Endelig igennem den engelskekanal – Barolo er nu i Brest.

Barolo er nu endelig kommet ud af den engelskekanal og ligger nu i Brest og venter på det rigtige vejr vindue til at krydse Biscayen til nord Spanien.

At komme igennem den Engelskekanal er lidt af en milepæl for os sejlere, i hvertfald når man er på vej syd på, som vi jo er. Grunden til dette er at den typiske vind, blæser fra sydvest, d.v.s i mod vores sejlretning og desuden er der tidevand i den engelske kanal, der giver en del strøm, som vi skal time vores sejlads efter.

Efter at have ligget i St, Peters Port Marina fire dage, sejlede vi d. 29-07-2016 ud og lagde os for anker i Fermain Bay kun et par sømil fra Marinaen. På vej ud af Marinaen fik vi tanket taxfree diesel og mens vi ventede på at få plads ved Diesel kajen, kom der en Dansk båd, som også skulle have diesel. Det viste sig at være den danske båd North star fra Rungsted (Halberg Rassey 48, med Kim, Marie, Michaela og Christian). Vi fik kun en ganske kort snak med dem, men aftalte at tales ved på VHF senere.

Fermain Bay er en hyggelig ankerbugt, men netop da vi havde lagt os til at sove begyndte vi at rulle en hel del, hvilket betød at vores nat blev noget urolig.

Næste morgen kl. 07:30 (EU tid) sejler vi fra Fermain bay med kurs mod Roscoff, der ligger ca halvvejs i mellem Guernsey og Brest. Vinden var i mod os så vi motorsejlede, men der var lovet nordlig vind op af dagen, som dog lod vente på sig. Vi fik dog sejlet lidt på sejl og ankom til Roscoff Marina kl. 19:50, efter 74 nm. sejlads.

Roscoff marina er en stor og moderne Marina, som er et godt stop på vejen mellem Guernsey og Brest. Den kan vi kun anbefale hvis man ikke gider tage de 130 nm fra Guernsey til Brest i et stræk. Som vi tolker Reeds er Roscoff undervurderet og en Marina der kan anløbes dag og nat i alt slag vejr, dog skal man nok forvente en del strøm sø specielt i vind.
Undervejs fik vi talt med North star på VHF’en og vi fik hilst rigtigt på hinanden i Roscoff.

Næste morgen var der også lovet nordlig vind, så vi bestemte os at sejle videre mod Brest kl 06:00 næste morgen, da der så ville være skift fra højvande til lavvande og vi ville få medstrøm til at starte med. Vi sov desvære over os og kom først ud af marinaen kl 07:00. Det betød desværre at strømmen allerede løb kraftigt rundt om kysten ved Roscoff, og der havde rejst sig en kraftig strømsø og vi var nødt til at sejle igennem et område med brækkende strømsøer, hvor vi fik lidt tæv.

Efter vi var kommet ud på åbent vand gik det dog virkeligt godt fremad, vi havde halvvind og stømmen med os, så 8-9 kn overgrunden klager vi jo ikke over, slet ikke når båden ligger godt på vandet :-). Efter et stykke tid løjede vinden og så blev meget rodet grundet den stærke strøm, og motoren måtte endnu engang igang. Da vi nåede Channel de four, havde vi dog 1.5 kn i mod, men vejret var godt og søen havde lagt sig igen.

Da vi rundede pynten ind mod Rade de Brest, fik vi strømmen med os og mulighed for at sejle lidt. Vi havde en god tur in mod Brest og nåede lige indtil Marina du Chateau, der ligger i tæt på centrum af Brest, inden strømmen igen var imod.

De to danske både North star og Magrethe der lå 7-8 sømil bag os, nåede desværre ikke ind inden strømmen ramte dem, så det måtte kæmpe lidt mod strømmen, inden de nåede ind i marinaen. Da Magrethe kom ind fik vi taget i mod dem, og fik hilst rigtigt på Gitte og Klaus.

I går var vi inviteret over på North star til drinks og havde nogle hyggelige timer, hvor vi en god snak med besætningerne på North star og Magrethe.

Vi har været rundt i Brest og se lidt på byen, som er præget af at der ligger en enorm flådebase, som fylder en stor del af området omkring havnen.

IMAG2526 IMAG2523 IMAG2524

I dag har vi fejret Heine’s 15 års fødselsdag og både Magrethe og Northstar’s besætninger kom til fødselsdag kaffe og drinks, hvor vi fik fejret Heine på rigtig sejler vis. Tusind tak til begge besætninger for at i ville være med til at give Heine en rigtig god dag, det har virkelig været hyggeligt 🙂

Her til aften har vi været på Restaurant og spise fødselsdags middag, og det var en restaurant lige efter Heines mave, nemlig Restaurant “Le Crabe”. Her blev der serveret friske skaldyr og vi var heldige at få de sidste 3 ledige pladser. Vi kom til at sidde ved siden af 3 franske sejlere og de fik hver en halv kæmpe krappe og et bjerg af jomfruhummere. Vi var hurtige til at bestille den samme menu og sikke en menu.

IMAG2536

Maden blev serveret med nye kartofler med skrællen på og 3 forskelige krydrede mayonaiser. Desuden fik vi hver en hage smæk og en træ hammer til at smadre skallen på krappen. Midt på bordet stod et spækbrædt, som vi brugte som underlag, og så var det ellers med at hamre løs.

IMAG2538

Dugen på bordet bestod af gårdsdagens aviser og under bordet stod to spande til skallerne, det var herre fedt. For dem som kender Heine, behøver jeg næppe at nævne at det var en middag som sad lige i skabet når man nu bliver 15 år og elsker alt godt fra havet.

IMAG2539

UA-12793885-2