Yearly Archives: 2008

Dykkere på Barolo…

Heidi, Henriette og Hans er nu færdig med første del af PADI dykker kurset.

De sidste dage har den stået på dykkerkursus her i Bequia, hvor pigerne og jeg har gennemgået PADI Scuba diver uddannelsen. Vi har i dag været igennem de sidste prøver og dyk og må du kalde os PADI Scuba Diver. Jeg forsætter i morgen med PADI Open Water diver, der giver ret til at dykke uden instruktør.
Pigerne har klaret det super flot, selv om der var lidt sommerfulge i maven i morges. De vidste at vi idag skulle ud på to dyk hvor det første gik ned på 8 m og dyk nr. 2 gik ned på 11 m.
Det første dyk var på et rev her i bugten, vandet var lidt uklart p.g.a de høje bølger, men det var en fantastisk oplevelse. De sidste dyk var i en anden bugt hvor der også var store bølger, men vandet her var meget mere klart og vi havde et helt fantastisk dyk hvor vi så mange fisk og en enkelt Moræne ål der var tæt på at bide mig hvis ikke en af instruktørerne havde trukket mig væk. Gys…

Pigerne er ret stolte af at det har gennemført det, og er sikre på at det er en oplevelse de aldrig glemmer. Vi kommer nok til at bruge nogle penge på en del flere dyk rundt omkring her i Carribien.

Jul på Bequia – Juleaften i underbukser

Tusind tak for de mange julehilsner vi har fået.

 

Der er sket en del siden vi sidst lod høre fra os. Før jul flyttede vi ankerplads fra den nordlige del af bugten, til en mere idyllisk plads i den sydlige del af Admirality Bay. Vi ligger nu for anker på 3 m vand over turkis blåt vand. Vi har under 100 m ind til stranden.

 

Vi ligger sammen med en 30-40 andre skandinaviske både i denne del af bugten og børnene bader og leger sammen dagen lang. Vi er 3 danske både og 2 svenske både, 1 finsk og rigtigt mange norske både. Efterhånden betragtes vi som halvt norske, men vi regner os dog stadig for en dansk båd.
Den 23. december var alle børnene til fødselsdag på stranden ved Jørgen fra Emblem (Norsk), han blev 14 år. Det var en rigtig god fødselsdag med en masse konkurrencer og leg.

I går den 24 dec. var vi alle os skandinaviske både inviteret til julegløg ved en norsk dame der hedder Marianne, som er bosat på Bequia. Dette har været en fast tradition på Bequia i mange år og der plejer at deltage mellem 100 og 200 mennesker.

Marianne er blevet alvorligt syg, hun har kræft i bugspytkirtlen og var derfor hjemme i norge. Hendes søn og eks. mand havde dog valgt at gennemføre julesammenkomsten og havde derfor inviteret os alle. I går formiddags fik vi så en VHF melding fra Mariannes eks mand at Mariannes tilstand var alvorligt forværret og familien var kaldt til norge og derfor var nødt til at aflyse arrangementet. Hvilket alle selvfølgelig havde forståelse for.

 

Vi arrangerede derfor en hurtig sammenkomst i et forladt hotel kompleks der ligger ret inden for os.

Hver især medbragte vi drikkevarer og det endte med at vi var en 60-70 stykker der mødtes derinde, og det var da også rigtigt hyggeligt. Vi dansede om juletræ hvor der blev sunget norske og danske jule sange. Juletræet var ikke et rigtigt juletræ men en kokos der var begyndt at skyde blade ud og pyntet med en nissehue. Hyggeligt var det i hvert fald.

 

Efter sammenkomsten var det ud i Barolo og forberede julemiddagen som bestod af Andebryst, med rødkål, hvide og brunede kartofler samt en god dansk sovs. Det var i forvejen varmt i båden (30 c) og det blev ikke mindre varmt af alt det madlavning. Kokken svedte en del Pyha…

Julemiddagen blev for den mandlige del besætningen indtaget i underbukser som eneste beklædning, og vi svedte stadig.

Efter middagen blev der danset om Barolo’s juletræ indtil besætningen ikke kunne klare mere, hvorefter det var tid til at pakke gaver op. Børnene havde allerede fået deres julegave inden vi sejlede over atlanten, men der var dog flere gaver til hver. Børnene syntes dog der manglede lidt gaver i forhold til hvad der plejer, men juletræet var jo heller ikke så stort så mængden af gaver og træets størrelse passede perfekt sammen.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I dag d. 25. dec. står den på afslapning. I eftermiddag starter Heidi, Henriette og Hans på PADI dykkerkursus.

 

De sidste dage har det blæst op til 16 ms og vi håber snart på at vinden ligger sig lidt, da det efterhånden er ved at vær lidt uroligt i båden. En del både har drevet for anker elle moring bøje, men Barolos anker holder endnu.

Amor Fati ankommet til Bequia i dag

Efter 3 dage i Bequia er vi ved at have vænnet os til det Carribiske tempo, hvad vi ikke når idag når vi måske i morgen eller næste uge.
I går var vi ovre at bade og dykke ved stranden, hvor vi også tog billeder til vores julehilsen. Se forsiden.

Kl. 7:00 i morges kunne vi vinke til Amor Fati mens de anløb Port Elizabeth. De ankom egentlig kl. 04:00 i nat men valgte at ankre op længere ude i bugten.

Vi har idag hygget os med Amor Fati og der er blevet badet til den helt store guld medalje, ungerne og vi voksne har virkelig hygget os.
Vi har købt 10 mindre hummerer som vi skal hygge os med til aftens maden. Ungerne vil ikke have hummer så der er vist rigeligt til os voksne.

Vi gjorde det sgu !, Turen over atlanten er overstået for denne gang

Så er vi endelig landet i Bequia efter godt 16 døgn på atlanten. Vi smed ankeret i Port Elizabeth kl. 16:30 hvorefter skipper måtte en tur til costums og Emmigration mens de andre badede på båden.

Det ser utroligt hyggeligt ud her i Bequia, men det må vi komme tilbage til når vi får set os omkring i morgen.
Der ligger omkring hundrede både foranker her i bugten så det er gevaldigt flot med alle lysende, mange med jule lys i masten.

Vi glæder os til at sove i en både der ligger stille og så bare nyde stilheden og roen. Efter vi nu i 16 dage ustanseligt har følt og hørt vandets brusen omkring båden er det helt mærkeligt så stille der er blevet i båden, Skønt.

Vi har i aften nydt en dejlig middag i båden, hvor vi kunne spise af flade tallerkner, som vi bare kunne stille på bordet uden de straks fløj af bordet igen.
Desuden nød vi et glas god vin.

Vi er glade for alle de hilsner som vi modtaget undervejs og sender en speciel tak fra Henriette for alle fødselsdags hilsnerne.

Idag kl. 15:00 utc lå vi 320 nm foran Amor Fati, selvom vi startede samme tid fra Cape Verde. De forventer nu at ankomme til Bequia på søndag.
Det siger lidt om at bare en lille fart forskel gør en stor forskel på overfartstiden.

Log data:
 

Position (for anker): 13’00.66N, 61’14.45W

Trip log fra Cape Verde: 2045.62 nm
GPS log tur ialt: 5868 nm
GPS trip fra Cape verde: 2156 nm
Motor timer: 595.5 t
Højeste vindstyrke på turen: 18.5 ms (i en thunder storm)

 

Jubiiiii.. Kun 32 nm til Bequia

Nu er vi begyndt at få “landkuller” på Barolo.
Vi har haft en lidt hård men aktiv nat hvor den ene squall kom efter den
anden med næsten vindstille ind imellem. Regnen gjorde at vi blev meget
våde i løbet af natten.
Vi har sejlet meget aktivt på den vind vi fik i squalls'ene og kørt med
motor så snart farten faldt for meget.


Vi passerede klar af Barbados i nat ca. kl.01:00 og er nu 32 nm fra
Bequia og forventer at være fremme kl 17:00 (utc-3). Vi stiller uret den
sidste time når vi kommer ind (utc -4).


Ungerne havde også en masse energi de skulle af med igår, så de lavede
gymnastik til meget høj musik i en times tid i går aftes.
Der var i den periode garanti for at vi ikke sejlede ind i en sovende
hval.


Vores position kl. 12:00 (15:00 utc):
13'09.60N, 60'45.37W


Trip log: 2013
GPS tur ialt: 5835
Sidste 24h: 150 nm
Vand 28.2 C
Motor 591.5

Happy sailng, Yiahhhh… 7 kn fart i mere end 14 timer.

Hej igen, vi har nu tilbragt 15 døgn på atlanterhavet og stemningen på
Barolo er steget et par grader efter at vi igår aftes fik en NNE vind på
6-8 ms, hvilket betyder at vi har logget omkring 7 kn de sidste 14
timer.
Vi er nu kun 83 nm fra nord spidsen af Barbados og 180 nm fra Bequia. Vi
besluttet os til ikke at gå ind på Barbados og forventer at passere øen
i løbet af natten.
I dag er der lidt overskyet hvilket virker dejligt svalende.
Termometeret i båden står da også på 28 grader, hvilket svarer
nøjagtigt til temperaturen på de vand vi sejler i.


I går aftes så ungerne DVD med Thomas Uhrskov, som gav hele besætningen
en ubeskrivelig lyst til at komme på skiferie. Men det må nok vente til
næste år, medmindre det bliver på vandski.


Vi gælder os nu rigtigt meget til at droppe ankeret i Bequia og tage den
første dukkert i det Carribiske vand. En distance på 180 nm virker lige
pludselig som en ganske overkomelig distance.


Position 17-12-2008 kl. 12:00 (15:00 utc):
13'31.93N, 58'13.88W


Log data:
Trip log: 1870 nm
GPS tur ialt: 5685 nm
Sidste 24t: 152 nm
Vand: 28 C
Motor: 576.9 t


Amor Fati position 17-12-2008 kl. 12:00 (15:00 utc)
13'58.35N, 53'40.46W
De ligger nu 267 nm efter os.

Positions rapport 16-12-2008, Baddab i champagne

Det 16. døgn er passeret og lysten til snart at se land begynder at
trænge sig voldsomt på blandt besætningen på Barolo.
Vi er nu kun 240 nm fra nordspidsen af Barbados og 338 nm fra Bequia, så
det drejer sig om 2-3 døgns sejlads inden den lange rejse over atlanten
kan afsluttes.
Barolo er aldrig blevet døbt i champagne, så i går aftes umiddelbart
efter aftensmaden havde Barolo bestemt sig for at nu skulle det være.
Der lød et højt brag nede fra kahytten og champagnen flød ud over hele
gulvet.
De viste sig at det var en flaske champagne der stod i kistebænken der
var eksploderet, hvilket betød at der var champagne og glasskår overalt.
Det gav et større oprydnings arbejde, men nu er barolo da blevet døbt i
champagne.
Vi er inde i et område med næsten ingen vind men stadig en del
dønninger. Det betyder at sejlene slår og smælder en stor del af tiden
med det resultat at båd farten går ned.
Skipper truer nu med at køre motor resten af vejen hvis ikke situationen
bedrer sig. Motoren er netop blevet startet!


Position 16-12-2008 kl. 12:00 (15:00 utc):
13'45.11N, 55'37.79W


Trip log: 1727 nm
GPS tur ialt: 5533 nm (10247 km)
Sidste 24t: 130 nm
Motor: 571 t
Vand: 28 C


Vi har ikke hørt fra Amor Fati idag, men i går lå de 220 nm bag os, så vi
er næsten 2 døgn foran dem.


Positions rapport 15-12-2008

Vi har haft en god sejlads i nat, men måtte dog kører på motor nogle
timer hvor der var helt vindstille.
Vinden er OK nu (6-7 ms) men vi har en urolig sø ind fra siden, så vi
ruller en hel del og det er svært at få sejlene til at trække
ordentligt.
Vi håber på mere vind eller en sø der passer til vindstyrken, så vi kan
få bedre fart i båden.


Idag har vi igen stille uret en time tilbage så vi nu kører UTC-3, dvs.
at vi er fire timer efter tiden i danmark. Når den er 12:00 her er den
16:00 hjemme i danmark.
Vi skal stille en time mere tilbage men den tager vi når vi ankommer til
Carribien om forhåbenlig ikke alt for mange dage.


Idag laver Heine og Heidi julepynt så båden er efterhånden ved at ligne
et velpyntet juletræ. Henriette har tysk.


Vores position 15-12-2008 kl. 12:00 (15:00 utc)
13'54.77N, 53.26.30W


Trip log: 1604 nm
GPS tur ialt: 5403 nm
Sidste døgn: 141 nm
Motor:

Positionsrapport 14-12-2008

Så gik der endnu et døgn og med 506 nm til Barbados så kan de
resterende dage tælles på bare en hånd.
Vi er nu kommet ud af området med modstrøm og grønt vand og den
krydsende swell er blevet udskiftet med en mere konstant swell fra
nordøst.


Vi har ikke haft meget vind i nat og sejlende har banket meget pga. af
den urolige sø. Men det er alligevel lykkedes os at sejl 120 nm det
sidste døgn.
Vi sejler kurs 270 og har vinden ind agten for tværs og kan derved holde
5-6 kn fart.
Det sidste døgn har vi været forskånnet for squalls, men idag virker
luften meget fugtig og overskyet, så mon vi slipper idag også ?


Det ser ud til lidt vind i morgen , så vi har benyttet det rolige vejr til
at tanke 80 l diesel fra reserve dunke til bådens diesel tank.


Vores position kl 12:00 (14:00 utc):
14'04.28N, 51'00.09W


Log data:
Trip log: 1472 nm
GPS trip tur ialt: 5260 nm
Sidste døgn: 121 nm
Motor: 559.6 t


Amor Fati position kl. 12:00 (utc 14:00): 13'54.92N, 47'53.23W
De ligger ca 180 nm bag os.

Positionsrapport d. 13-12-2008. Vi fik en flyvefisk

Vi har nu været 11 døgn på vandet og længtes efterhånden efter at se
land. Vi hørte at Mango regnede med at ankomme til st.lucia i går aftes
(vi er lidt misundelige).
Dagen igår var store bade dag, hvor alle fik en afvasking først i
saltvand og derfter en afskylning med ferkvand. Det er ikke lige nemt at
blive vasket når båden ruller kraftigt, men det lykkedes da og var
dejligt forfriskende.


Der blev også bagt brød og kage i Barolo igår, hvilket dog ikke var med
til at sænke temperaturen i båden. Vi kan nu for alvor mærke at det er
varmt og temperaturen nede i båden når aldrig under 27 grader (heller
ikke om natten).


I går aftes mens vi sad i cockpittet og snakkede gav det et ordenlig
klask på siden af sprayhooden lige bag Helle. Vi kiggede ud og kunne se
en flyvefisk ligge og sprælle på dækket. Vi fik fisket den op og tog et
billede hvorefter den blev sat ud i sit rette element.
Vi har tit hørt om at de andre både har haft flyve fisk på dækket eller
endog er blevet ramt af dem mens de sad i cockpitet. Men indtil igår
havde vi kun ses dem flyve over vandet.


Vi har det sidste døgn haft vind mellem 7-10 ms og en del sø.


Position 12:00 (14:00 utc): 14'15.73N, 48'56.42W
Trip log 1350 nm
GPS tur ialt 5139 nm
Sidste døgn: 139 nm
Motor: 555 t


Vi har endnu ikke hørt fra Amor Fati idag, men igår lå de 147 nm bag os på
posistion: 14'32.28N, 44'00.37W

Positionsrapport 12-12-2008, 5000 somil er rundet siden vi sejlede hjemmerfra

Så har vi passeret det 10. døgn på vandet og er så småt begyndt at tælle
ned. Vi er kommet ind i et område med mere vind, vi har mellem 8-10 ms
ret agten fra, men vi har også fået en del bølger, så der er ret uroligt
i båden.
Vi har nu rundet 5000 sømil (9260 km) siden vi sejlede fra Løgstør den
17 Juni 2008.


Vores position kl 12:00 (14:00 utc):
14'23.57N, 46'35.53W


Log data:
Trip log: 1210 nm
GPS tur ial: 5000 nm
Sidte 24h: 130 nm
Motor: 552.8
Vand 27.8 grader

En lille korrektion, narmeste land French Guyana 750 nm

I den sidste opdatering skrev vi at nærmeste land er Columbia, men det
er alså French Guyana lige nord for Amazonas.


På Cap verde mødte vi i øvrigt et ægte par fra italien som var på
krydstogt. De skulle til Amazonas der ligger 1500 nm fra Cape Verde.
Jeg spurget hvorlang tid de skulle sejle fra Cape Verde til Amazonas.
Svaret var overraskende 3 døgn, hvilket svarer til 500 nm om dagen for
et krydstogt skib. En ret god distance sammenlignet med vores 120-140
nm.

Positionsrapport 11-12-2008 kl 12:00 (14:00 utc), 915 nm til Barbbados og 750 nm til Columbia

Det 9 døgn er nu passeret og vi kan med sikkerhed sig at vi er godt på
vej. Der er 915 nm til nordspidsen af Barbados og nærmeste land er
Columbia med 750 nm.
Vi har haft en rolig nat hvor vi var heldige at de squalls der var
styrede uden om os.
Vi har hele tiden haft mellem 6-9 ms vind, en kort periode i morges
havde vi 13 ms vind. Vind kommer ret agten fra så farten er ikke særlig
høj. Vi sejler 5 kn om natten og om dagen 6-7 kn med spilet Genua.


I dag kan vi se et sejlskib foran os, det første vi har set i langtid.


Ellers tager den ene dag den anden, men vi glæder os mere og mere til at
se Barbados i det fjerne.


Vores position kl 12:00: 14'31.93N, 44'23.71W
Trip log: 1085 nm
GPS log tur ialt: 4870 nm
Sejlet dist 24h: 128 nm
Motor: 548.5 t


Amor Fati's posistion idag kl 12:00: 14'07.44N, 41'53.46W

Halvvejs til Barbados

Efter 8 døgn på havet er vi nu halvvejs til Barbados. Det er dejligt at
se rest distancen til Barbados komme under 1000 nm.
Frem til kl. 02:00 i nat har vi haft en meget rolig sejlads hvor vi
kunne holde omkring 4 kn. Efter kl. 02:00 kom vi ind i et område med
mere vind og vi ramte også et par squalls med vind og masser af regn.
Vi har siden da holdt en god fart melllem 6-8 kn med en vind mellem
8-13 ms. Vi får delvis bølgerne ind fra siden så vi ligger lidt uroligt
på vandet.


Vores position kl. 12:00 (14:00 utc): 14'35.26N, 42'11.97W
Trip log: 971.87 nm
Triplog GPS: 4742-3712=1030
GPS Trip tur ialt: 4742 nm
Motor: 543.9 t
Vand: 27 grader


Amor Fati's position: 14'10.24N, 39'48.48W

UA-12793885-2