Santa Cruz – Tenerif 14-10-2008

Nu bliver vi nødt til at drage videre selvom vi godt kunne blive på Lanzarote for her er dejligt.

Vi gør båden sejlklar. Vi tanker disel og sejler fra marina Rubicon mandag den 13 oktober kl. 13.30.  

Det går godt og vi har 7 – 10 sek.m vind. Dønningerne er ca. 2 meter og der er lidt bølger .  Dønningerne kommer ind fra siden, og det får båden til at rulle en del. Vi tager alle en søsygepille for det ruller også lidt i maven !  Til aftensmad spiser vi nudler ( det er det eneste Helle kan lave i denne søgang )

Efter maden hygger vi lidt med rime ord inden børnene går i køjen. Hans forsøger at sove lidt i cockpittet mens Helle holder udkik.

Kl. 22.30 er det Helles tur til at sove, men det er ikke let for alt banker og rasler, og når der kommer en dønning ind fra siden så er man ved at falde ud af køjen. Efter 3 timer er det skippers tur til at forsøge at sove. Der er næsten fuldmåne og månen lyser for os hele natten.

Til trods for at vinden har været nede omkring 5 m/s et par timer om natten, så har vi sejlet de 133 nm på 20 timer (6.5 kn i snit). På vej ind til Santa Cruz ser vi en flok Pilot Hvaler, der er kendetegnet ved nærmest at have en krølle på ryg finnen. Hvalerne glider utroligt langsomt gennem vandet, næsten som i slowmotion.

Motoren startes kl. 9.30 og sejlene tages ned. Vi ankommer til havnen i Santa Cruz på Tenerife tirsdag den 14 oktober kl.10 og får straks anvist en plads. Vi spiser noget morgenmad og går derefter op og ser lidt på byen.

 

Log data:

Trip log: 126.06 nm

GPS trip: 133 nm

Motor: 451.8

Vand: 23.3  grader

 

GPS tur ialt: 2773 nm