post

Barolo er ankommet til Puerto Mogan på Gran Canaria

I dag Lør. d. 24 Juni kl 13:10 ankom Barolo til Puerto Mogan på Gran Canaria. Turen på to døgn gik OK, vi havde vind de meste af vejen og måtte kun have motoren startet nogle timer i nat, da vi ramte vindstille nord for Tenerife. Natten har været meget diset og uklar, men det forstår vi nu efter at vi kan se båden er dækket af rødt Sahara sand. Vinden er simpelthen fuld af sand fra Sahara.
Da vi kom ind mellem Tenerife og Gran Canaria, kom vi ind i accelerationsvinden, mellem øerne. Hvilket gav os et godt skub bagi. Inde omkring vest siden af Gran Canaria havde vi 35 kn vind, men den stoppede meget pludseligt da vi sejlede ud af accelerationszonen. Vinden gik fra 35 til 5 kn på nogle få sekunder og i løbet af nogle hundrede meter fladede søen også ud.

I dag var en tydelig demonstration på de forskellige vejr zoner på Gran Canaria, på nord siden er det koldt og blæsende og i Mogan skinner solen og der er vindstille. Se billeder.
Alle på Barolo har det godt. Nu skal vi nyde det gode vejr lidt, inden vi begynder at gøre Barolo klar til at blive hernede uden besætningen, som flyver hjem d. 12 Juli.