En halv hard tur over Biscayen

Nu er vi nået over Biscayen, men vi er gået i land i Gijon ca 100 sm øst
for vores oprindelige distination som var La Caruna.
Første nat gik fint, bortset fra at der næsten ingen vind var.
Vi var nu nået ud i de rigtige atlant dønninger, der er høje men også
meget… lange. Så man sejler bogstaveligt påde op og ned af bakke.
Vi havde indtil nu kun set en lille haj som svømmede tæt forbi båden.
Hen under morgenen kom der vind der op af dagen gik mere og mere i
sydvest og tiltog. Dagen gik med at dase og sove.
Sydvestlig vindretning var imod vores sejlretning, så vi var nødt til at
langomt at falde ind i bugten.
Kl. 18:00 tiltog vinden til 12 ms, og i løbet af aftenen tiltog den
yderliger til 18 ms. Nu fik vi Bisacyen at føle fra sin dårlige side og
vi kan bekræfte at Biscayen lever op til sit rygte. Pga. af den hårde sø
var vi nu nødt til at ændre kurs ind i Bisacyen så vi havde halvvind og
bølgerne ind fra siden.
Nu var de store atlant dønninger forvandlet til 6-7 m høje bølger der
tårnde sig op ved siden af båden. Bølgerne brækkede både under og over
båden, så der kom vand ind overalt hvor der ikke var forsvarligt lukket
af. Lugerne under sprayhooden har vi normalt til at stå på klem, men dem
fik vi hurtigt lukket da der også slog bølger ind under sprayhooden.
Alle der opholdt sig i cockpitet var naturligvis spændt forsvarligt fast
med livliner. Lige før det blev mørkt blev Helle og ungerne lagt på
køjerne og skipper tog nattevagten. Her så skipper den førtse hval der
passerede langs med båden i en afstand ca. 20-30 m. Det var en
ordenlig kleppert med en højlydt “blåes”, der sagde (blåeessss..)
hvergang den åndede ud. Det var faktisk ret skæmmende at sejle så tæt
forbi den, når man sejler 8-9 kn for bundrebet storsejl og en meget
lille storm trekant.
Da det var værst om natten satte skipper sig fastspændt i bunden af
cockpitet, og “nød” det langvarige salte brusebad. Hurra for Raymarine
selvstyreren. Den styrede helt perfekt på op og ned at de store søer.
Skipper var glad for at der blev monteret en gyro inden vi sejlede
hjemmefra.
Hen under morgenen løjede det noget af og skipper fandt ud at at vi nu
med fordel kunne ændre kurs fra Santander, som vi styrede imod, til
Gijon der lå 86 sm fra vores position.
Vi regnede med at kunne være i Gijon hen på aftenen den 29 Juli.
Da det blev helt lyst løjede vinden til 2-3 ms og vi måtte igen køre for
motor. Helle og ungerne fandt frem fra køjerne og alle nøde det dejlige
solskin fra en skyfri himmel. Vand temperaturen i atlanten var nu 20 C,
hvilket godt kan mærkes.
Om formiddagen så vi igen 2 store hvaler og ungerne var henrykte. Vi
havde endnu ikke set nogen delfiner, men de skulle hurtigt ændre sig.
I løbet af efterrmiddagne så vi delfiner mange gange. Skipper havde lagt
sig på køjen og hvergang han var lige var faldet i søvn blev der råbt
“DELFINER…” og skipper fløj ud af køjen for også at se dem.
En af gangene var de meget tæt på. Der var en der sprang helt op i
luften 3 m fra båden, for derefter at dykke under båden. Heidi var klar
med kameraet, men hun blev så forskrækket at hun helt glemte at tage et
billede.
Kl. 17 kunne vi igen sætte sejl og kl. 19:50 anløb vi Gijon.
Gijon har en dejlig marina med rigtigt venligt engelsk talende
personale. Faciliteter er tiptop. Byen er rigtig hygelig, men den skal
vi op at se nærmere på nu.


Log data:
Afsejling Brest 27-07-08 kl. 12:15
Ankomst Gijon 29-07-08 kl. 19:50
Sejl tid Biscayen 55:35 (tt:mm)


Trip log: 363.94 nm (336 GPS nm)
Gps tur ialt: 1446 nm
Motor: 292 t.

UA-12793885-2