Tur til “Cueva de los Verdes” og El Grifo vin.

Den 2. okt. stod den igen på sightseeing på Lanzarote. Denne gang havde vi bestemt os for at besøge ”Cueva de los Verdes” (De grønne grotter), som er et gammelt grotte system der er dannet af lava der løb under jord overfladen fra Vulkanen ned mod havet.
Grotte systemet er ca 7 km langt hvor de 2 km er åbnet for offentligheden. I den øverste ende af grotterne er placeret måle udstyr der anvendes til at måle den vulkanske aktivitet på Lanzarote.
 
Efter vi ankom til grotterne måtte vi vente i ca. 5 min før den guidede tur startede. Guiden ledte os ned i grotterne hvor hun på henholdsvis spansk og engelsk fortalte om hvordan grotterne var opstået. Hun fortalte bla. hvad de forskellige farver lava bestod af og hvad man kaldte lavaen. Lavaen på vægge og loft hed aaa..aaa.. og lavane på gulvet hed AvAvAv. Grunden til dette var indlysende idet at lava’en på vægge og loft var meget glat mens lavaen på gulvet var meget grov og man sagde av..av..av hvis man gik på det med bare tær.
 
Som afslutning på besøget blev vi udsat for en perfekt illusion. Vi fik fortalt at vi nu kom til et sted med et meget dybt hul og det var farligt at nærme sig kanten. Af hensyn til sikkerheden måtte vi ikke tage foto med blitz. Da vi nærmede os hullet blev vi bedt om at sætte os ned ca. en meter fra kanten, da der ikke var rækværk omkring hullet. Hullet var belyst og så virkeligt dybt ud. Guiden ville nu demonstre akustikken i hulen ved at kaste en sten i hullet. Idet hun kaster stenen er hun ved at falde i hullet og det gyser i os alle. Men så ser vi at stenen rammer en vand overflade, der hvor vi tror der er hul i afgrunden og vi indser at det vi tror er et dybt hul i virkeligheden er et perfekt spejl billede af hulens loft.
 
På vej hjem hjem til Rubicon, kørte vi forbi øens vin distrikt, hvor vi så hvordan man bygger en halv cirkel mur af lava og graver et hul i midten hvor så vin planten gror. Dette gør man på hele bjergsiden. Når man ser hvor få planter der egentlig er, kan det undre en hvordan det er muligt at købe en god lokal ”El Grifo” vin for ca 6 eur. El Grifo er en god vin både i rød og hvid udgave.