Den 14. sep. sejlede vi fra Calero til en ankerbugt (Papagaya) på det sydligste af Lanzarote. Vi sejlede hele vejen på en meget rebet Genua, da farten skulle holdes nede fordi der nu skulle fiskes Big Game fiskeri. Heine havde rigget alt det fiske grej vi havde til, og der blev fisket efter alle kunstens regler, for at fange en Tun eller måske en kæmpe sværd fisk.
Til trods for vores anstrengelser lykkedes det desværre ikke at fange noget. Det var dog en lille trøst at det heller ikke så ud til at de andre, store Big Game motor både, fangede noget.
Vi kastede anker i bugten ved Papagaya og så blev der ellers badet og snorklet i det 24 grader varme vand. Vandet her er helt klart og man ser tydeligt bunden på 10 m vand, og her skortede det ikke på fisk , for dem var der masser af. Vi valgte at overnatte i bugten, til trods for at der var lidt uroligt. Næste morgen hoppede skipper i vandet, med dykkerudstyret og så stod den ellers på vask af Barolo’s bund, hvor der visse steder var et tyndt lag grøn begroning. Så nu er Barolo’s bund og propel helt ren, og vi kan formodentlig holde den ren langtid endnu.
Efter at have ligget en døgn for anker ved Papagaya beach, sejlede vi godt en sømil for at ligge os i Marina Rubicon lige ved Playa Blanca. Vi har checke os ind i Marina Rubicon i 15 dage, da vi får besøg hjemmefra den. 25 sep, hvor vores datter og svigersøn (Henriette og Christian) kommer på på besøg.
Marina Rubicon er en super lækker Marina med alle ønskelige faciliteter og mere til. Der er fri bad, strøm, vand, egen pool, strand tæt på, meget venlig personale og et super wifi net. Det bedste er, at prisen er meget rimelig, i forhold til hvad vi har oplevet andre steder. Vi giver godt 20 EUR for 13 m, når rabat for FTLF medlemskab og 15 dage er trukket fra.
Heine har også skiftes hans sædvanlige skole og nogle gange skrappe lærer, ud med en ny skole og ny lære. I går startede han nemlig på at tage PADI Open Water certifikat i det lokale dykker center. De sidste dage inden han startede på kurset har han derfor haft travlt med at læse dykker teori og se DVD, for at få de mest basale ting på plads inden han startede kurset.
I går stod den så på teoretisk undervisning og de første dyk og her til formiddag blev vi enige om at han lige så godt kunne tage den teoretiske prøve, som han klarede med kun 2 fejl. Nu er han så ud med dykker båden mens, vi sidder og opdatere bloggen. I morgen står den så på yderlige 2 dyk inden han er færdig med kurset.
Kurset og test foregår på engelsk, så der er jo også sprog undervisning inkluderet 🙂