Sao Vincente, Cape Verde – Langt hjemmefra

Nu har vi været på Cape Verde i 5 dage og er så småt klar til at komme videre til næste stop som er Carribien.

Her på Cape Verde kan vi virkelig føle at vi er langt hjemmefra, dels er der meget varmt 28-30 grader og så er livet her også noget anderledes end i Europa. Man ser tydeligt at man er langt hjemmefra da stort set alle de lokale er sorte. Mange mennesker her er meget fattige og forsøger hele tiden at få lidt arbejde på båden, sælge briller, halssmykker mm. mens andre forsøger at tigge penge.

Vi har læst og hørt at man skal sørge for at lukke og låse båden her, ellers ville alt hvad der kan stjæles blive stjålet, specielt hvis man ligger for anker i bugten. Vi valgte derfor at gå ind i marina Mindelo, der har 24 timers vagter.

Vi tror at rygterne om tyveri fra både er stærkt overdrevet idet, dem vi har talt med der lå for anker, ikke har oplevet noget ubehageligt overhovedet.

Her i Mindelo har vi kun oplevet utroligt venlige mennesker, der altid er klar med vejledning eller anden form for hjælp. Mange gør det sikkert i håb om at der falder en skilling af til dem eller man senere hyrer dem til et job på båden.

Nå man går tur i gaderne er der kun små lokale butikker og ingen store supermarkeder. Butikkerne er som butikkerne i Danmark for 40-50 år siden. Går man ind til f.eks. en isenkræmmer er der en købmandsdisk hvor man så beder om det man skal have, hvorefter ekspedienten finder det på reolerne bag disken. Kan være lidt besværligt når man som os ikke taler Portugisisk eller Kreolsk.

Supermarkederne er som en blandet landhandel, hvor fødevarer står side om side med maling og rengøringsmidler. Der kan overhovedet ikke købes mælke produkter på køl. Alt er langtidsholdbart også yoghurt og smør og det står ikke på køl. Det var da også med noget spænding vi smagte på den langtidsholdbare yoghurt, men det smager faktisk godt. Så nu har vi bunkeret yoghurt til den næste måned.

I dag har Helle og ungerne startet jule pyntningen af båden (tak til Inge Mette og bøgely), så den nærmest minder om juleskibet hjemme i Løgstør vi mangler bare julemændene og horn musikken.

 

Vi regner med at starte turen over atlanten på mandag.

 

 

UA-12793885-2