Vi havde lovet pigerne at vi skulle på at par dykker ture når vi kom til BVI, men i stedet for ville de hellere bruge tiden på at opgradere deres PADI Scuba diver til en PADI Open Water certificering.

Open Water Certificeringen gør at de nu må dykke sammen med andre Open Water dykkere, uden at der behøver at være en instruktør med. Hvilket betyder at vi nu kan dykke fra vores egen båd, hvis vi har lyst.

Pigerene blev meldt til kurset sammen med Sivert fra Yr. Inden de startede på kurset brugte vi et par dage på dykker teori og brugen af dykker tabeller. Firmaet vi havde booket kurset ved havde forskellige afdelinger, hvilket passede os fint. Så behøvede vi ikke at være det samme sted i flere dage. Noget af kurset blev gennemført fra Cooper Island og noget fra Norman Island.

Lørdag d. 11-04-2009 var det oppe til teoretisk eksamen, hvilet de klarede flot alle sammen, også selv om opgaverne var på engelsk.
Derefter var det tid til praktisk prøve i beskyttet farvand, hvilket alle også klarede.

Vi overnattede i en lille bugt på Peter Island der hedder ”little Harbour”, her var bare super dejligt og helt stille. Vi smed ankeret og havde liner i land, hvilket betød at vi kunne trække os side om side med Yr. Det syntes specielt ungerne var sjovt. Heidi og Sivert øvede sig i at fridykke i bugten og de har nu ingen problemer med at snorkle ned på 13 m. dybde.

Søndag d. 12-04-2009 sejlede vi igen mod Cooper Island, hvor vi skulle dykke fra Mandag morgen.

På vejen gjorde vi holdt ved vraget af Rhone hvor vi snorklede. Det syntes alle var helt fantastisk, vi mødte da også et par kæmpe Baracudaer, der udløste lidt skrig fra Yr’s og Barolo’s piger.

Men vi er efterhånden ved at have lært at de ikke gør os noget, også selv om de er meget store og ser frygtindgydende ud.

Mandag d. 13-04-2009 var det så tid til praktisk prøve i åbent farvand. Jeg (hans) tog med på dykkene, så jeg kunne tage lidt billeder af pigerne.

Vi blev hentet af dykkerbåden på Cooper Island kl. 08:30. Det første dyk var på Blond Rock, der ligger tæt på hvor Rhone forliste.

Pigerne riggede selv deres udstyr til og foretog alle sikkerhed tjek som foreskrevet, hvorefter det var i vandet. Da vi skulle dykke ned viste det sig at Henriette ikke kunne trykudligne hendes ører ordenligt så hu n kom ikke længere ned end 5 m. Alle tricks blev afprøvet men instruktøren måtte til sidst sende en græde færdig Henriette op i båden. Heidi og Sivert måtte så igennem prøverne uden Henriette.

Da dykket var færdigt sejlede dykkerbåden til Dead mans chest, hvor vi skulle fortage et dyk på noget der hedder Painted Walls. I mellem tiden var det lykkedes Henriette at lidt mere ”hul” igennem til ørene, og jeg overtalte en af instuktørerne til at lave endnu et forsøg med Henriette.

Denne gang lykkedes det at komme igennem prøverne.

Derefter var det tid til andet dyk, som de alle klarede uden problemer.

Jeg valgte at tage med en anden dykker gruppe på andet dyk, men dykker instruktøren farede vild under dykket så vi nåede ikke det vi forventede at se. Men vi så dog en skilpadde og en rev haj.

Onsdag d. 8-4-2009 var det Heidi’s tur til at fejre fødselsdag. Det blev fejret med morgen vækning kl. 7:30 hvor Barolos besætning sang fødselsdagsang for Heidi. Der blev tradition tro overrakt gaver på sengen, hvorefter det var tid til morgen maden.

Vi var dagen før sejlet fra White bay på Just Van Dyke til Road harbour på Tortola, for at handle ind. Vi har flere gange handlet i  Road Harbour, men denne gang lykkedes det os at finde 2 kæmpe supermarkeder, hvor man næsten kunne købe alt det man kan købe i et europæisk supermarked.

Derfor gik formiddagen med stor indkøb, hvorefter vi sejlede til Cooper Island for at fejre dagen med Heidi. Cooper Island ligger godt 5 nm fra Road Harbour, så det var en hurtig lille smut tur.

Vi måtte igen ligge for moring på Cooper Island (det skal nødigt blive en vane), da det var umuligt at ankre p.g.a. moringer er strøet udover hele bugten.

Der blev bagt kage til den store guldmedalje hvorefter vi alle var på snorkle tur. I dykker shoppen på Cooper  Island fik vi bestilt opgradering fra Scupa Diver til Open Water diver for både Heidi og Henriette. Det starter de med lørdag morgen på Norman Island. Hans bookede et dobbelt dyk på vraget af The Rhone, til fredag morgen.

Sidst på dagen kom besætningen fra Yr over til fødselsdags kaffe, hvor der blev hygget til solnedgang.

Aftensmaden var bestemt af Heidi, og bestod i kæmpe engelske bøffer med bernaise og champignon, Uhhhmmmm.

Det meste af torsdag d. 9-4-2009 tilbragte vi på Cooper Island med at gennegå teori til Open Water dykning. Sidst på dagen sejlede til pirat bugten Dead Man bay på Peter Island. Lige udfor bugten ligger den lille Ø Dead Man Chest, begge kendt fra Pirates of Caribien. Da ankeret var smidt følte vi os lidt som sørøvere.

Grunden til at vi var sejlet hertil var bl.a. at jeg skulle samles op her af dykker båden næste morgen, når jeg skulle på vrag dyk på Rhone.

Da vi ankrede op et stykke foran en anden båd bad jeg Heidi checke, hvor langt deres anker lå bag os så vi var sikre på at vi ikke skulle flytte båden hvis de skulle sejle vidre tidligt næste morgen. Heidi nåede kun lige at få maske og snorkel under vandet, inden hun fløj op af bade stien, og råbte at der var en kæmpe Baracuda under båden. Efter at have sundet sig lidt mente hun at det nok ikke var en Baracuda men en haj. Vi tænkte ja, ja..

Undermadlavning skar Helle osteskorper af og gik op for at smide dem i vandet. Da hun smed dem i vandet blev de straks spist af en sulten haj. Helle kaldt på os alle og der gik hurtigt sport i at fodre den mad alt havd vi kunne undvære. Men solen var gået ned, så det blev desværre mørkt alt for hurtigt. Hajen var godt 1 m lang og havde et meget blåligt skær.

Ved hjælp af vores bøger fandt vi frem til at det måtte være en lille Mako haj.

De sidste dage har vi sejlet vest om Tortola med stop på forskellige
små øer.
Den 31-03-2009 sejlede vi fra Virgin Gorda vest om Tortola, vores første
destination var Marina Cay. Guide bogen siger at det både er muligt at
ligge for moring og at ankre der. Da vi kommer frem viser det sig at der
er strøet moring bøjer udover helle Marina Cay så det er umuligt at
ankre. Dette er en tendens som bliver mere og mere udbredts på BVI.

På Barolo giver vi kun nødtvungen 25 USD for at ligge ved moring,
hvorfor betale for at ligge for moring når man har et anker der holder
mindst lige så godt ?. Derfor sejlede vi over i Trellis may, blot få
hundrede meter derfra. Men her var der også moringer overalt.

Vi satte nu kurs mod Lee Bay ved Great Camanoe Island. Der er ca 15 min
sejlads fra Trellis bay til Lee bay. Så der er korte afstande mellem
ankerpladserne. Da vi ankom til Lee Bay var der kun et par fiskere, så
ankeret blev hurtigt sat. I løbet af dagen ankom Yr og et par
amerikanske både. Lee Bay var ganske rolig og der er godt at snorkle.
Om aftenen var børnene fra Yr og Barolo igen på stranden og lave bål.
Denne gang blev der lavet pandekager til den store guldmedalje. Helle og
jeg sejlede ind til dem da det var blevet mørkt og det så virkelig ud
til at de hyggede sig.

Den 1. april sejlede vi til White bay på Cuana Island. Dvs. at vi først
gjorde holdt på en day moring lige før White bay, for at snorkle. Men
vandet var ret uklart, så vi sejlede hurtigt vidre til White bay (5 min
sejlads).
Vi kastede anker udfor den langstrakte hvide sandstrand som bugten har
fået navn efter. Bunden er hård sten, så ankeret satte sig godt bag en
sten. Derefter var det ind og se på stranden. Det var en "rigtig"
caribisk strand med palmer der hang ud over stranden. Guana Island er en
privat Ø, så man har kun lov til at opholde sig på stranden.
Næste morgen (02-04-2009) var vi inde på stranden, hvor børnene fra Yr
og Barolo skulle have brændt noget krudt af. Der blev dystet i en masse
forskellig konkurencer i et par timer, hvor efter det var tid at komme
videre.

Kursen blev sat mod Sopers Hole på sydvest siden af Tortola. Her
bunkrede vi vand og købte ind. Vi besluttede at blive i "Sopers hole"
natten over. Sopers Hole er ikke noget specielt, kun en marina uden
megen charme. Det er umuligt at ankre der da der er moringer overalt,
så denne gang måtte vi punge ud med 25 USD for at overnatte.

Næste morgen (03-04-2009) sejlede vi til Little Just Van Dyke, der ligger
lige nord for selve Just Van Dyke. Her lå vi for anker i Manchineel Bay,
hvorfra vi kunne tage dinghyen over til Sandy spit, der er en lille sand
ø hvor bølgern bryder omkring fra alle sider. En rigtig caribisk perle.

Næste morgen (04-04-2009) sejlede vi til White bay på Just Van Dyke.
White bay er berømt for sine fine hvide sand strand og for Soggy dollar
bar. Soggy Dollar bar er berømt for sin "Pain killer" drink og er den
bar der "opfandt" den originale caribiske Pain killer.

Da Helle jo havde fødselsdag den kommende dage, blev Helle og jeg
forvist fra båden, da børnene skulle sysle med noget hemmeligt.
Vi tog dinghyen ind på stranden. Soggy Dollar bar lå ret for så vi måtte
jo smage en Pain killer. Vi kunne godt mærke en vis smertestillende
effekt, men der skal vist et par stykker til for at man er helt
smertefri.
Navnet Soggy dollar bar kommer af at mange gæster svømmer ind til baren,
og derved betaler med våde dollar sedler. Det våde dollar sedler bliver
hængt til tørre i baren når man har betalt.
Senere på dagen ankom Yr også til White bay, hvor Soggy dollar bar endnu
engang blev besøgt, mens børnene købte gave til Helle.

Den 30 marts sejlede vi ud af Gorda Sound og lagde os for anker bag ved
revet ved Eustasia Iasland lige nord for Gorda Sound.
Henriette og jeg var hurtigt i vandet for at snorkle ved et rev 100 m
foran Barolo. Revet var fantastisk flot og jeg så en stor rokke som jeg
ville dykke ned for at fotografere. Straks efter jeg er dykket ned mod
rokken hører jeg Henriette skrige i vandet bag mig.
Jeg vender mig om og ser en enorm og uhyggelig grim Baracuda svømme
efter mig. Jeg vender straks om og går til overfladen og svømmer mod
Henriette. Jeg siger til Henriette at hun skal ligge helt stille i
vandet helt op af mig.
I mens kan jeg se at Baracudaen er stoppet nogle meter fra os. Jeg
famler efter kameraet for at tage et billede af den og da jeg peger
kameraet mod Barcudaen gør den udfald mod os. Jeg tænker hurtigt på hvad
det er der får den til at reagere mod os, og bliver enige med mig selv
om at det må være glimtene fra kameraet det måske gør den interesseret
i os. Jeg stopper hurtigt kameraet ned i badebukserne og ligger helt
stille i vandet, med Henriette helt op af min ryk.
Imens glider Baracudaen stille forbi os alt alt for tæt på, efter vores
mening. Den passere os ganske langsomt på under en meters afstand, hvor
vi tydeligt kan se den i øjnene og se dens store tænder.
Langsomt svømmer den væk fra os, mens vi langsomt begynder at svømme
væk, i retning mod Barolo.
Mens vi svømmer mod Barolo ser vi hele tiden rundt om os og da vi er
25-30 m. fra Barolo glider den pludselig op på siden af os, i en afstand
på ca. 3 m. Samtidigt er Heidi, Heine og Helle hoppet i vandet og
svømmer over mod os. Vi råber til dem om at svømme tilbage og komme op i
båden hurtigst muligt. Baracudaen ændre nu retning over mod Barolo og vi
svømmer hurtigt mod badsestien, hvor de andre netop er kravlet op.
Mens Henriette kravler op ser jeg Barcudaen svømme langs kølen på
Barolo, hvorefter jeg kravler op af badestigen i en hvis fart.


Vel oppe i båden ser vi Baracudaen kredse rundt ved Barolo. Børnene fra
Yr kommer over i deres dinghy for at se hvad der foregår, og de gyser
også ved synet af den store Baracuda.
Barcudaen bliver ved Barolo indtil det bliver mørkt, og der var ikke
rigtigt nogen af os der havde lyst til at bade med den.


Vi har set en del Barcudaer også nogle store nogle, men ingen af dem
kunne dog måle sig med monstret der nu var flyttet ind under Barolo.
Og ingen af de andre Baracudaer havde vist særlig interresse for os.
Men måske mener den her at vi var trænkt ind på dens domæne, hvem ved.
Næste morgen så vi den ikke, men lysten til at spinge i vandet for at se
efter den var begrænset.


I dag d. 31 Marts er vi sejlet til Lee Bay på Great Camanoe, en smut tur
på små 10 nm. Har har vi endnu ikke set nogle Barcudaer…

I dag søndag d. 29 Marts har vi været på besøg i en super yachcten Atlantico. I formiddags sejlede vi over til Atlantica for at se om Gabrien stadig havde lyst til at få besøg af os. Vi var lidt spændte på om det skulle lykkedes at få Atlantica at se indvendigt.

Vi sejlede over til Atlantica i dinghyen og blev modtaget på bade platformen af Gabrien og Jan der begge er Crew på båden. Badeplatformen var i øvrigt lige så stor som en gennemsnitlig dansk terasse.

Vi blev budt velkommen og inviteret om bord hvor vi blev tilbudt en rundvisning på skibet, hvilket vi selvfølgelig takkede ja til.

Atlantica er 135 fod lang (41 m) og der arbejder en fast besætning på 8 personer ombord på båden. Det er en såkaldt ”mid size” super yacht, hvilket vil sige at den ikke høre til bland de størtste super yachts. Vi syntes da heller ikke den så, så stor ud ude fra, men vi blev klogere da vi kom ombord.

På Atlantica består besætning af 4 par, der bor på båden året rundt. Atlanticas ejer der er en 72 årig IT milliardær opholder sig på båden ca. 2 måneder fordelt over året.

Ind imellem udlejes båden på uge basis til dem der har råd. Det koster 160.000 USD at chartre båden i en uge (ca 920.000 dkk/uge eller ca. 5400 dkk/time)

 Vi startede med at se den ene af ophold stuerene, der havde samme størrelse som vores stue hjemme. Her var der alt, luksus møbler, bar, ismaskine det sidste nye i lyd og billede. Kæmpe flad skærme der kørt op når det blev tændt og marmor på gulvene. Derefter så vi køkkenet der havde alt havd et moderne køkken skal have i amerikanske størrelser. Det var virkeligt lækkert.

 Derefter begav vi os ned i gæste afdelingen, hvor der var 4 værelser der alle havde eget bad, de 2 af dem havde endda spabad. Her ville det være dejligt at være gæst. Alle værelser var selvfølgelig udstyret med store fladskærme og TV.

 Så var turen kommet til ejerens kabine (owners cabin), der om muligt var endnu mere imponerende. Her var en stor opholdstuet og soveværelse med egen ”walkin closet”. Bade værelset var et kapitel for sig selv, det var på størrelse med alt pladsen i Barolo. Her var der to toiletter, kæmpe bruse kabine og et kæmpe spa bad. Og Heine bemærkde strakt at der også var 2 fladskærms TV på bade værelset.

Herfra gik vi ned i Mandskabs afdelingen, der er området hvor den faste besætning opholder sig når de ikke arbejder. Her havde hvert par et soveværelse med eget bad og et stort fælles køkken/alrum.

 Nu var turen kommet til de øvre dæk, hvor hor der også var en stor stue med bar og et agterdæk hvor man kunne hygge sig med køllige drinks. Kommandobroen hvor skibet styres fra, var ligesom kommando broen på en stor færge. Her var der ALT i moderne navigations udstyr og der var dobbelt af alt.

Det øverste dæk var ret imponerende, her var et stort rundt Jacussi, hvor der altid var varmt vand i. Desuden var der et stort ude køkken med grill, ismaskine og alt hvad dertil hører.

Helt agter var alt ”legetøjet” opbevaret, her stod 2 vandscootere, kajakker og en stor kran til at løfte rundt med tingene. Til båden hører også en ret stor "dinghy" RIB med 115 HK motor og en størrer Speedbåd med 3 stk 160 HK motorer.

 Derefter gik vi ned og så maskinrummet, hvor de 2 hovedmaskiner, generatorer, watermakere var placeret. En yacht af denne størrelse har et enormt forbrug af el og vand og der var da også to kæmpe watermakere der sørgede for vand forsyningen ombord. Desuden var der 3 store generatorer til at sørge for enegi forsyningen.

Atlantica var også udstyret med komplet dykkerudstyr til flere personer og en kraftig dykker kompressor der ville gøre enhver dansk dukkerklub misundelig.

 Efter at have snakket lidt med besætningen på Atlantica var det tid til at sige farvel. Og jeg kan vist roligt sige at besætningen fra Barolo havde fået en stor oplevelse.

Citat fra Henriette, ”dette er stort, bedre end min fødselsdag"

Vi inviterede selvfølgelig besætningen på Atlantica over på en Øl i Barolo, hvis de kom forbi.

Vi har nu cruiset lidt rundt på BVI siden vi sidst lod høre fra os. Afstandene her er korte, så hvis vi sejler 8 sømil mellem 2 ankerpladser, så har vi sejlet os ”langt”. Mange gange sejler vi under en time for at flytte os til et nyt sted.

Vi har bla. hygget os på Peter Island d. 23-24 marts hvor vi oplevede flere døgn med næsten vindstille, hvilket er første gang i Caribien. Vi besøgte White bay og Key bay på Peter Island. I Key bay lå vi for anker med Yr, Tempest, Saga Tiba og Pigalop og vi fik hurtigt arrangeret en hyggelig grill aften på stranden. Heine sørgede for at samle brænde til bålet og passe ilden hvilket passede ham vældig godt. Besætningen fra Yr medbragte guitaren, hvilket var med til at give en god stemning. Aftenen blev da også først afsluttet lang tid efter at solen var gået ned.

Efter Peter Island sejlede vi tilbage til Road harbour på Tortola for at fylde vand og proviantere. Vi krydsede fra Peter Island til Road harbour, og det udviklede sig nærmest til regatta mod Yr. I løbet af eftermiddagen fik vi squalls med masser af regn, så vi søgte ly bag Buck Island for natten.

Fra Buck Island sejlede vi op til Spanish Harbour på Virgin Gorda. Det var meningen at vi ville stoppe ved The Bath, som vi har besøgt før, men der var for meget swell (store dønninger) til at de var behageligt at være der. Der var også vældige store dønninger ved Spanish harbour, selv om der dog var lidt læ for dem ved anker pladsen. Det så vildt ud når dønningerne brød på revet, foran indsejlingen til marinaen ved spanish harbour. Vi kunne akkurat undgå de brækkende søer når vi sejlede ind med dinghyen, det var dog lidt frygtindgydende, da man hele tiden troede at nu brød den næste bølge hele vejen over indsejlingen.

Det var forudsagt at de dønningerne, skulle blive større i løbet af natten så vi forberedte os på en rullende nat og det fik vi også.

Kl. 06:30 om morgenen fredag d. 27 marts var skipper dog træt af at rulle frem og tilbage i køjen, så kursen blev sat mod Gorda sound, en sejlads på ca. 8 nm. Efter at have droppet ankeret på en dejlig rolig plads i Gorda sound, kunne morgen kaffen indtages uden at den skvulpede ud af koppen.

Vi har nu opholdt os i Gorda sound et par dage og her er virkelig dejligt. Unger har sammen med børnene fra Yr holdt beach party på stranden i 2 dage i træk, hvor der er blevet grillet skum fiduser og snobrød. Grunden til at de gentog beach partyet en gang mere, var at billederne fra den første aften forsvandt fra kameraet, også måtte det jo gentages.

I dag har vi hygget på stranden. Heidi og Hans blev inviteret med en amerikansk turist ud og sejle Hobby Cat, det var virkeligt sjovt.

I eftermiddags samlede Henriette og Hans en gut op som ikke kunne få hans faldskærm i luften og vi tilbød at sejle ham i land. Han spurgte om vi kunne sejle ham over til hans båd ”the white boat over there”. Det viste sig at være super yachten Atlantico. Fyren som vi samlede op arbejdede på båden og han inviterede os over at se den i morgen …. Jubiii endelig får vi en superyact at se indvendigt.

Efter at have tilbragt en lidt rullende nat ved Buck island, hev vi
ankeret op og sejlede til Road harboar. Vi ankrede op nærmest inde i
marinaen. Vores placering var midt mellem en stor marina der udelukkende
fungerer som base for Morings og Sunsails charter flåde i BVI, og på den
anden side lå Village cay marina. Vi var lidt spændte på om vi skulle
betale for at ankre her, men det viste sig, at det skulle vi ikke. Efter
at Yr havde tjekket ind, ankrede de op ved siden af os inde i marinaen.
Road town virkede som en lidt kedelig by, men der var et Ok supermarked
hvor vi kunne købe mad til de næste 4-5 dage.
Inde i Village cay marina lå de norske både Tempest, Pigalop, Juno og
lidt senere dukkede også Amor Fati op. Det var rigtig dejligt at mødes
med dem igen og gensyns glæden var stor. Det varede heller ikke mange
minutter inden Henriette og Henriette, Andrea og Heidi, Gabriel og
Heine, havde fundet sammen. Og der blev da også byttet børn for natten.


Næste morgen lørdag d. 21. marts sejlede vi alle undtaget Amor Fati, til
The Bight på Nor man island. Amor Fati sejlede ikke med til The Bight,
fordi de skulle ud og svømme med delfiner et sted i nærheden af Road
Harbour. Vi er spændt på at høre om den oplevelse, er pengene værd.


I the Bight var det svært at finde en god anker plads p.g.a. at der er
udlagt moring bøjer overalt, så vi var nødsaget til at fortøje til
moring bøje og betale 25 usd/nat. Hvilket er mere end man betaler for at
ligge i en typisk dansk marina. Nu vi er ved priser så betalte Pigalop
63 USD for at ligge i Village Cay marina med en 42 fods båd. Her på BVI
tror de åbenbart at alle sejlere er millionærer eller er charter både
der kun skal være her i 14 dage eller en uge.


The Bight er et rigtig idyllisk sted hvor vandet er super klart og der
er utroligt gode snorkle steder. Vi tog dinghyen ud til Treasssure point
(the Caves), der er en række grotter hvor man kan snorkle ind i selve
grotten. Dette er utroligt flot og fiske livet her er enormt. Vi så
mange typer fisk som vi ikke havde set før b.l.a også nogle ret store
barracudaer.
Om eftermiddagen var vi til Happy hour med Yr inde på Pirates bight bar.
Et dejligt sted hvor man kan nyde sin drink helt nede i vandkanten.
Samme aften var i inde og høre steelband samme sted.


Næste morgen sejlede vi ud til The caves og samlede en ”day only” park
moring op, så nu kunne vi svømme direkte fra Barolo og ind til The
caves. Her tilbragte vi det meste af dagen med at snorkle og nyde livet.
Der var flere store barracudaer der lå og ventede på det rigtige bytte,
lige ved siden af Barolo. De så heldigvis ikke ud til at være
interesseret i vores solbrune lemmer.
En af dem gjorde dog udfald mod Wilfred fra Yr, men vi mener at det var
fordi han havde en sølv skinnende ring omkring hans dykkermaske.


Inden det blev mørkt sejlede vi knap 1 sømil over i en anden bugt
”Benures bay”, hvor vi har smidt anker sammen med Yr og nogle få andre
både. Her er også utroligt dejligt og man skal ikke betale for at ligge
her.
Det er i øvrigt fuldstændigt vindstille, hvilket det har været i 2 døgn
nu. Det er første gang vi oplever det, i den tid vi har været i
Caribien. Klokken er nu 21:30 søndag aften og der er 28 graders varme,
så et lille vindpust ville være velkommen.


I går fik vi igen mail fra Heines klasse lærer Inge Dalum Jervad. Det er
rigtigt dejligt at hører nyt hjemme fra og Inge’s mail bliver altid læst
højt for ikke bare for Heine, men hele besætningen fra Barolo. Tak for
dine emails Inge.

Tirsdag d. 17 marts tog vi bussen fra Marigot, på den franske side til hovedstaden Phillipsburg, der ligger på den hollandske side. Phillipsburg er bare ”stedet” hvis man vil indkøbe elektronik, ure og smykker billigt. Det skyldes at st. Martin er en ægte toldfri Ø, hvilket kan mærkes på priserne.

Overalt i byen er der butikker der handler med det sidste nye indenfor elektronik, samt smykker, diamanter og ure.

Efter en dejlig dag i Phillipsburg skyndte vi os tilbage til båden for at tanke vand og diesel inden vi skulle sejle godt 80 nm til British Virgin Islands (BVI). Efter at have tanket diesel skulle vi sejle ud på den franske side. Vi var en smule under tidspres da vi skulle nå at checke ud inden de lukkede immigrations kontoret kl 17:00 og vi skulle nå broen ud af lagoonen kl. 17:30.

Det var lidt af en prøvelse at sejle ud på den franske side, da det viste sig at være lige grundt nok for Barolo. Vi var på grund 4 gange inden vi nåde ind til Marigot, og vi måtte smide anker midt i sejlrenden for at nå ind og checke ud inden de lukkede.

De lykkedes at få checket ud og komme ud af lagoonen kl. 17:30. Vi ankrede op i bugten udfor Marigot, for at spise aftensmad inden vi satte kurs mod BVI. Vi sejlede fra st.Martin kl. 20:30.