Monthly Archives: januar 2009

Grand Anse Bay, Martinique

I dag sejlede vi fra Le Marin til Grand Anse, ca 7 nm fra Ford de France. Vejret var ikke det aller bedste, det blæste ret kraftigt mellem 10 og 16 ms, men vi kunne heldigvis sejle i læ for de værste bølger.

Der er rigtigt dejligt her i Grand Anse, hvor vi er ankeret op næsten helt inde ved stranden på 3 m vand. Vandet er super klart og vi var ude at snorkle langs kysten hvor der var omkring 20 m sigt.

Vi ligger i bugtem sammen med de norske både Amor Fati, Emblem og Madonna, så unger er sammen med der norske kammerater dagen lang.

Vi bliver her et par dage hvorefter vi sejler til Fort de france for at samle farmor og bent op på mandag.

Barolo er i Le Marin pa Martinique

I går sejlede vi fra Rodney Bay, St. Lucia til Le Marin, Martinique.
Det var en tur på ca 25 kn men den var både våd og noget urolig.
Vejret de sidste dage har været præget af squals og det var det også
i går. Middel vinden var 10 ms ØNØ med perioder med 16 ms. Der var
bølger mellem 2-3 m i mod os, så vi fik en del bølger ind over båden.


Vi sejlede fra St. Lucia kl 12:00 og vi ankom til Martinique kl. 16:00.
På vejen her til måtte både Heine og Heide, for førtse gang i meget lang
tid, ofre til sø guderne.


Her i Le Marin er der utroligt mange både for anker, det er nærmest som
at lege find Holger når vi skal sejle tilbage til Barolo. Le Marin er et
Paradis hvis man kan lide at gå i båd butikker. Her kan man få alt til
både. Der er enda en butik der udtiller både volvo penta og yanmar båd
motorer parat til at montere i båden.


I morgen sejler vi nord på til en bugt ca 5 nm fra Fort de France og
derefter sejler vi til Ford de France hvor Farmor og Bent kommer på
besøg på mandag.


St. Lucia

Onsdag d. 21-1-2009 sejlede vi fra Bequia kl. 09:15 med kurs mod st. Lucia. Umiddelbart blæste det en del omkring Bequia og vi fik da også et par store bølger indover båden. Omkring Bequia og St. Vincent er der nogle vind accelerations zoner og vi havde i perioder op til 14 ms vind, men vinden kom foran for tværs så vi loggede altid mellem 7 og 9 kn. Det var kun et kort stykke med læ bag St. Vincent hvor vi måtte starte motoren.

Efter en frisk og lidt våd tur ankom vi til Souffrie, st. Lucia ca kl. 17:00. Mango, Emblem og AmorFati var ankommet udmiddelbart før os og var i gang med at finde moring bøjer. Det viste sig at flere af dem var ustabile og vi besluttede os derefter at sejle til Marigot Bay.

Vi ankom til Marigot bay kl. 18:20 (det var næsten mørkt), hvor vi fik anvist morings som det forlangte 80 EC for (160 dkk) hvilket vi ikke ville betale. Det endte til sidst med at Mango og Barolo lagde sig på samme moring og betalte 40 EC hver. Marigot Bay er en hyggelig bugt, hvis ikke lige det var for alle de ”Vendors” der hele tiden kommer til båden for at sælge noget. Man må kun ligge for moring inde i bugten, så de ødelægger det for sig selv ved at forlange den høje pris for en morring. Til sammenligning skal de nævnes at vi nu ligger i Rodney Bay Marina til 68 EC i døgnet.

Efter at have overnattet i Marigot Bay, sagde vi farvel til Mango der forsatte til Martinique. Vi sejlede til Rodney Bay og lagde os i Marina.

For første gang i Carribien føler vi at vi er i en rigtig Marina. Alt her er helt nyt og der er både el og vand ved hver bådplads. Vi ligger sammen med Amor Fati og Emblem i Marinaen.

 

Log data Marigot Bay

Trip log:  64 nm

GPS tur i alt: 6129

Motor: 669 t

Tobago keys, Salt Whisle bay, Bequia



Efter at have tilbragt weekenden på Tobago Keys og mandagen i Salt
Whisle bay på Myreau er vi i dag sejlet videre til Bequia.

Vi sejlede sammen med 3 norske både fra saltwhisle bay og her til. Det
var en herlig sejltur hvor båd hastigheden lå mellem 6.5 og 8.5 kn. Turen på 25
sømil blev også sejlet på under 4 timer, fra vi lettede anker og til vi igen lå
for anker i Admiralty bay i Bequia.

 

Mens vi var på Tobago Keys snorklede vi selvfølgelige ude på revet og
denne gang var vi heldige at se en haj der lå og sov (pigerne var glade for at
den ikke var sulten). Mens vi snorklede på revet, så snorklede Heine og Helle
rundt om Barolo. Her så de en k=E6mpe stor rokke (stingray) der
”sv=E6vede” forbi.

Mandag smed vi ankeret i Salt Whisle bay på Myreau. Det er et virkeligt
dejligt sted med en dejlig sandstrand og palmer helt ned til vandkanten. Efter
at skolen var afsluttet badede ungerne resten af dagen, gad vide hvornår de får
svømmehud mellem t=E6r og fingre.

 

I morgen går turen videre til st. Lucia.

Om Grenada fortalt af Henriette

Nu er vi kommet til Grenada, så vi skulle selvfølgelig ud og se øen. Vi bestilte en taxi chauffør som ville fortælle os en masse & køre os rundt omkring på Grenada. Vi kørte først igennem byen & han fortalte om en masse ting orkanen Ivan havde ødelagt i 2004. Over 90% af bygningerne på øen blev ødelagt, så den voldte store skader. Derfor så det også ud som om at der var mange huse der var nye, men de var ikke nye, de var bare sat i stand efter orkanen. Men der døde kun 5 mennesker.

Vi kørte på nogen meget smalle veje op ad et bjerg, for vi skulle op se et vandfald. Da vi nåede der op var der en masse biler og en masse turister, så vi måtte gå hen til vandfaldet. Det var rigtig smukt & idyllisk. Der var nogen lokale der stod oppe på toppen af vandfaldet, som var ca. 20 meter højt, og så sagde de nogen lyde og sprang ud over, & dem der havde taget billeder af det skulle betale for det.

Vi gik tilbage til taxien og kørte lidt videre. Vi kom til et lille hus, hvor vi skulle ind og smage rom punch. bagefter kørte vi op ad & vi kunne mærke der blev koldere. Vi kørte igennem en regnskov så der var en masse fine træer og bambus og andet grønt.

Det næste sted vi stoppede ved var en vulkan sø, men man skulle betale for at se den og de ville have us dollars og vi havde kun ec dollars, så vi kørte bare videre. Vi stoppede da vi kom til en by, og vi gik rundt og kiggede i 30min imens vores taxi chauffør fik sig noget mad. Vi var de eneste ”hvide” i byen, så folk kiggede meget. der var da også flere børn der sagde: Hello white people. Vi gik over til vores taxi igen og kørte hjem ad. Vi så for resten også flere skoler, og de er godt nok ikke som dem vi har der hjemme. Børnene har skole uniformer på og de går på nogen meget lille og gamle skoler.

Der er også stor forskel på menneskerne, enten er de rige eller så er de fattige. Der er nogen huse der bare er lavet af tagplader og er mindre end mit værelse, & der er andre huse der er kæmpe store og helt nye.  Til sidst var vi hjemme ved marinaen igen og alt i alt tog turen 4 timer.

Grenada – Union Island

Efter at have cruiset rundt i Grenadas farvande i næsten en uge, har vi i dag vendt stævnen mod nord og sejlet til Union Island, der hører under St, Vincent & the Grenadines.

De sidste dage har vi været i Prickley Bay på Grenadas sydkyst og i Grenada Marina på st. Georges.

Vi har været på sightseeing tur på Grenada, hvor vi hyrede en taxa til at vise os rundt på Øen. Turen tog omkring 4 timer hvor vi bl.a besøgte nogle vandfald og så regnskoven på øen. Alle syntes det var en rigtig god tur, og Taxa chaufføren var rigtig god til at fortælle om øen.

I Grenada marina lå vi sammen med Mango og Emblem fra Norge, så vi har haft nogle rigtigt hyggelige dage. Vi fulgtes med Emblem og Mango fra Grenada og på vej hertil smed vi ankeret ud for Sandy Island for at bade en times tid. Sandy Island er en lille Paradis Ø ud for Carricua.

Derefter sejlede vi det sidste stykke til Union Island,  hvor også Amor Fati, Sagatiba og Rosea fra Norge ligger fortøjet. Så vi nåede knapt at smide ankeret før alle børnene havde forladt Barolo for at være sammen med deres norske kammerater.

I morgen sejler vi alle til Tobago keys, hvor vi vil tilbringe weekenden.

 

Log data:

Afgang st. Georges kl. 07:30, Sandy Island kl. 13:15, Ankomst Unions Island kl. 15:30.

Trip log: 37.37 nm

GPS tur i alt: 6031 nm (vi har rundet 6000 nm i dag)

Motor: 656.8 t

Vand: 28.6

 

 

 

Barolo for anker i Lagunen i st. Georges på Grenada.

Vi ville egentlig have set lidt på Carriacou idag, men da det lover en del vind de næste dage besluttede vi os vor at sejle til st. Georges, der er hovedstaden på Grenada. En smut tur på godt 30 sømil. Vi sejlede fra Tyrrel Bay kl. 11:00 og havde smidt ankeret i lagunen i st. Georges kl. 16:20.

På turen til Grenada sejlede vi uden om en aktiv undervands vulkan lige nord for Grenada. Der er et sikkerhedsområde på 1.5 km uden om vulkanen som man ikke må sejle igennem. Vi var spændt på om man kunne se noget, men der var absolut intet at se udover de normale bølger på et par meter. Vulkanen ligger også 600 m under havets overflade, så det var måske derfor vi ikke kunne se noget.

Vinden var som sædvanlig frisk, 8-10 ms agten for tværs, så vi sejlede mellem 6-8 knob det meste af vejen. Vi måtte dog sejle for motor efterhånden, som vi kom mere i læ af Grenada. Her i st. Georges ligger vi for anker i en lagune, nærmest midt i byen.

Vi tog dingyen ind og så lidt på byen og spiste til aften i Yacht klubben. At komme hertil var nærmst som at komme tilbage til civilisationen. Det var billigt at spise i Yacht klubben og priserne i supermarkedet er meget billige i forhold til de opskruede priser i st. vincent and the Grenadines. Her føler man slet ikke at man er turist og bare skal pumpes for penge. Vi glæder os til at komme op at købe forsyninger i morgen.

Log data:

Trip log: 31.39 nm
GPS log tur i alt: 5965 nm
Motor: 642.7 t

Tyrrel Bay, Carriacou



Barolo har nu checket udfra st. Vincent & the Grenadines og sejlet
til øen Carriacou der hører under Grenada. Vi sejlede fra Clifton på Union
Island kl. 12:35 efter at have tanket vand og clearet ud ved Customs og
Immigration. Vi havde en fin sejlads hvor det gik med fulde sejl og op til 8
kn. og kl 14:00 ankom vi til Hillsborough på Carriacou. Her skulle vi checke
ind med Grenada Customs & Immigrations, inden vi kunne fors=E6tte til Tyrrel
Bay.

Vi fik clearet ind uden de store problemer hvorefter vi så lidt på
Hillsborough og løbte mad og drikke. Herefter sejlede vi ud til Barolo og
lettede anker, hvorefter kursen blev sat mod Tyrrel Bay, hvor vi ankom kl.
17:15.

Vi sejlede hertil sammen med Tempest fra Norge, og den norske pige båd
Las Primas ligger også i bugten. Desuden ligger Joy fra Danmark også for anker
her.

De n=E6ste dage vil vi se lidt på Carriacou hvorefter vi s=E6tter kurs mod
Grenada.

 

Log data:

Trip: 11.4 nm

GPS log tur i alt: 5933 nm

Motor: 638.7

 

Tobago Keys

Efter 3 døgn i Union Island sejlede vi til Tobago Keys, der er en ubeboet ø gruppe der ligger bag et stort rev Horse shoe reef. Vi ankrede op ret bag revet i et fuldstændigt turkis blåt vand. Vi lå sammen med Rea og Hilde og tempest fra norge.

 

Tobago keys er en natur park hvor det er forbudt at fiske og tage noget som helst med fra stedet og man betaler for at ankre der. Stedet er virkelig fantastisk og ret inden for hvor vi var ankeret op kunne vi dykke med skilpadder. Det er bare helt fantastisk at snorkle omkring på revene ved Tobago Keys. Se billederne de taler for sig selv.

 

Efter halvandet døgn på Tobago keys besluttede vi os for at sejle op og ankre i salt whisle bay på Myreau, hvor Amor Fati og Sagtiba lå for anker. Salt Whisle bay ligge kun 1.8 nm fra hvor vi lå for anker i Tobago Keys. Da vi ankom til Salt Whisle bay, viste det sig umuligt at ankre op der da bugten var stuvende fuld. Vi kunne ligge helt ydert i bugten men det rullede en del der, så vi besluttede at gå ind til Union Island, hvor vi nu ligger i Marinaen.

Henriette var ked af det da hun havde håbet på at kunne vær lidt sammen med Henriette fra Amor Fati, men det er der ikke noget at gøre ved.

Union Island

Vi har nu været i Marina i 3 døgn på union Island, hvor vi er blevet genforenet med Rea, Andrea og Daniel og deres døtre Vera og Elisabeth som er på besøg. Union Island er et hyggeligt sted men er meget meget dyrt. De lokale tror at alle båd turister er mange millionærer, på et eller andet tidspunkt ødelægger de det for sig selv og så har de slet ingen indtægt. Vi kan kun give et råd til alle der krydser atlanten for at sejle i Caribien, KØB så meget som muligt i europa og tag det med.

Det priser de har her ligger langt over niorske priser og way over danske priser. Hvis de lokale betaler samme priser som os må de have en endog meget høj indtægt for at få mad på bordet.

På union Island har vi spadseret til toppen af et bjerg hvor man kan se øen rundt, det var en varm spadser tur.

Den sidte dag vi var her, var vi ude at spise med familien Villinger på et lokalt sted der heder Lambis, Her fik vi en lokal buffet hvilket var virklig godt.

Barolo i Marina for førstegang i en måned

I dag gik turen fra Canoun til Union Island. En kort men vældig frisk tur, hvor der var en del vind.

Mens vi lå for anker i Canouan fik vi en hel del squalls ind over os både i løbet af natten og her til morgen. Squallene gav en hel del vind og vind op til 16 ms.

Til trods for den hårde vind lå Barolo godt bidt fast i sandet takket være vores Rocna Anker. 

Turen fra Canouan til Clifton Harbour på Union Island, var som sagt en frisk tur med vind mellem 10 og 14 ms. Der var kun omkring 10 nm så turen var hurtigt overstået. Vi hev ankeret op i Canouan kl. 10:15 og var fortøjet i Clifton kl. 12:00.
Clifton ligger på vind siden af Union Island, men er afskærmet med et rev der tager alle dønninger fra atlanten, men vinden blæser kraftigt ind over Clifton Harbour.

Vi valgte at gå i Marina her dels for at fylde vand på og da vi ikke havde været i en marina i en måned var det også helt dejligt at få fortøjet båden landfast.

Vi ligger sammen med Hilde og Mango, samt 3 andre norske både.

 

Log data:

Trip log: 10. 3 nm

GPS log tur i alt: 5906 nm

Motor: 630.5 t.

Barolo for Anker i Grand Bay ved Canouan

Efter 15 dage i Bequie så følte vi at der var tid til at komme videre ud og se på de Carribiske Øer. Vi havde bestemt os for at sejle til Union Island, men p.g.a af at vi skulle have John hevet en tur op i Amor Fati’s mast trak det noget ud med at komme afsted. Vi forlod Bequia kl. 13:30 og med 29 nm til Unions Island ville kl. blive omkring 18:00 (og mørkt) inden vi ankom til Union Island.
Derfor besluttede vi at droppe ankeret i Grand Bay ved øen Canouan, og sejle videre til Union Island i morgen. Vi droppede ankeret i Canuan kl. 16:45 efter en hurtig sejlads fra Bequia (omkring 7 kn i snit)
Vi er ifølge med vores gamle følge svend Hilde fra Norge. Reidun og Finn har besøg af begge deres børn med ægtefæller og deres barnebarn på 6 måneder. Så der trængsel og liv ombord på Hilde.
Amor Fati følte ikke de var klar til at sejle videre endnu, men vi regner med at mødes igen på union Island eller Tobago Keys.

Log data:
Trip log: 20.5 nm
GPS log tur i alt: 5894
Motor: 629.3
Vand: 28 C

Godt Nytår fra besætningen på Barolo

Tusind tak for alle nytårs hilsnerne, det er dejligt at få så mange hilsner hjemmerfra.

 

Vi fejrede et meget anderledes nytår her i Bequia. Vi var 50 scandinaver der havde Barbeque party på stranden hvor vi havde hyret en lokal til at lave lokal Carribien Barbeque til os. Menuen stod på grillet kylling og svin med en masse lokal salat til, bl.a. bread fruit og banansalat.

Hertil drak vi rødvin og en hel del rum punch, så der er meget stille i bugten i dag. Rom er meget biligere end øl og vin

Der var ikke det store fyrværkeri her, men dog var der en del der var i havsnød i admirality bay, i hvert fald hvis man skal dømme ud fra de mange nødraketter der svævede overbugten.

Det vil være en dårlig idet at forlise i Carribien på en nytårs aften, da der helt sikkert ikke er nogen der vil reagere på nødraketter eller nødplus.

 

Her i bugten ligger vi side om side med Michael Douglas, der har været her i sin superyacht siden d. 29 dec. I dag er der ankeret yderligere 4 superyacht op, rundt om Michael Douglas, så mon ikke kendiserne holder nytårs frokost i dag.

Vi regner med at sejle lidt syd på i morgen, vi ved ikke helt hvor vi tager hen endnu. Men vi kan jo smutte ind og besøge Mick Jagger eller Amy Winehouse på Mystique.

 

 

UA-12793885-2