post

Hygge på Guernsey

Efter at vi havde fået en god nats søvn i Cherbourg, oven på de to foregående lidt urolige nætter på havet, skulle der nu købes ind.
Når man bor i en båd og jo ikke lige har en bil tilrådighed, kan det nogle gange være lidt af en udfordring at købe ind.  Man skal starte med at finde indkøbs muligheder der ligger i gå afstand og når man så køber ind skal man huske på at det hele også skal slæbes tilbage til båden. Men i Cherbourg var det ikke noget stor problem, da der ligger en stor Carefour kun 10-15 min. gang fra havnen. Problemet med Carefour er at udvalget er enormt og man skal huske at begrænse sig til det vi kan bære. Det er altid spændende med indkøb i frankrig da der er en masse lækre madvarer, og Heine fald da også over et nyt fund, men mere om det senere.

IMAG2453

Her stod hele familien også i Cherbourg for 8 år siden

Da vi kom tilbage fra indkøb, checkede skipper lige sejlads vejledningen fra Cherbourg til Guernsey, og de viste sig at hvis vi sejlede med det samme ville vi få ideelt tidevands strøm ned gennem Alderney race. D.v.s ikke for meget medstrøm, da der ved modvind så kan stå  “heavy overfalls” hvilket betyder kraftigt brækende strøm søer.
Da vi gerne ville videre, besluttede vi os for at sejle med det samme. Helle smed et par pizzaer i ovnen og Heine og jeg gjorde båden klar og vi sejlede afsted kl. 13:30.
Da vi kom ned mod Alderney tiltog strømmen også kraftigt og der rejse sig en meget urolig sø. Men da vi fik drejet ned mellem Alderney og det franske fastlan kom vi ud af søen, og vi havde en fin sejlads ned gennem Alderney race hvor strømmen først skulle komme mens vi sejlde ned igennem, hvilket den da også gjorde. Det er virkelig fedt at sejle 5 kn gennem vandet mens vi faktisk sejler 9.5 kn over grunden :-). Der er 44 nm fra Cherbourg til Guernsey, men loggen viste kun 35 nm, hvilket betyder at medstrømmen har flyttet os 9 nm alså omkring 16.5 km.

Vi ankom til Guernsey kl. 19:40, men måtte vente ved en ponton udenfor havnen, da vi jo ankom ved lavvande. Marinaen i St. Peters port kan kun besejles +/- 2 timer fra højvande, da marinaen indsejlingen har en såkaldt “Sil”, en mur sommer holder vandet i marinaen ved lavvande.

Det vil gi lidt buler i båden at forsøge at sejle ind i marinaen ved lavvande.

Det vil gi lidt buler i båden at forsøge at sejle ind i marinaen ved lavvande.

Billede taget inde fra havnen ved næste lavvande.

Billede taget inde fra havnen ved næste lavvande.

Vi måtte vente til ca. kl. 21:30 UK tid, alså 22:30 med vores europæiske tid, inden vandet stod højt nok til at vi kunne sejle ind i havnen. Det gav os masser at tid til at undertegnede kunne gå i de kulinariske hjørne og tilberede Heine’s fund i Carefour i Cherbourg.
Middagen stod nemlig på friske franske vagtler, som vi aldrig havde prøvet før.

Friske vagtler, vi skar dog hovedet af inden de blev tilberedt.

Friske vagtler, vi skar dog hovedet af inden de blev tilberedt.

IMAG2456

Det endte da også med en udsøgt middag, og vi tror vores naboer på vente pontonen blev ret sultne af den dejlige duft der bredte sig fra Barolo.

Vi kom ind i marinaen og næste morgen stod den på sightseeing i St. Peters port, der er en rigtig hyggelig by med en masse små gader og butikker. Øen er toldlfri, så der en en masse smykke og elektronik butikker.
Selve byen er opstået omkring et gammel fæstningsværk tilbage fra 1600 tallet, hvor tyskerne byggede bunkere ovenpå i 1940.1945 hvor øen var besat. På Castle Cornet affyres en kanon hver middag kl 12:00.

Se lille galleri fra Guernsey herunder:

Vi bliver i Guernsey og hygger os frem til fredag. Vi skal mod Brest ved Biscayen, men som det ser ud nu, er vinden i mod os indtil fredag/lørdag, hvor den går mere i nord.