Monthly Archives: august 2016

La Coruna til Baiona – Undervandsjagt og besøg på vingård

Barolo har nu sejlet ned langs den spanske nordkyst og er nået til Baiona, som er den sidste spanske havn inden vi sejler til Portugal.

Vi nød virkelig at være kommet ned til lidt varme i Spanien og det endte da også med at vi tilbragte 6 dage i La Coruna. Der var Tall Ship de sidste dage vi var i La Coruna, så der var masser at se på og mange af mennesker i byen.
Heine var så uheldig at falde i vandet fra broen, hvor han tabte sin Rayban briller, så skipper fik nu mulighed for at prøve dykkerudstyret af. Brillerne blev da også samlet op, men uha hvor er vandet koldt.

Dyk efter Heines Rayban solbriller i havnen ved La Caruna

Dyk efter Heines Rayban solbriller i havnen ved La Caruna

Den sidst aften vi var i byen var der stor koncert, som vi ville op at se på, men der var stuvende fuldt af mennesker, så det var svært at komme frem. Desværre fik skipper stjålet sin tegnebog af en spansk lommetyv. Der var ikke så meget pengene der var der i, men mere de 2 kreditkort og kørekortet som nu er væk, øv, øv, øv. Der er bestilt nye kreditkort, men kørekortet ved vi ikke lige hvordan vi får. Hvis der er nogen der ved hvordan man får et nyt dansk kørekort mens man opholder sig i udlandet, så send os en mail. 

Fredag d. 12-8-2016 kl. 09:50 sejlede vi fra La Coruna med kurs mod Camarinas, hvor vi ville ligge for anker et par dage. Solen skinnede og der var lidt vind at sejle på i starten, men ret hurtigt døde vinden og vi måtte have gang i motoren igen, igen. Vi kastede anker i Camarinas kl. 17:30 og kort efter ankom North Star, som også smed anker i bugten. Turen fra La Coruna til Camarinas var på 45 nm. Den anden danske båd Margrethe var komme lidt senere afsted fra La Coruna og valgte at ankre op i en bugten lidt længere oppe af kysten.

Næste morgen stod vi op til en lidt kold og diset morgen, hvor der hang en kold dis over bugten. I løbet af et par timer lettede det dog, men selve indsejlingen til Camarinas var dækket af tåge hele dagen. Det skulle vise sig at være noget der kom til at genere os de kommende dage.

Da disen var lettet havde Heine bestemt sig for at den skulle stå på undervandsjagt, så han iførte sig våddragt og fandt harpunen frem. Nu skulle den prøves for første gang.

Vi sejlede over til den anden side af bugten og Heine sprang i vandet og jagten blev indledt. Efter et par skud med harpunen lykkedes det ham at skyde en fisk og sikke et smil den glade jæger kom op af vandet med.

DSCN0108

DSCN0114

Næste morgen havde vi bestemt os fra at sejle videre fra Camarinas, sammen med North star. Vi lettede anker kl. 09:25 med kurs mod Ria de Arosa, hvor vi ville ligge for anker.

Lige da vi kom ud af bugten fik vi radio kontakt med Margrethe, som lå 3 nm bag os. Tågen hang desværre tungt over kysten, så den stod på instrument sejlads og koncentreret udkig. Hvor var det ærgerligt at sejle forbi den flotte kyst ved Capo de Finisterre, uden at kunne se andet end en hvid tåge.

Da vi ingen radar har, forsøgte vi at ligge lige efter North star, som så gav os et praj om både uden AIS. Efter at have sejlet i tåge hele dagen, var de fantastisk at sejle ind i bugten ved byen Ribera, og se at tågen lettede og solen gav os lidt varme igen. Vi ankom kl. 18:00 og turen fra Camarinas til Rebeira var på 52 nm.

I løbet af en halv time havde både Margrete, North star og Barolo kastet anker side om side. Besætningen på North star, var som sædvanligt hurtige til at tage en dukkert i det 15-16 grader kolde vand. Der må være masser af Vikinge blod i den familie. Vi lå i Rebeira 2 dage, men var desvære stadig plaget af den kolde tåge dis om morgenen.

Tirsdag d. 16-8-2016 sejlede vi fra Rebeira til byen Vilanova, hvor vi lagde os i marina, mest på grund af at der var lovet regn om natten og næste formiddag. Dette er en virkelig kedelig marina, men den ligger tæt ved byen Cambados, hvor det er værd at besøge den gamle bydel.

IMAG2589

Efter vi var ankommet gik vi en tur op i byen og fik en kop kaffe sammen med Kim, Marie og Michaela fra Norh star. Mens vi drak kaffe fik Marie arrangeret at vi kunne besøge vingården, Martin Codax, som ikke ligger langt fra Cambados.

Vi fik fat i et par taxier og snart var vi på vej til Martin Codax, samtidig fik vi fat i besætningen på Margrethe, som også sprang i en taxi og fulgte efter os.

Vi startede rundvisningen på Martin Codax kl 17:00, hvor vi under rundvisningen blev belært om de forskellige metoder man brugte på Martin Codax for at frembringe den helt rigtige smag på vinen. De laver kun hvidvin på Martin Codax i Cambados, alt vin bliver lavet på den samme drue men efter forskeligge metoder.

IMAG2595

IMAG2597

IMAG2607

Efter besøget ved Martin Codax, tog vi en taxi til Cambados hvor vi var på rundtur i den gamle by, med et lille futtog.

IMAG2628 IMAG2622 IMAG2635 Derefter tog vi på Restaurant sammen med besætningen på North star og Margrethe, hvor vi havde en rigtig hyggelig aften.

Onsdag d. 17-08-2016 sejlede vi fra Vilanova til øen Islas Cies hvor vi kastede anker og nød solen.

Det var en tur på 25 nm, hvor vi havde vind til at sejle det meste af vejen.

Sjovt nok lå vi på nøjagtigt samme sted, for præcist 8 år siden da vi sidst var på langtur. Her fejrede vi nemlig norske Elma’s 7 års fødselsdag, i dag blev hund 15. Det var sjovt at sende hende en fødselsdagshilsen fra Islas Cies præcist 8 år efter.

IMAG2645

IMAG2644

Nu er vi som tidligere nævnt sejlet til Baiona, hvor det har regnet her i formiddag, så den har stået på intensiv skole for Heine og storvask på det lokale vaskeri.

Nu skal vi op at se lidt mer på byen.

Sol og sommer i La Coruna

Efter at have ligget i Brest nogle dage, så det ud til at vejrudsigten tillod at vi kunne sætte kurs over Biscayen og mod La Coruna eller A Coruña, som det hedder på spansk.

Torsdag d. 4-8-2016 kl. 09:10 stævnede vi ud fra Brest med Kurs mod La Coruna i nord spanien. Det 2 andre danske både, North Star (HR 49) og Magrethe (43” stålbåd) afgik også fra Brest kort efter os.
Vi forventede at bruge mellem 2 og 3 døgn på sejladsen over Biscayen på ca. 350 nm.
Der var lovet vestlig vind på det første stykke ud fra Brest, derefter skulle vi igennem et højtryk i Biscayen, for så at få op til 15 ms vind agten for tværs det sidste stykke ind mod La Coruna – og for engangsskyld holdt vejrudsigten som lovet.

Det første stykke (30 nm) ud fra Brest, sejlede vi for motor, indtil vi var fri af grundene og kunne falde af for vinden og sætte kurs direkte mod La Coruna. Det rullede noget og hele besætningen var plaget lidt af rumlen i maven, men vi så tilgengæld en masse delfiner på det første stykke udfra Brest

Delfin der springer foran North Star

Delfin der springer foran North Star

I løbet af natten løjede vinden og hele fredagen var der helt vindstille og strålende solskin og en smule swell. Vi havde løbende kontakt med North Star der lå 7-8 nm foran os.

I løbet af dagen, så vi også et par hvaler og vi kunne nu også mærke at vand temperaturen var steget en del. Midt i Biscayen målte vi 22 grader varmt vand.

Højtryk midt i Biscayen

Højtryk midt i Biscayen

Fredag nat kl 24 kom vi ud af højtrykket og fik vind nok til at vi kunne sejle. Dejligt at få stoppet motoren. I løbet af natten øgede vinden langstomt og omkring kl 8 om morgenen havde vi 15 ms vind agten for tværs og vi fik nogle ordentlige rideture ned af bølgerne. Søen var nu blevet noget uroligt og det var ikke så nemt at bevæge sig for meget rundt i båden, men La Coruna kom hurtigt nærmere da Barolo nærmest skøjtede afsted med maksimal fart.

P1020424

Fyrtårnet ved La Coruna

Kl. 14.15 anløb vi Marina Real midt i La Coruna centrum, hvor vi blev modtaget af besætningen fra North Star, der var ankommet til La Coruna allerede kl. 09:30, hvilket betød at de lige var sluppet fra den hårde vind længere oppe af kysten.

Vi fik hurtigt skyllet saltet af Barolo hvorefter vi alle fik et tiltrængt bad, efter 2.5 døgn i søen.

Kl. 17:00 modtog vi alle Margrethe, som også var glade for at få lidt ro i båden efter en lidt urolig tur. Magrethes besætning bød på Champagne, for at fejre at vi nu var ovre Biscayen.

Margrethe og Barolo ved siden af hinanden i Marina Real

Margrethe og Barolo ved siden af hinanden i Marina Real

Livet i spanien er dejligt, maden er billig og temperaturene kan vi ikke tillade os at klage over. Hvor er det dejligt at vågne om morgenen og blive mødt af varmere luft udefra end nede i båden, når lugen bliver åbnet.

Vejret i La Coruna er bogstaveligt talt STRÅLENDE, her skinner solen og vi har badet og hygget og blevet lidt solskoldet, men vi nyder nu en tiltrængt sommer, som vi ikke har fået for meget af ned gennem den engelske kanal.

Søndag brugte vi på afslapning d.v.s badning og her fik Helle også mulighed for at lege lidt med vores paddle board.

Helle på Paddle board

Helle på Paddle board

DSCN0036

La Coruna er en meget smuk by, her er noget for både den historie interesserede og for dem der bare vil shoppe.

DSCN0044 IMAG2549 IMAG2548

Som nævnt er maden billig og de første par dage stod den på tapas i de hyggelige restauranter og i går lavede vi frisk tun med kæmpe rejer.

IMAG2556

Rigtige sømænd skal have god mad.

Endelig igennem den engelskekanal – Barolo er nu i Brest.

Barolo er nu endelig kommet ud af den engelskekanal og ligger nu i Brest og venter på det rigtige vejr vindue til at krydse Biscayen til nord Spanien.

At komme igennem den Engelskekanal er lidt af en milepæl for os sejlere, i hvertfald når man er på vej syd på, som vi jo er. Grunden til dette er at den typiske vind, blæser fra sydvest, d.v.s i mod vores sejlretning og desuden er der tidevand i den engelske kanal, der giver en del strøm, som vi skal time vores sejlads efter.

Efter at have ligget i St, Peters Port Marina fire dage, sejlede vi d. 29-07-2016 ud og lagde os for anker i Fermain Bay kun et par sømil fra Marinaen. På vej ud af Marinaen fik vi tanket taxfree diesel og mens vi ventede på at få plads ved Diesel kajen, kom der en Dansk båd, som også skulle have diesel. Det viste sig at være den danske båd North star fra Rungsted (Halberg Rassey 48, med Kim, Marie, Michaela og Christian). Vi fik kun en ganske kort snak med dem, men aftalte at tales ved på VHF senere.

Fermain Bay er en hyggelig ankerbugt, men netop da vi havde lagt os til at sove begyndte vi at rulle en hel del, hvilket betød at vores nat blev noget urolig.

Næste morgen kl. 07:30 (EU tid) sejler vi fra Fermain bay med kurs mod Roscoff, der ligger ca halvvejs i mellem Guernsey og Brest. Vinden var i mod os så vi motorsejlede, men der var lovet nordlig vind op af dagen, som dog lod vente på sig. Vi fik dog sejlet lidt på sejl og ankom til Roscoff Marina kl. 19:50, efter 74 nm. sejlads.

Roscoff marina er en stor og moderne Marina, som er et godt stop på vejen mellem Guernsey og Brest. Den kan vi kun anbefale hvis man ikke gider tage de 130 nm fra Guernsey til Brest i et stræk. Som vi tolker Reeds er Roscoff undervurderet og en Marina der kan anløbes dag og nat i alt slag vejr, dog skal man nok forvente en del strøm sø specielt i vind.
Undervejs fik vi talt med North star på VHF’en og vi fik hilst rigtigt på hinanden i Roscoff.

Næste morgen var der også lovet nordlig vind, så vi bestemte os at sejle videre mod Brest kl 06:00 næste morgen, da der så ville være skift fra højvande til lavvande og vi ville få medstrøm til at starte med. Vi sov desvære over os og kom først ud af marinaen kl 07:00. Det betød desværre at strømmen allerede løb kraftigt rundt om kysten ved Roscoff, og der havde rejst sig en kraftig strømsø og vi var nødt til at sejle igennem et område med brækkende strømsøer, hvor vi fik lidt tæv.

Efter vi var kommet ud på åbent vand gik det dog virkeligt godt fremad, vi havde halvvind og stømmen med os, så 8-9 kn overgrunden klager vi jo ikke over, slet ikke når båden ligger godt på vandet :-). Efter et stykke tid løjede vinden og så blev meget rodet grundet den stærke strøm, og motoren måtte endnu engang igang. Da vi nåede Channel de four, havde vi dog 1.5 kn i mod, men vejret var godt og søen havde lagt sig igen.

Da vi rundede pynten ind mod Rade de Brest, fik vi strømmen med os og mulighed for at sejle lidt. Vi havde en god tur in mod Brest og nåede lige indtil Marina du Chateau, der ligger i tæt på centrum af Brest, inden strømmen igen var imod.

De to danske både North star og Magrethe der lå 7-8 sømil bag os, nåede desværre ikke ind inden strømmen ramte dem, så det måtte kæmpe lidt mod strømmen, inden de nåede ind i marinaen. Da Magrethe kom ind fik vi taget i mod dem, og fik hilst rigtigt på Gitte og Klaus.

I går var vi inviteret over på North star til drinks og havde nogle hyggelige timer, hvor vi en god snak med besætningerne på North star og Magrethe.

Vi har været rundt i Brest og se lidt på byen, som er præget af at der ligger en enorm flådebase, som fylder en stor del af området omkring havnen.

IMAG2526 IMAG2523 IMAG2524

I dag har vi fejret Heine’s 15 års fødselsdag og både Magrethe og Northstar’s besætninger kom til fødselsdag kaffe og drinks, hvor vi fik fejret Heine på rigtig sejler vis. Tusind tak til begge besætninger for at i ville være med til at give Heine en rigtig god dag, det har virkelig været hyggeligt 🙂

Her til aften har vi været på Restaurant og spise fødselsdags middag, og det var en restaurant lige efter Heines mave, nemlig Restaurant “Le Crabe”. Her blev der serveret friske skaldyr og vi var heldige at få de sidste 3 ledige pladser. Vi kom til at sidde ved siden af 3 franske sejlere og de fik hver en halv kæmpe krappe og et bjerg af jomfruhummere. Vi var hurtige til at bestille den samme menu og sikke en menu.

IMAG2536

Maden blev serveret med nye kartofler med skrællen på og 3 forskelige krydrede mayonaiser. Desuden fik vi hver en hage smæk og en træ hammer til at smadre skallen på krappen. Midt på bordet stod et spækbrædt, som vi brugte som underlag, og så var det ellers med at hamre løs.

IMAG2538

Dugen på bordet bestod af gårdsdagens aviser og under bordet stod to spande til skallerne, det var herre fedt. For dem som kender Heine, behøver jeg næppe at nævne at det var en middag som sad lige i skabet når man nu bliver 15 år og elsker alt godt fra havet.

IMAG2539

UA-12793885-2