Monthly Archives: maj 2018

Barolo er ankommet til Portugal

I går d. 28 maj 2018 kl 14:00, ankom Barolo til Portugal. Vi er sejlet op af floden Tajo og ligger fortøjret i Marina Parque das naqoes i Lisabon. Turen fra Gran Canaria til Portugal kom til at tage lidt længere end først forventet.

Turen op  langs Gran Canaria var meget behagelig, da der ret usædvanligt var vindstille. Da vi kom fri af Gran Cananria, kunne vi sejle med vinden foran fra tværs og med halvvind i let vind.
Det ellers gode vejrvindue ændrede sig undervejs, så vi havde modvind de sidste 3 døgn mod Portugal. Heldigvis ikke en kraftig modvind (12-24kn), men dog rigeligt til at vi fik godt med banke ture og vand ind over båden.
Det var svært at holde en god fart overgrunden da vi konstant havde 1 kn modstrøm og til tider 2 kn imod. Det kan godt være lidt frustrende når nu ellers båden flytter sig med en rimelig fart gennem vandet. Men sådan har vi jo selv valgt det skulle være, når nu vi ville sejle mod den Canariske strøm 🙂

Vores sejlede distance er 914 nm og den beholdne distance er 769 nm. Hvilket svarer til 145 nm modstrøm, eller et helt døgns sejlads ekstra grundet modstrømmen.

Vi blev som sædvanligt godt modtaget af Marina personalet her i Portugal, der altid er smilende og hjælpsomme. Hvilket igen bekræftede os i vores forelskelse i Portugal og Portugisere. Siden vores første langtur, i 2008, har Portugal og Portugisiske øer altid været vores favoritter og er det stadigt. Portugisere er generelt et imødekommende, hjælpsomt og smilende folk også selvom vi ikke forstår bare en smule Portugisisk. Sammenlignet med Spanien er det dog stadig nemmere at kommunikere med Portugisere da mange Portugisere forstår og taler engelsk.

Da vi var blevet fortøjret i marinaen gik vi straks igang med at vaske og afsalte båden, som var godt smurt ind i et tykt lag atlanterhavs salt. Vi opdagede også at vi havde taget vand ind i forkahytten, så vores madras derude var fugtigt. Så nu stod den også på afsaltning af madrasser 🙁 Øv…
Vandet er formodentligt  kommet ind omkring kabel gennemføringen til ankerspillet, hvilket er sket for os før. Så i dag skal det pakkes om. Utroligt at søerne kan nå at fylde ankerbrønden som jo er mer end en meter dyb.

Herefter var det tid til et dejligt brusebad til os selv, hvilket vi virkeligt trængte til efter 6 døgn mere eller mindre iklædt sejler tøj. Vejret hernede er slet ikke det vejr som danmark er blevet forvænt med i Maj, så det har i lange perioder været nødvendigt med sejlertøj for at holde varmen og vandet ude. Pt. ca 15 grader i Lisabon.

I morgen aften flyver vi til København og forventer at være i tilbage i Løgstør natten mellem onsdag og torsdag, så vi kan møde på arbejde igen torsdag formiddag.

Planen er så at vi tager tilbage til Barolo d. 1 Juli og begynder at sejle mod Danmark, i kortere etaper.

 

 

 

 

Barolo er nu på vej mod nord.

I dag kl 11 sejlede Barolo fra Puerto Mogan, med kurs mod Lissabon. En tur på godt 700 nm, som vi forventer at tage godt 5 døgn.

Lige nu er vi på vej op langs Gran Canarias Øst og spejler for motor, da der er meget lidt vind. 
Vinden er helt usædvanligt fra en sydlig retning og søen en smule utrolig pga af støm forholdene her langs kysten. 
Vi prøver at komme med en lille opdatering hver dag.
Mange Hilsner
Helle og Hans

Barolo er nu på vej mod nord.

I dag kl 11 sejlede Barolo fra Puerto Mogan, med kurs mod Lissabon. En tur på godt 700 nm, som vi forventer at tage godt 5 døgn.

Lige nu er vi på vej op langs Gran Canarias Øst og spejler for motor, da der er meget lidt vind. 
Vinden er helt usædvanligt fra en sydlig retning og søen en smule utrolig pga af støm forholdene her langs kysten. 
Vi prøver at komme med en lille opdatering hver dag.
Mange Hilsner
Helle og Hans

Så er Barolo snart på vej mod nord

Vi havde set frem til en hyggelig pinse ved vores datter og svigersøn i Hvidovre, men et kig på vejrudsigten Lørdag formiddag fik hurtigt ændret på de planer…

Vi har nu i et stykke tid gået og kigget vejrudsigter for at sejle Barolo fra Gran Canaria og til det europæiske fastland. Men vinden omkring Canaria øerne har som normalt været nordlig.

Derfor kørte vi også fredag eftermiddag fra Løgstør, over til Heidi og Tobias i Hvidovre, for at tilbringe Pinsen med dem.

Lørdag formiddag efter morgenmaden checkede jeg som sædvanligt vejrudsigten for den del af Atlanten, og kunne nu konstatere at 3 ud a 4 vejr modeller viste at vi kunne få en mulighed for at sejle Barolo mod nord tirsdag d. 22 eller onsdag d. 23. maj.

Der bevæger sig et lavtryk ind fra vest, som får den nordlige vind til at droppe i styrke og vinden drejer fra nord til vest, for til sidst at give os et skud i rumpen mod nord.

Den mulighed kunne vi ikke forpasse, så i løbet af formiddagen lykkedes det os at få billetter til Gran Canaria, samme aften kl 19:10 med ankomst til Gran Canaria kl 23.30. Det skal dog nævnes at det ikke var de billigste billetter vi har købt til Gran Canaria :-), men afsted det kom vi.

Vi ankom til Barolo ved midnats tid, og har idag tilbragt dagen med at gøre Barolo klar til turen.

Båden har fået vasket støvet af, propellen og bunden er skrubbet, der er blevet montere nyt zink på propellen. Der er bestilt abonnement til sat tlf, Mad beholdning er gået igennem og indkøbslisten er opdateret, så i morgen står den på indkøb og tirsdag sætter Barolo kurs mod Portugal eller Nord spanien afhængigt af hvor længe vi kan drage nytte af lavtrykket.

Hvis vi sejler herfra tirsdag, vil vi have kryds om mellem Gran Canaria og Fuerteventura, men vinden vil så gå mere og mere i vest for tilsidst at give os agten for tværs, efterhånden som vi nærmer os Portugal.

Planen er så at efterlade Barolo i Portugal eller spanien, indtil Juli måned så tager ned og sejler hende hjem til Danmark i vores sommerferie.

Vi opdaterer dagligt status på turen mod nord. Vi forventer 5-8 dage på vandet afhængigt af hvorlænge vi kan drage fordel af vinden.

Ps. Vejret i danmark er mindst lige så godt som her, så nyd det.

UA-12793885-2