Lidt om La Gomera

I morgen d. 1. nov sejler Barolo fra San Sebastian på La Gomera, med kurs mod Tenerife og derefter Gran Canaria, nærmere bestemt Puerto Mogan, hvor vi skal ligge fra den 3 -11 nov.

I Mogan skal vi forberede os på turen til Kap Verde og over Atlanten. Den. 5. nov ankommer to nye besætningsmedlemmer (Jan og Alex), der skal sejle med fra Gran Canaria og til Caribien.

Tiden på La Gomera er gået med sightseeing og vedligeholdelse på båden.
Vi syntes La Gomera er den hyggeligste og måske flotteste af de canariske øer vi har besøgt. Selve marinaen i San Sebastian er noget af det roligste vi længe har besøgt. Der er ingen swell der sniger sig ind i havnen og rykker med båden og der er ikke ret mange andre turister, end os der har sejlet hertil.

De turister der er her på øen er enten sejlere eller folk der skal op at vandre på de utallige vandre stier, som La Gomera er kendt for.

Her i San Sebastian føler man virkelig den spanske stemning og atmosfære, som man også oplever den i det spanske fastland. De andre store øer er langt mere turist prægede og her er der fuldt knald på og masser af sol hungrende scandinaver (som os selv), og ikke ret meget spansk atmosfære tilbage. “Pommesfrit helvede” var det udtryk, som nogle herboende dansker brugte om Tenerife og Gran Canaria.

Når man ankommer til La Gomera, fornemmer man straks roen og tempoet kommer igen ned på spansk niveau 🙂

Bevæger man sig op i bjergene, vil man opdage at La Gomera er en meget grøn Ø og at der rent faksisk er en regnskov midt på øen. Regnskoven er National park, men der er lavet en masse vandrestier, der giver mulighed for at møde naturen på helt tæt hold.

Husk at medbringe varmt tøj, da der kan være stor temperatur forskel mellem temperaturen i San Sebastian og i bjergene.

Den dag vi var på sightseeing tur var vi desværre ramt af en del regn først på dagen, hvilket udløste en del små stenskred, der bevirkede at vejene flere steder kun var åbne i en vejbane. Til trods for regnen havde vi dog en rigtig god tur, hvor vi så en stor del af øen på en enkelt dag.

For to dage siden ankom vores venner Gitte og Klaus på Margrethe, så vi har spist sammen de sidste par dage. For to dage siden blev der serveret  boller i karry på Barolo (hvor var det godt med lidt gammel dansk mad). I går var vi så på Margrethe og spise en to retters menu, hvor vi startede med Helles “Porre Kartoffel” suppe og sluttede af med mexikanske fajitas som Gitte og Klaus havde kokkereret. Der var selvfølglig også rødvin til.

imag3081

Vores gast Jan kom også tilbage til Barolo i går, efter nogle gode sightseeing dage på La Palma.

UA-12793885-2