Vest om Tortola

De sidste dage har vi sejlet vest om Tortola med stop på forskellige
små øer.
Den 31-03-2009 sejlede vi fra Virgin Gorda vest om Tortola, vores første
destination var Marina Cay. Guide bogen siger at det både er muligt at
ligge for moring og at ankre der. Da vi kommer frem viser det sig at der
er strøet moring bøjer udover helle Marina Cay så det er umuligt at
ankre. Dette er en tendens som bliver mere og mere udbredts på BVI.

På Barolo giver vi kun nødtvungen 25 USD for at ligge ved moring,
hvorfor betale for at ligge for moring når man har et anker der holder
mindst lige så godt ?. Derfor sejlede vi over i Trellis may, blot få
hundrede meter derfra. Men her var der også moringer overalt.

Vi satte nu kurs mod Lee Bay ved Great Camanoe Island. Der er ca 15 min
sejlads fra Trellis bay til Lee bay. Så der er korte afstande mellem
ankerpladserne. Da vi ankom til Lee Bay var der kun et par fiskere, så
ankeret blev hurtigt sat. I løbet af dagen ankom Yr og et par
amerikanske både. Lee Bay var ganske rolig og der er godt at snorkle.
Om aftenen var børnene fra Yr og Barolo igen på stranden og lave bål.
Denne gang blev der lavet pandekager til den store guldmedalje. Helle og
jeg sejlede ind til dem da det var blevet mørkt og det så virkelig ud
til at de hyggede sig.

Den 1. april sejlede vi til White bay på Cuana Island. Dvs. at vi først
gjorde holdt på en day moring lige før White bay, for at snorkle. Men
vandet var ret uklart, så vi sejlede hurtigt vidre til White bay (5 min
sejlads).
Vi kastede anker udfor den langstrakte hvide sandstrand som bugten har
fået navn efter. Bunden er hård sten, så ankeret satte sig godt bag en
sten. Derefter var det ind og se på stranden. Det var en "rigtig"
caribisk strand med palmer der hang ud over stranden. Guana Island er en
privat Ø, så man har kun lov til at opholde sig på stranden.
Næste morgen (02-04-2009) var vi inde på stranden, hvor børnene fra Yr
og Barolo skulle have brændt noget krudt af. Der blev dystet i en masse
forskellig konkurencer i et par timer, hvor efter det var tid at komme
videre.

Kursen blev sat mod Sopers Hole på sydvest siden af Tortola. Her
bunkrede vi vand og købte ind. Vi besluttede at blive i "Sopers hole"
natten over. Sopers Hole er ikke noget specielt, kun en marina uden
megen charme. Det er umuligt at ankre der da der er moringer overalt,
så denne gang måtte vi punge ud med 25 USD for at overnatte.

Næste morgen (03-04-2009) sejlede vi til Little Just Van Dyke, der ligger
lige nord for selve Just Van Dyke. Her lå vi for anker i Manchineel Bay,
hvorfra vi kunne tage dinghyen over til Sandy spit, der er en lille sand
ø hvor bølgern bryder omkring fra alle sider. En rigtig caribisk perle.

Næste morgen (04-04-2009) sejlede vi til White bay på Just Van Dyke.
White bay er berømt for sine fine hvide sand strand og for Soggy dollar
bar. Soggy Dollar bar er berømt for sin "Pain killer" drink og er den
bar der "opfandt" den originale caribiske Pain killer.

Da Helle jo havde fødselsdag den kommende dage, blev Helle og jeg
forvist fra båden, da børnene skulle sysle med noget hemmeligt.
Vi tog dinghyen ind på stranden. Soggy Dollar bar lå ret for så vi måtte
jo smage en Pain killer. Vi kunne godt mærke en vis smertestillende
effekt, men der skal vist et par stykker til for at man er helt
smertefri.
Navnet Soggy dollar bar kommer af at mange gæster svømmer ind til baren,
og derved betaler med våde dollar sedler. Det våde dollar sedler bliver
hængt til tørre i baren når man har betalt.
Senere på dagen ankom Yr også til White bay, hvor Soggy dollar bar endnu
engang blev besøgt, mens børnene købte gave til Helle.

UA-12793885-2