Portsmouth, Dominica for 3. gang

Vi har ligget i Roseau et par dage, hvor vi har set på Carneval, fået købt ind, samt renset og smurt vores skødespil (hvilket var tiltrænkt).

Efter at have ventet på at vores 3 tomme gasflasker skulle blive genfyldt siden i går, lykkedes det endeligt kl 14:15 i dag, hvorefter vi straks sejlede fra Roseau til Portsmouth på nord Dominica.

Her ankom vi kl 17:45 og nåede lige at ankre inden det blev mørkt.

Da det er 3. gang vi er her, er planen at vi straks i morgen tidlig sejler vest om Guadeloupe og ankre for natten på gult flag, hvorefter vi sejler mod English Harbour på Antiqua.

Her forventer vi at ankomme lørdag sidst på dagen.

 

Log data:

 

Trip log: 0 (der var skidt i loggen)

GPS log tur i alt: 6466

Motor: 761,4 t

Vand 27 g

UA-12793885-2