Monthly Archives: november 2008

Sao Vincente, Cape Verde – Langt hjemmefra

Nu har vi været på Cape Verde i 5 dage og er så småt klar til at komme videre til næste stop som er Carribien.

Her på Cape Verde kan vi virkelig føle at vi er langt hjemmefra, dels er der meget varmt 28-30 grader og så er livet her også noget anderledes end i Europa. Man ser tydeligt at man er langt hjemmefra da stort set alle de lokale er sorte. Mange mennesker her er meget fattige og forsøger hele tiden at få lidt arbejde på båden, sælge briller, halssmykker mm. mens andre forsøger at tigge penge.

Vi har læst og hørt at man skal sørge for at lukke og låse båden her, ellers ville alt hvad der kan stjæles blive stjålet, specielt hvis man ligger for anker i bugten. Vi valgte derfor at gå ind i marina Mindelo, der har 24 timers vagter.

Vi tror at rygterne om tyveri fra både er stærkt overdrevet idet, dem vi har talt med der lå for anker, ikke har oplevet noget ubehageligt overhovedet.

Her i Mindelo har vi kun oplevet utroligt venlige mennesker, der altid er klar med vejledning eller anden form for hjælp. Mange gør det sikkert i håb om at der falder en skilling af til dem eller man senere hyrer dem til et job på båden.

Nå man går tur i gaderne er der kun små lokale butikker og ingen store supermarkeder. Butikkerne er som butikkerne i Danmark for 40-50 år siden. Går man ind til f.eks. en isenkræmmer er der en købmandsdisk hvor man så beder om det man skal have, hvorefter ekspedienten finder det på reolerne bag disken. Kan være lidt besværligt når man som os ikke taler Portugisisk eller Kreolsk.

Supermarkederne er som en blandet landhandel, hvor fødevarer står side om side med maling og rengøringsmidler. Der kan overhovedet ikke købes mælke produkter på køl. Alt er langtidsholdbart også yoghurt og smør og det står ikke på køl. Det var da også med noget spænding vi smagte på den langtidsholdbare yoghurt, men det smager faktisk godt. Så nu har vi bunkeret yoghurt til den næste måned.

I dag har Helle og ungerne startet jule pyntningen af båden (tak til Inge Mette og bøgely), så den nærmest minder om juleskibet hjemme i Løgstør vi mangler bare julemændene og horn musikken.

 

Vi regner med at starte turen over atlanten på mandag.

 

 

Så er vi ankommet til Mindelo, Sao Vincente Cap Verde.

Efter 6 døgn i søen ankom vi kl. 16:30 (Cap Verde tid) til marinaen i Mindelo. Vi ligger nu trygt fortøjet og har checket ind i marinaen og ved Politiet. Imigrationen havde lukket så dem må vi vente med til i morgen.

Det var en utrolig flot indsejling ti Sao Vincente, billeder følger senere.
Amor Fati er endnu ikke ankommet men vi har kontakt med dem over VHF’en , de ligger pt. 10 nm Nord øst for Sao Vincente, så de er her indenfor et par timer.
Kl. er nu 19:00 og vi skal til at spise Roastbeef og bernaise, så jeg har ikke mere tid.
 
Log data:
Trip log: 813.94 nm
GPS trip log: 840 nm
GPS tur i alt: 3712 nm
Motor: 502 t

Positions rapport 24-11-2008 kl.14:00, Cape Verde næsten i sigte

Efter 6 døgn på atlanten er vi ved at være ved Cape Verde. Vi er nu kun 23.5
nm fra Sau Vincente og forventer at kun se land i løbet af et par timer.
Vi forventer at anløbe Porto Grande ca. kl 17:30 West European Time
(Canaria time). Vi har besluttet først at gå over Cape Verde tid når vi
anløber Cape Verde, det betyder at kl. vil være 16:30 Cape Verde Time.
Vi er så 2 timer efter tiden hjemme i kolde Danmark.

Til jer der sider og fryser lidt hjemme i danmark, så kan jeg fortælle
at vi nu er nået ned i den del af atlanten hvor det begynder at blive
rigtigt varmt. I løbet af de sidste 1-2 døgn er hav temperaturen gået fra
20-21 grader til 26 grader (pyha). Vi måtte have sejler tøjet af i nat.
Der er lidt overskyet nu men temperaturen ligger på omkring 28 grader
nede i båden hvor der er mest køligt.
Vi er kommet ind i et område hvor der er flyve fisk overalt. De flyver
sindsygt hurtigt ca. 0.5 m over vandet. Efter at have fløjet 10-25 m
dykker de igen ned i bølgerne. Førtste gang vi så dem troede jeg først at
det var en flok svaler, men erkendte så at det var små flyve fisk. De ligner
fuldstændigt små svaler der kommer svævende med fuldfart henover vandet.
Der er desværre endu ingen af dem der er endt oppe i båden.
Men Heine håber hele tiden på at nu må en af dem flyve op i båden (det
skal nok komme).

Vi har haft en god sejlads i nat med stabil vind omkring 8 m/s agten for
tværs. Indtil kl. 7:00 lå vores fart på omkring 7-8 kn. hvilket vi også
hels skal sejle hvis vi skal være sikre på at anløbe i dagslys.
Kl. 07:00 løjede vinden og vi besluttede at tage motoren til hjælp, for at
holde farten oppe.

Vi har ikke VHF kontakt med Amor Fati, så vi venter på en positions rapport på
email.

Position kl. 14:00: 17’12.402N, 24’45.856W
Log data:
Trip log: 789.24 nm
GPS tur ialt: 3687 nm
GPS trip fra Puerto Rico: 3687-2872= 815 nm
GPS log sidste døgn: 3687-3534= 153 nm

Positionsrapport 23-11-2008 kl. 14:00, Sa gar det fremad.

Vi har det sidte døgn sejlet 160 nm så det går fremad mod Cap Verde i et
godt tempo. Vinden har det sidste døgn ligget mellem 8-12 ms hvilket har
givet os god fart men også en del rullen i båden.
Det er lidt svært at lave mad, men det er indtil nu gået uden at få hele
båden smurt ind i dagens menu.


Selv om vi sejler mod syd og dags temperaturen er høj og vandet 23
grader så bliver det køligt om natten. Vi har faktisk haft sejler tøjet
i brug hver nat, dels for at holde varmen men også for at undgå de få
bølger som finder vej til cockpittet.
Også lige en hilsen til Anders Bloksgaard og limfjordsmuseet: Vi har
faktisk haft fleece trøjerne fra limfjordsmuseet på hver aften på turen
til Cap Verde.


Vi er nu 177 nm fra Porto Grande (Mindelo på Sao Vincente) og vi
forventer at kunne ankomme her umiddelbart før mørkets frembrud i morgen
aften.


Vi har lige modtaget en positions melding fra Amor Fati, det har hentet
på os i løbet af natten. John er nu heldigvis ikke syg mere og det kan
køre en normal vagt ordning.
Kl. 14:00 var Amor Fati på position: 19'11.274N, 22'42.311W
Det betyder at det har hentet ind på os i løbet af naten og de ligger 24
nm fra os kurs 99 grader fra vores position.


Vores position kl. 14:00: 19'14.94N, 23'08.64W
Trip log: 634.28 nm
GPS tur ialt: 3534 nm
Vand 23 grader
Motor: 488.7 t

Positionsrapport 22-11-2008 kl. 14:00, Frisk sejlads

Vi har nu været 4 døgn på søen og logget 502 nm (gps) fra vi forlod
Puerto Rico på Gran Canaria. Det betyder at vi har godt 300 nm tilbage
til Cape Verde.
Vinden friskede noget op i går aftes og vi har sejlet mellem 7 til 8 kn
hele natten. Den friskere vind (9-12 ms) betyder desværre også at der er
kommet mere sø og det dermed er mere besværligt at lave noget fornuftigt
på båden. Dagen i dag er indtil nu mest gået med at dase i cockpitet
(godt spændt fast med livlinen) eller ligge på køjen.
Vi sejler med et rep i storsejlet og halvdelen af genuaen rullet ind.


I løbet af natten er vi igen sejlet fra Amor fati, der kl. 11:00 lå ca
31 nm bag os. Vi har ingen VHF kontakt men aftalt at udveksle position kl.
14:00 hverdag via email. Den friske vind i løbet af natten har bevirket at
vi har et døgnmål på 140 nm, selvom der ikke var meget vind hele
eftermidaggen igår.


Posistion kl. 14:00 21'44.30N, 20'40.11W
Log data:
Trip log: 475.10 nm
GPS log tur ialt: 3374 nm
GPS trip fra Puerto Rico: 502 nm.

Positions rapport 21-11-2008 kl. 14:00, Snart halvvejs til Cap Verde

Vi har nu været tre døgn på søen og er snart havlvejs til Sao Vincente
på Cap Verde. Vi har sejlet for sejl hele natten selv om der ikke er
meget vind. Men det har givet en godnats søvn til alle.
Til morgen fik vi igen VHF kontakt med Amor Fati. De har sejelt for
motor hele natten og derved fået indhentet noget på os. Nu er de så tæt
på at vi kan se deres sejl bag os.
Vi er glade for igen at have visuel og radio kontakt med Amor Fati


I formiddags fik vi besøg af en meget stor flok livlige delfiner, som
lavede deres eget delfin sjov for os. En af dem lavede et sjov for os
hvor den havde hele kroppen over vandet og kun halen i vandt, ligesom i
delfin show i bl.a. Loro park.


Vejret er med os, selv om vinden er lige i under kanten. Søen er nu nede
på et niveau hvor det er behageligt at være i båden.
Dagene går med at læse, strikke, finger strikke, sove hygge og spise.
Alle er ved godt mod.


Log data kl. 14:00


Position: 23'07.69N, 19'51.52W
Trip log: 341.8 nm
GPS tur ialt: 3234
Motor 483.2 t
GPS trip Cap Verde: 3234-2872 = 362 nm

Positionsrapport 20-11-2009 kl.14:00

Vi er nu gået igang med voret andet døgn på vandet. Sammenlignet med
første nat hvor vi havde en del vind og i en periode loggede 11.5 knob,
så har vi haft en rolig nat. Vinden i nat var sydvest (lige agten fra)
6-8 ms.
Kl 8:00 i morges løjede vinden til 3 ms og motoren blev startet og har
kørt indtil nu kl. 14:00 hvor vi igen prøver med sejlene. Der er kun 5
ms vind og vi sejler med spilet genua. Det betyder at vores fart ligger
4 til 4.5 kn.
Det ser ikke ud til at der kommer meget mere vind de næste dage, så vi
kommer til at bruge en dag eller 2 mere på at komme til Cap Verde, med
mindre vi vælger at bruge motoren noget mere. Der skulle være mulighed
for at fylde tanken på Cap Verde.


Vi har ikke hørt fra Amor Fati idag, og vi har stadig ikke VHF kontakt
med dem og kan ikke se dem bag os.


Efter lidt kvaler med søsyge er alle på Barolo ved at være på toppen.


Position kl 14:00: 24.34.62N, 18.42.12W
Log data:
Trip log: 248.51
GPS tur ialt 3126 nm
Motor 478.1
GPS trip Cap Verde: 3126-2872= 250 nm

Sa er vi undervejs til Cap Verde, 19-11-2009 kl. 14

Vi har nu været undervejs til Cap Verde i næsten 24 timer, idet vi
sejlede fra Puerto Rico, Gran Canaria igår kl. 14:00. Vejret var
dejligt og der var bæsten ingen vind, så vi måtte sejle for motor det
første stykke fri af Gran Canaria. Efter ca 15 sømil ramte vi vind
accelerationszonen mellem Tennerife og Gran Canaria også skal jeg lige
love for at vi fik vind. Det blæste mellem 14-18 ms agten for tværs,
hvilket også resulterede i ret store bølger. Gudskelov havde vi bølger
og v ind med os.
Hen på aftenen kom vi fri af accelerationsvinden og fik en mere normal
vind på 8-12 ms.
Vi var ifølge med den norske båd Amor Fatti, men i løbet af nattten har
vi mistet kontakten med dem. Vi glemt at få nummeret på deres sattelit
telefon inden vi drog afsted, så vi vil sætte pris på om en af vores
trofaste læser vil gå ind på deres hjemmeside og finde nummeret på deres
satellit telefon og sende det til os via “Kontakt os” formularen på
vores egen side.
Ammor fasti's side kan findes på www.seiltur.no


Position kl 14:00: 25g58.40N, 017g23.80W


Trip log: 137.79
GPS trip: 3016
GPS trip mod Cap Verde: 3016-2872 = 144 nm

Cap Verde venter

I morgen tirsdag d. 18-11-2008 forventer vi at sætte kurs mod Cap Verde. En tur på 832 nm, som vi forventer at bruge ca. en uge på. Turen til Cap Verde afkorter turen over selve atlanten med ca. 700 nm.

Vi sejler sammen med den norske båd Amor Fati http://www.seiltur.no/amorfati/ der også skal til Caribien.

Vi er gået godt i spænd med Amor Fati og børnene har det virkeligt fint sammen. Vi har både haft Andrea og Henriette til at overnatte hos henholdsvis Heidi og vores Henriette.

De sidste dage er gået med indkøb af mad og drikkevarer, samt at stuve det væk i båden.

Vi føler nu at vi er klar og håber på en god tur over atlanten. At gå helt ned til Cap Verde før vi startet turen over atlanten, skulle sikre os en stabil passat vind og forskåne os for evt. meget hård vind eller ingen vind, som kan optræde på den nordlige og mere direkte rute over atlanten.

 

Vi vil forsøge at opdatere vores hjemmeside dagligt med en kort positions rapport. I tilfælde af at vi ikke får opdateret siden med en positions rapport i nogle dage, skal familien ikke gå i Panik.

Vores satellit telefon kan jo gå i stykker. Check i stedet Amor Fati’s hjemmeside, vi vil så få dem til at rapportere (så længe vi da er inden for VHF rækkevidde)

 

Vi vil fra i morgen aften kun være at træffe på satellit telefonen.
Beskeder sendt vi "Kontakt os" siden bliver emailet til vores satellit email.

 

 

Familien Madsen på besøg hjemmefra

I den forløbne uge har vi haft besøg af Helle’s Mor samt hendes brødre og svigerinder.

Familien skulle ankomme onsdag eftermiddag og vi ville overraske dem, med at modtage dem på hotellet når de ankom. Helle og jeg havde placeret os i baren på taget af hotellet, mens ungerne spændt ventede i hotellets reception. Gensyns glæden var stor da de ankom til Hotellet i onsdags ca kl. 16:15. Efter ungerne havde fulgt dem på værelserne kom de alle i baren hvor vi hyggede os med en kølig drink.

Ugen er gået med at bade, shoppe og hygge samt at spise sammen i byen hver aften.

 

I går mandag havde vi båden på land, dels for at skifte tære zink på skruen (som var helt væk), samt at checke bunden på båden inden vi drager over atlanten. Det viste sig at bundmaling var ok. Så vi skiftede tære zink og rensede propellen samt rensede lidt små begroning af.

 

I morgen rejser familien Madsen hjem og så skal vi til at forberede de sidste ting inden vi er klar til den store tur over atlanten..

 

Jeg havde glædet mig i mindst 2 måneder til at de skulle komme, & nu kom de endelig!

En uge på Gran Canaria med besøg fra familien Frederiksen.
Jeg havde glædet mig i mindst 2 måneder til at de skulle komme, & nu kom de endelig!
Vi havde lejet en bil i 7 dage så vi kunne køre lidt frem og tilbage, så vi aftalte med Kirsten at vi skulle komme uventet op på hotellet for at overraske Nanna.
Jesper tog imod os nede ved receptionen og så gik vi en ”bagvej” op til poolen.
Nanna var oppe i baren for at hente cola, så hun blev rigtig overrasket da hun så os! Det var rigtig rigtig dejligt at se dem alle sammen igen, så vi aftalte at jeg skulle overnatte på hotellet.
Jeg sov faktisk på hotellet næsten en hel uge. For Nanna ville os lige ned og sove en nat i båden.
Vi alle sammen var også ude og sejle en dag, eller det ville sige at vi var taget ud for at finde et sted vi kunne ligge for svaj så vi kunne bade, men da vi havde smidt ankeret kom der en mand på en vandscooter og sagde at vi skulle flytte os for der skulle være vandscooter konkurrence.
Der var ikke rigtig andre steder vi kunne ligge for svaj for der var for høje bølger så vi sejlede ind igen, & brugte bare dagen på stranden i stedet for.
De andre dage brugte vi bare i poolen og på at slappe af.
Jeg nød faktisk rigtig meget at komme lidt væk fra familien.
Vi alle sammen var også ude at spise på restaurant en aften, og det var enormt hyggeligt!
Vores tjener var virkelig sjov! Han lignede fuldstændig Mr.Bean & han var mindst lige så sjov som Mr.Bean.
Jeg var også ude at spise på restaurant 2 gange med familien Frederiksen, for det kunne godt blive lidt for kedeligt at spise på hotellet hver aften.
Vi spillede også minigolf 2 gange, & mig og Jesper havde lavet et væddemål: hvis han vandt over mig skulle jeg give ham 5 kr, & hvis jeg vandt over ham skulle han give mig 50 kr. & jeg vandt, så han skylder mig 50 kr. !
Det har bare været en hel fantastisk uge som jeg aldrig vil glemme.

En dejlig uge med besøg hjemmerfra

Vi har nu opholdt os mere end en uge på Gran Canaria og det har været en rigtig hyggelig uge hvor vi har haft besøg af familien Haarbo Fredriksen fra Løgstør (Kirsten, Kenneth, Jesper og Nanna der er Henriettes bedste veninde).

Kort efter de var ankommet til hotellet kørte vi der ned og overraskede Nanna ved poolen, med vores uventede ankomst. Det var et meget glædeligt gensyn.Derefter tog vi op på værelset hvor Kirsten havde medbragt en del ting til os, men det der gav mest glæde var nu nok de rugbrødsmader der blev serveret med leverpostej fra slagter Claus Axelsens i Løgstør. Uhhm det var godt.Henriette har mest boet på hotellet ved dem i San Augustin mens Nanna overnattede her en dag.Pigerne har virkelig hygget sig med hinanden og vi har også nydt at kunne snakke med nogen hjemmefra. Vi havde lejet en bil i 7 dage så vi nemt kun køre frem og tilbage med pigerne.

 

 

 

Tirsdag morgen stod der et par bag ved båden og spurgte om vi kendte nogen der hed Ole og Lotte i Oddesund. Det kunne vi bekræfte, da Ole er Hans’s farbror. Det viste sig at det var Ole og Lottes naboer Bodil og Kaj. Vi fik en kop kaffe og en lang snak.

 

 

 

Onsdag kørte vi til Las Palmas og købte filtre mm. til båden. Vejret i Las Palmas var blæsende og 5-7 grader koldere end i Puerto Rico. På vej hjem kørte vi ind til en af de store supermarkeder, der får Bilka i skalborg til at ligne en lille købmandsbutik. Her købte vi ind til vores tur over atlanten.

 

 

 

Torsdag lavede Hans service på motoren og skiftede pakninger på toiletterne.Om aftenen var vi oppe at spise på en restaurant og pludselig siger Helle ”Det er da min kusine Hanne der sidder der”. Ganske rigtigt det var Hanne, Allan og deres datter Camilla der sad og spiste overfor os. Vi inviterede dem ned i båden næste dag, hvor vi havde nogle hyggelige timer sammen.Hvor er verden dog lille.

 

 

 

I fredags havde vi dem alle med en tur ude med båden, hvor det var meningen at vi skulle ligge for anker og bade. Men fredag havde vi bølger ind på kysten for første gang i ugen, så vi var nødt til at ligge os i læ ved Anfi Del Mar som er en beskytte bugt lige ved siden af Puerto Rico. Netop som ankeret havde nået bunden kom der en mand på Jetski og bad os sejle væk igen, da de skulle have en jetski konkurrence hvor vi lå. Op med ankeret igen og tilbage til havnen Øv.Vi hyggede os med frokost i båden og tog derefter til stranden. Om aftenen var vi ude at spise sammen på en restaurant med  ”Mr. Bean”. Det var en virkelig hyggelig dag.

 

 

 

Søndag var det tid til at tage afsked med familien Haarbo Fredriksen, der skulle rejse hjem tidligt mandag morgen. Det var en lidt vemodig afsked men det gik nu meget godt.Tusind tak for en rigtig hyggelig uge sammen med jer.

 

 

 

I morgen onsdag kommer Helle’s Mor samt brødre og svigerinder. 

UA-12793885-2