post

Skønt påske vejr til forårs klargøring af Barolo

Det sidste par dage har den stået på forårsklargøring af Barolo i det mest fantastiske påske vejr.
Fribordet på Barolo er ikke blevet poleret i rigtig langtid, så det trængte til den helt store tur. Der var en del kalk og salt aflejringer der gør polering vanskeligt, så vi måtte starte med en afsyring inden vi kunne polere. Efter at have afsyret fribordet af var det nu muligt at håndpolere Barolo. Hun kunne trænge til en gang maskin polering, men det er ikke nemt at styre fra dinghyen, så det måtte blive håndpolering. Da temperaturen ligger på 20-25 gr, fik skipper en del sved på panden og polering af solsiden måtte vente til tidlig morgen for at undgå overophedning af skipper.
Nu er vi ved at være færdige og vil nyde det gode vejr i en ny poleret båd.