Nu er vi nået over Biscayen, men vi er gået i land i Gijon ca 100 sm øst
for vores oprindelige distination som var La Caruna.
Første nat gik fint, bortset fra at der næsten ingen vind var.
Vi var nu nået ud i de rigtige atlant dønninger, der er høje men også
meget… lange. Så man sejler bogstaveligt påde op og ned af bakke.
Vi havde indtil nu kun set en lille haj som svømmede tæt forbi båden.
Hen under morgenen kom der vind der op af dagen gik mere og mere i
sydvest og tiltog. Dagen gik med at dase og sove.
Sydvestlig vindretning var imod vores sejlretning, så vi var nødt til at
langomt at falde ind i bugten.
Kl. 18:00 tiltog vinden til 12 ms, og i løbet af aftenen tiltog den
yderliger til 18 ms. Nu fik vi Bisacyen at føle fra sin dårlige side og
vi kan bekræfte at Biscayen lever op til sit rygte. Pga. af den hårde sø
var vi nu nødt til at ændre kurs ind i Bisacyen så vi havde halvvind og
bølgerne ind fra siden.
Nu var de store atlant dønninger forvandlet til 6-7 m høje bølger der
tårnde sig op ved siden af båden. Bølgerne brækkede både under og over
båden, så der kom vand ind overalt hvor der ikke var forsvarligt lukket
af. Lugerne under sprayhooden har vi normalt til at stå på klem, men dem
fik vi hurtigt lukket da der også slog bølger ind under sprayhooden.
Alle der opholdt sig i cockpitet var naturligvis spændt forsvarligt fast
med livliner. Lige før det blev mørkt blev Helle og ungerne lagt på
køjerne og skipper tog nattevagten. Her så skipper den førtse hval der
passerede langs med båden i en afstand ca. 20-30 m. Det var en
ordenlig kleppert med en højlydt “blåes”, der sagde (blåeessss..)
hvergang den åndede ud. Det var faktisk ret skæmmende at sejle så tæt
forbi den, når man sejler 8-9 kn for bundrebet storsejl og en meget
lille storm trekant.
Da det var værst om natten satte skipper sig fastspændt i bunden af
cockpitet, og “nød” det langvarige salte brusebad. Hurra for Raymarine
selvstyreren. Den styrede helt perfekt på op og ned at de store søer.
Skipper var glad for at der blev monteret en gyro inden vi sejlede
hjemmefra.
Hen under morgenen løjede det noget af og skipper fandt ud at at vi nu
med fordel kunne ændre kurs fra Santander, som vi styrede imod, til
Gijon der lå 86 sm fra vores position.
Vi regnede med at kunne være i Gijon hen på aftenen den 29 Juli.
Da det blev helt lyst løjede vinden til 2-3 ms og vi måtte igen køre for
motor. Helle og ungerne fandt frem fra køjerne og alle nøde det dejlige
solskin fra en skyfri himmel. Vand temperaturen i atlanten var nu 20 C,
hvilket godt kan mærkes.
Om formiddagen så vi igen 2 store hvaler og ungerne var henrykte. Vi
havde endnu ikke set nogen delfiner, men de skulle hurtigt ændre sig.
I løbet af efterrmiddagne så vi delfiner mange gange. Skipper havde lagt
sig på køjen og hvergang han var lige var faldet i søvn blev der råbt
“DELFINER…” og skipper fløj ud af køjen for også at se dem.
En af gangene var de meget tæt på. Der var en der sprang helt op i
luften 3 m fra båden, for derefter at dykke under båden. Heidi var klar
med kameraet, men hun blev så forskrækket at hun helt glemte at tage et
billede.
Kl. 17 kunne vi igen sætte sejl og kl. 19:50 anløb vi Gijon.
Gijon har en dejlig marina med rigtigt venligt engelsk talende
personale. Faciliteter er tiptop. Byen er rigtig hygelig, men den skal
vi op at se nærmere på nu.
Log data:
Afsejling Brest 27-07-08 kl. 12:15
Ankomst Gijon 29-07-08 kl. 19:50
Sejl tid Biscayen 55:35 (tt:mm)
Trip log: 363.94 nm (336 GPS nm)
Gps tur ialt: 1446 nm
Motor: 292 t.
Barolo er nu pa vej over Biscayen
Den 27-Juli kl. 12:15 sejlede vi ud fra Brest med kurs mod La Coruna i
Spanien. Der er næsten ingen vind 1-3 mS så vi sejler for motor.
Der er et mindre lavtryk på vej op over Biscayen, der sandsynligvis vil
give os modvind 5-10 mS, men vi har alligevel valgt at sejle afsted, da
det ser værre ud sidst på ugen (hård vind fra sydvest).
Viser det sig at vi får vinden for meget i mod, lægger vi en mere sydlig
kurs således at vi evt. kan gå i land længere inde på den spanske
nordkyst.
Kl. er nu 21:23 og vi har stadig kurs direkte mod La Coruna (kurs 213)
Position: 47.42.603N, 005.22.440W, 293 nm til La Coruna.
Vi forventer at bruge 3 døgn på turen over Biscayen.
Guernsey-Brest 24 og 25 Juli
Torsdag den 24 Juli sov vi længe, da vi jo ikke havde fået meget søvn natten før (vi sejlede jo fra Cherbourg kl. 02:45 og havde ikke sovet siden)
Efter en hurtig morgenmad kunne vi sejle ud af havnen kl 10:30 for at tanke
Kl. 11:00 sættes sejl med kurs mod Brest, en tur på ca. 140 nm. Vi har vinden med os men strømmen i mod, så vi skulle nok have ventet i havnen et bar timer på at få den rigtige medstrøm. Men vejret var superdejligt, så vi kunne godt leve med lidt modstrøm.
Det var bare dejligt at have vinden med sig og slippe for at banke pæle i hård modsø, som vi syntes vi er ved at have fået nok af.
Ved 18 tiden spiser og vi når lige at spise færdigt inden vinden pludselig springer til ret i mod os og frisker til 10 ms (Øvv.. nu igen)
Vi forsætter mod vinden for storsejl og motor. Efter et par timer falde vinden igen til 5-7 ms, men er stadig imod. Sådan forsætter det hele natten.
Ungerne ser film sover og læser mens Helle og Hans skiftes til at holde udkig, mens autopiloten sørger for det praktiske.
Om morgenen ca kl 9:00 ankommer vi til ”Channel de Four” som er et smalt stræde som helst skal passeres i medstrøm. Men vi er for tidligt på den, strømmen vil først vende ca. kl 11:00. Det betyder at vi nu sejler i 4 kn. modstrøm. Ved 11 tiden vender strømmen og nu går det til gengæld stærkt den anden vej.
Ved Channel de four har vi for øvrigt, for første gang kontakt med altlanterhavet, vandet her er kun
Efter Channel de four har vi kurs med indsejlingen til Brest, nu igen med modstrøm da tidevandet løber ud. Det er en smuk indsejling med høje klipper og gamle fæstning værker fra 2. verdenskrig. Brest er i dag en stor flådehavn for den franske marine. Vi skilles her fra Rea som sejler til Camaret uden for Brest, Rea vil sejler længere ind i Brittany hvor vi i stedet vil forsætte til La Coruna i spanien.
Vi anløber Marina Le Moulin Blanc kl. 14:30, hvor vi spiser suppe mens vi venter på at aftensmaden skal blive færdig. Kl 17:00 spiser vi aftensmad og slapper af. Vi har endnu engang indhentet Klara og Lars fra sverige, som også er på Vej til Karibien. Sidst vi så dem var i Cherbourg.
Vi bliver i Brest indtil vi har en god vejrudsigt til at krydse Biscayen.
Logdata:
Trip: 165.21 (141 GPS nm, dvs. 24 nm modstrøm puha….)
Total: 2553
Vand 16
Motor: 264 t
GPS log tur i alt: 1110 nm
GPS total 2552
Cherbourg-Guernsey 23-07-2008
Vi sejlede fra Cherbourg onsdag d. 23. Juli kl. 02:45 for at
ramme medstrømmen i ”Alderney race”, der er en af de kraftigste
tidevandsstrømme i den engelske kanal. Der var totalt vindstille da vi forlod
Cherbourg, så vi sejlede for motor.
Da vi rundede ”Cap de la Hauge”, der er indgangen til ”Alderney
Race” havde vi allerede en st=E6rk medstrøm, der tiltog ned igennem ”Alderney
race” på vejen til Guernsey. Skipper takkede guderne for at det ikke var
her vi var, den anden dag da vi sejlede i op mod 15 ms vind. Vandet omkring os
kogte som en sydenede heksekedel med strømvirvler og br=E6kkende strømsøer, det
til trods for at der var totalt vindstille (på et tidtspunkt loggede vi 13.5 kn
over grunden og 5 kn gennem vandet). Nu forstår vi bedre hvorfor alt besejling
af Alderney race frarådes i hårvind.
Vi ankom til Saint Peters Port i Guernsey kl. 8:30 hvor vi
skulle vente ved en ”vente ponton” indtil tidevandet var steget så
meget at det var muligt at sejle ind i marinaen. Marinaen i Guernsey er
forsynet med en mur som holder på vandet i havnen når det er lavvandet. Da vi
ankom kunne vi se vandet fosse ind over muren (ret skr=E6mmende). Vandstanden
over muren kan afl=E6ses på en skala ved siden af indsejlingen.
Man kan sejle over muren 2 timer før og efter højvande, så der er heftig trafik
til og fra marinaen i denne periode. Trafikken dirigeres effektivt af Gurensey
Harbour Control, der fiser rundt i små joller og hj=E6lper folk på plads.
Vi var på plads i havnen kl. 09:15, med Rea på siden. Vejret
var bare super dejligt og St. Peters port er en rigtig hyggelig by med masser
af mennesker. Vi har shoppet, spist Fish’n Chips og bare rå hygget. Da vi
efter en tur i byen kom tilbage til havnen, var det blevet lavvandet og både vi
og Rea stod på bunden. Rea stikker bare
sv=E6ve på vandet. (Ups Harbour Control havde vist ikke placeret os på det
rigtige sted)
Se billeder i Galleri.
Log data:
Trip 37.41 nm
Total 2387.9 nm
Vand:
C
Motor 243.8 t
GPS log tur i alt 969 nm
Dieppe – Cherbourg
GPS total: 2364 nm
Boulogne Sur Mer – Dieppe
Vi var blevet trætte af at ligge i Boulogne Sur Mer pga af at havnen er meget urolig og beskidt, grundet de mange fiskere der konstant sejler ud og ind af havnen. Derfor sejlede Barolo fra Boulogne kl. 04:30 d. 18-7-08 med kurs mod Dieppe. Vinden så fra havnen ud til at være i NV hvilket ikke var så dåligt til Dieppe, men da vi kom ud af havne anlægget viste dig sig at vinden var i SSV alså i mod vores sejlretning. Vi besluttede at forsætte for motor og storsejl mod Dieppe til trods for at søen var noget grov, fra nattens blæsvejr. Det blæste nu kun 5-7 ms hvilket er Ok, selv om den var imod.
Det ændrede sig dog hurtigt til 8-10 ms og søen blev også noget grov. Vi var glade for at ungerne sov længe på køjen. Det blev en træls og våd tur.
Midtvejs lagde vores vindmølle stativ sig pludselig ned. En af boltene på skrå stiverne var faldet ud. Helle holdt stativet mens Hans fik monteret en ny bolt, hvilket var lidt af et kunsstykke i den urolige sø (2-2.5 m bølger).
En time før vi anløb Dieppe fik vi noget i skruen eller roret, der gjorde det besværligt at styre båden, men vi anløb Dieppe kl. 13:30 hvor Andrea og Daniel tog imod os. De var sejlet fra Boulogne kl. 04:00.
Efter en tiltrængt Øl måtte Hans en tur i vandet og kigge på hvad der var galt. Det viste sig at der sad en stump snor og noget tang i skruen som nemt lod sig fjerne. Skruen kunne ikke folde sig helt ud og ind.
Efter at have fået frokost gik vi en tur i Dieppe, en dejlig by men den slår rekorden i havne penge 38 eur/døgn. Dette uden at marinaen kan prale af specielt gode faciliteter. Det har vi set meget bedre i Tyskland og Holland til 16-18 Eur.
Logdata:
Trip: 57.29 nm
Total: 2237.7 nm
Vand: 16.4 (skipper siger det er sk… koldt)
GPS tur i alt 808 nm
Dunkerque – Boulogne Sur Mer
Barolo har nu indtaget Boulogne Sur Mer. Kl. 04:00 sejlede vi fra Dunkerque med kurs mod Boulogne Sur Mer. Vinden var imod og der var ikke meget af den, så vi startede med at sejle for motor. Strømmen var til gengæld med os, det var derfor vi sejlede kl. 04:00.
Calais blev passeret kl. 6.45 og vi stoppede motoren kl. 07:30 og forsatte for sejl. Vi sejlede over 9 kn over grunden da vi rundede Cap Gris Nez. Vi havde medstrøm hele vejen til Boulogne Sur Mer, så vi ankom allerede kl. 10:05, dvs. 6 timer for 45 nm (7.5 kn i snit med 5 sm vind), hvilket må siges at være ret godt.
Havnen i Boulogne Sur Mer er ret beskidt, men der er en dejlig strand, som vi besøgte ved middagstid. Tidevandet her er virkelig noget der kan mærkes (5-6 m) . Se billeder her.
Logdata:
Trip log: 37.38 nm
Total: 2180.4 nm
Motor: 209.2 t
GPS tur ialt: 754 nm
Vand 16.8 C
Barolo er nu endelig naet til Frankrig.
Barolo er nu endelig nået til Frankrig.
Vi sejlede fra Oostende kl. 11:00, det var på det tidspunkt vi kunne
komme ud af slusen til Mercator Marina (vi var ude af havnen kl 11:30).
Vejret var perfekt, 5 m/s vind fra NV og højt solskin. Vi sejlede for
sejl hele vejen, men havde dog motoren startet i en kort periode hvor
vinden kun var 2-3 m/s.
Hele vejen fulgtes vi med “Rea”, dvs. vi sejlde faktisk fra dem. Vi var
selv noget overraskede over at vores Bavaria 39 kunne sejle fra en
Delphia 40, men det kunne vi.
Heine prøvede at fange makrel undervejs, men intet bed på krogen.
Kl. 16:30 anløb vi Dunkerque i højt sol skin. Kommentaren fra Henriette
var at der kan du selv se far der er godt vejr i Frankrig.
Vi nød solen og en “sundowner” med Andrea og Daniel efter at vi var
kommet godt i havn.
Vi regner med at sejle mod Boulogne Sur Mer i morgen tidlig kl. 04:00
(med tidevandet)
Log data:
Trip log: 32.72 nm
Total log: 2143.1 nm
Motor: 205.2 t
Vand: 18.8
GPS tur ialt 709 nm
GPS ialt: 2151
Vlissingen(Holland) – Ostende (Belgien)
Mandag morgen kl. 8:00 startede vi med at tanke 170 l. diesel i Vlissingen og kl. 9:03 sejlede vi gennem slussen ved Vlissingen. Vores destination var Dunkerque i Frankrig ca. 54 nm fra Vlissingen. Vi sejlede ud mens tidevandet var på vej ind, så vi startede ud med vind og strøm i mod os. Der var imidlertid kun 5 s/m vind så vi kørte for motor og storsejl. Turen til Dunkerque regnede vi med ville tage 9-10 time. Ved 11 tiden friskede vinden til 10 m/s imod os og strømmen var ved at vende så fik den med os. Ret hurtigt rejse søen sig med bølger på ca 2 m ret imod, så vi fik virklig banket nogle pæle.
Efter nogen tid beslutted vi os til at vi ikke ville kæmpe mod søen hele vejen til Dunkerque og vi besluttede derfor at sejle ind til Oostende i Belgien. Kl. 16:35 ankommer vi til Oostende i ret urolig sø. Vi sejler ind i den inderste marina (RYCO), da den yderste ser ud til at være fyldt op. Da vi kommer til marinaen må vi konstatere at den er placeret midt i en meget støjende industri havn.
Vi overnatter her og da de lover vind på 10 m/s imod os imorgen har vi besluttet at blive i Oostende, men vi flytter til en anden marina.
Sejl aldring ind til RYCO hvis du skal besøge Oostende, den er støjende og urolig og så koster det tilmed 26 eur at ligge her. (man burde få penge for det)
Log data:
Trip: 42.01 nm
Total: 2108.6 nm
Vand: 19.7 C
Motor: 201.7
GPS tur ialt 680 nm.
Bemærk GPS log (680-647) 33 nm mens vores log viser 42.01
(9 nm i modstrøm)
Wolphaartsdijk-Vlissingen
Vi sejler fra Wolphaartsdijk kl. 8:00. Vejret er fint næsten ingen vind og solen titter frem mellem skyerne. Vi ankommer til slussen i Veere kl. 9:30 og må vente noget tid på slussen åbner. Derefter sejler vi videre af kanaler mod Vlissingen hvor der er en del ventetid ved de forskellige broer. Men det er jo søndag og bropasserne skal jo også holde lidt weekend.
Kl. 12:15 ankommer vi til V.V.W Schelde marian i Vlissingen, hvor vi noget overraskende finder en plads med det samme, hvorefter vi spiser frokost.
Vi tager på sightseeing i byen, hvor vi ender ved stranden ud mod nordsøen/den engelske kanal. Det er lige noget for ungerne, som straks for våde bukser af at hoppe over bølgerene. Vi går af strand promenaden mod havnen og ved slusen får vi alletiders opvisning af en sæl, der leger med en stor ål som den har fanget. Meget bedre end søløve show.
Kl. 18:30 tager vi til dinner på Rea hvor vi sidder og hygger os til ca. kl 23.
Log data:
Trip: 15.08 nm
Total: 2066.6
Vand: 19.3 C
Motor 194 t
GPS tur ialt 647 nm
GPS ialt 2089
Willemstad-Wolphaartdijk (11-07-08)
Vi sejler fra Willemstad kl. 10:20 for at sejle over tilsluserne, hvor vi kommer til at vente noget tid på at komme gennem slusserne. Men vente tiden er ret underholdende da der er en del trafik til og fra sluserne. Da den sluse vi skal igennem begyder at blive tømt for flod både bliver vi noget overraskede. Der blev ved med at sejle flodpramme ud sf slussen, 6 stk ialt hvor de 4 af dem var 110 m lange og 10.5 m bredde. Vi var noget overraskede at sluserne var så store. Da slusen var tømt sejle 3 pramme ind på 110 m og en kul pram på mere end 200 m ind i slussen, hvorefter vi fik besked på at følge efter. Skipper var lidt spændt på hvodan vi skulle pakkes efter dem, men der var masser af plads til os 7 lystbåde.
Derefter gik det igen mod Wolphaartsdijk, hvor vi skulle passere endnu 2 sluser inden vi var fremme. Vi ankom kl . 19:00 hvor vi indtog en vel tiltrængt gå ihavn øl med Andrea og Daniel fra Rea. Derefter var der dejling kylling til aftensmad.
Næste dag lå vi over, vi sov til kl 9:30. Dagen gik med at lave en rulle og hejs til gummibåden så den kan rulle over badestigen når vi hviver den op over hækken.
Log data:
Trip 31.5
Total: 2051.6
Vand 18.8 C
Motor 190.1 t
GPS log tur ialt: 632
Sejlet rute er nu opdateret
Vores sejlede rute er nu opdateret i Google Earth.
Se den her
Willemstad ved Hollands Diep
I dag vågnede vi i Strijensas Marina til regnvejr, det havde regnet siden i går kl. 16:00. Vi besluttede derfor at sove længe dvs. at vi først fik morgenmad kl.10:00.
Derefter beluttede vi at sejle til Willemstad, der lå 6 sømil længere fremme. Her var vi ca. kl 12:45, hvor vi ligger i Jachthaven de Batteriij. En dejlig Marina og en idylisk by der ligger placeret midt i et fæstningsværk. Det har regnet hele dagen, så den har stået på indkøb, hygge og små reparationer i båden.
I eftermiddags mødte vi igen vores australske venner fra "Rea", som ligger helt inde i voldgraven rundt om byen.
Amsterdam – Braassemermeer – Jachhaven Strijensas BV 8-9 Juli 2008
Efter 4 dage i Amsterdam lykkedes det at komme ud af Sixhaven marina. Vi
ville have sejlet fra Amsterdam d. 7 Juli men havnen var så proppet at
det var umuligt at komme ud af havnen. Det var dårligt vejr, det regnede
og blæste 13-15 ms, så ingen ville forlade havnen, som var stoppet helt
ud til indsejlingen.
Erik Hyldager fra Octopus, bød på hjemme fanget tun som vi tilbredte i
vores båd og vi hyggede os alle med et "pumpe" Erik for oplysninger om
Karibien. Det blev igen sent inden vi gik til ro. Det var en rigtig
hyggelig aften. Kurt fra Carba havde også budt på Rødvin, men det nåede
vi desværre ikke. Carba sejlede næste morgen uden vi nåede at sige
farvel (hav en god tur hjem Carba).
Den 8 Juli om morgenen var det stadig dårligt vejr (regn men knap så
meget vind). Vi ville ud idag, så vi forklarde dem der spærrede for os
at vi sejlede kl. 9:30 så de var nødt til at flytte sig.
Vi kom ud af havnen kl. 9:50 og satte sammen med "Rea" kurs ud af
Amsterdam af "dag" ruten, der går vi Haarlem og Gauda.
Der var flere jernbane broer der skulle times ret præcist ellers
risikerede vi at skulle vente flere timer.
Det er en virklelig flot tur, hvor man både ser by og land. Vi forlod
"Rea" i Haarlem da de ville kigge lidt på byen, men vi vil godt lidt
videre syd på så vi fortsatte.
Aftensmaden blev indtaget mens vi ventede 2 timer på at komme igennem en
Jernbanebro.
Vi stoppede for at overnatte i Braassermermeer kl. 19:45.
Log data 8-7-2008:
Trip log: 30.91 nm
Total log: 1970.7 nm
Motor: 173.9 t
Vand: 18.0 C
GPS log tur ialt: 556
Den 9-7-2008 sejlede vi fra Brassermermeer kl. 7:50 da vi skulle nå en
jerbanebro nær Gauda kl. 10:13 ellers måtte vi vente til kl 13.13 hvor
den åbnede næstegang.
Vi røg ret hurtigt ind i en konvoj af både som skulle i samme retning og
det gik forholdsvis smertefrit med at passere de mange broer. Men vi
ankom alligevel 10 min forsent til jernbanebroen og måtte derfor ligge
at vente på at broen igen skulle åbne kl. 13:13. Det gjorde ikke så
meget for vejret var skønt. Ungerne legede i gummibåden og ved frokost
tid roede vi over kanalen til en Mcdonald og hentede burgere.
Kl.13:30 fortsatte vi syd på. Da vi nærnede os Rotterdam, hen på
eftermiddagen, begyndte det at regne og det gjorde det stadigt da vi kl.
19:10 lagde til i Jachthaven Strijensas Bv. der ligger i Hollands Diep,
nordøst for Willemstad.
Helle lavede hakkebøffer mens Hans vaskede båden i regnvejret.
Efter aftensmaden tog vi alle et langt og dejligt varmt bad.
Log data 9-7-2008:
Trip log: 43.62 nm
Total log: 2014.3 nm
Motor: 182.6 t
Vand: 18.8 C
GPS log tur ialt: 595 nm
GPS log ialt: 2037
Amsterdam 6. Juli
Vi er stadig i Amsterdam (nu på 3. dag). Vi er ved at være mæt af alt storby ræset, så i morgen formiddag sejler vi videre af kanalerne mod Rotterdam. Vi har i de sidste dage gjort Amsterdam usikker og besøgt jeg ved ikke hvor mange tøj butikker. I går var selv Henriette træt af at Powershoppe, og der skal altså noget til.
- 1
- 2