Stadig fladt vand og nasten ingen vind

Så har vi passeret det andet døgn på nordsøen. Vi har stadig næsten
fladt vand og omkring 3-5 m/s vind 30-40 grader på bagbord halse.
Vi motorsejler stadig for at holde lidt fart i båden.


Sidst på aftenen igår skiftede himlen fra diset og overskyet, til en
skyfri himmel, som vi stadig nyder godt af. Pigerne soler sig i
cockpitet, Heine spiller playstation og far sidder ved PC'en og skriver.


I formiddags kunne vi noget forundret høre Lyngby radio klart og
tydeligt, for sjov skyld prøvede vi at kalde dem op og de svarede
tilbage. De kunne melde at de hørte os klart og tydelig, jeg spurgte til
om de havde en relæstation i nordsøen, da vi lå mindst 131 sømil fra
nærmeste danske kyst og formentlig noget længere væk fra deres nærmeste
sender. Lyngby radio sagde at de ingen relæ station har i nordsøen og
grunden til at vi kunne række så langt var højtrykket som vi lå i.
Så ny rekord på VHF'en er nu mindst 131 nm, ret godt klaret af vores
nye VHF radio. Vi kan også stadig høre Dover costguard over 270 nm væk.


I dag har Heidi og Henriette lavet lyse striber i håret. Der er nok
ikke ret mange der har prøvet at få lavet lyse striber i håret, midt i
nordsøen. De syntes dog at det var koldt at få skyllet håret, da vi ikke
har varmt vand i båden. Varmtvands beholderen er nemlig endnu en gang
sprunget læk i en svejsning og vi har måttet koble den fra.
I eftermiddag har Heidi bagt kanel kage, som er Henriettes favorit.


I løbet af det sidste døgn er vand temperaturen steget næsten 4 grader,
fra 13 til 16.8 grader. Vi håber det forsætter det næste døgn 🙂


Log data 01-07-2009 kl. 15:30 (14:30 utc):


Position:
55:00.53N, 005:27.04E
COG 41 grader, SOG 6.2 kn


Trip log: 291.8 nm
GPS log tur ialt: 11272 nm
Rest thyborøn: 139 nm
Vand: 16.8 grader


UA-12793885-2