Cruising mellem Jomfuøerne (BVI og USVI) og nu på St. Martin

Det er efterhånden noget tid siden vi har ladet høre fra os, så nu er det nok på tide at vi kommer med en lille opdatering herfra besætningen på Barolo.

De sidste uger har vi sejlet rundt blandt jomfru øerne, henholdsvis de British Virgin Islands (BVI) og  US Virgin Islands (USVI eller Dansk vestindien). Vi har ikke indtryk af at have mødt mange jomfruer her, men der er til gengæld rigtig mange charterbåde.

På BVI har vi krydset rundt mellem de forskellige øer og nydt de gode snorkel og dykker muligheder der her. Den lille bugt “Little harbour” på Peter Island er dog stadig vores favorit sted, her ligger man med en line i land på helt fladt og krystalklart vand.

Helle havde fødselsdag d. 5. April, som vi fejrede på Just Vand Dyke, med en Painkiller i Soggy Dollar bar. Det er anden gang Helle holder fødselsdag her, sidstgang var i 2009.
Der var en del swell og vinden blæste ind i alle ankerbugterne på Just Van Dyke, så vi valgte at sejle til Sobers hole på Tortola og tilbringe natten der. Det gav os også mulighed for at tage på restaurant og fejre Helle.

Den smukke skipperinde nyder en Dark og Stormy på hendes fødselsdag.

Den smukke skipperinde nyder en Dark og Stormy på hendes fødselsdag.

Vi endte med at ligge på en Moring bøje i Sobershole et par dage inden vi bestemte os for at sejle til USVI. Inden vi kunne gøre dette, måtte vi dog en tur med færgen til St. John for at få et ESTA Visa til USA. Der har været meget skriveri om muligheden og lovligheden i dette og JA det er stadig muligt og meget praktiseret her. Når man har været ovre med færgen og fået adgang via ESTA (Visa Waiver) er det blot at  sejle båden over og checke ind ved US Customs and Border protection. Det giver adgang til at sejle med egen båd i USA i 90 dage. I det hele taget er checkin processen i USVI ret gnidningsløs i forhold til mange af de andre Caribiske øer.

Fredag d. 7. april kl 8:00 tog vi med færgen fra Sobers Hole til Cruz bay på St. John hvor vi fik klaret det formelle med ESTA Visa og kl. 14:30 var vi tilbage i Cruz Bay med Barolo, hvor vi fik checket ind på USVI. Herfra sejlede vi til Maho Bay på St. John hvor vi lå på Moring bøje.

Største delen af St. John er natur park og det er totalt forbudt at ankre, selv med dinghyen må man ikke ankre. Derfor skal man ligge på de udlagte moringbøjer og betale 26 USD/nat hvis man ønsker at overnatte. Både over 60 fod må dog ankre udenfor moring feltet i Francis bay.

St. John er virkelig skøn og man fornemmer tydeligt at der passe godt på naturen her. Vi har heller aldrig set så rigt et fiskeliv, som i Maho og Francis bay, der ligger lige op af hinanden. Dagen lang kunne vi se stimer at små og store fisk der sprang i overoverfladen fordi andre og større fisk jagede dem. Under båden lå der tit kæmpe store Tarpon fisk og lurede på andre bytte fisk.

Vi var også på besøg i den gamle Anna Berg sukkerplantage og se hvordan der her var blevet fremstilles sukker og rum, til de danske ejere. Her fik Heine en lidt udvidet Historie lektion, der også gav indblik i den lidt mere dystre side omkring slaveriet.

Tiden på St. John blev udnyttet til badning, snorkling og løbeture på land, hvor der dog er meget kuperet. Varmen og det kuperede terræn får virkelig sat gang i forbrændingen, så der skal hældes noget vand indbords efter sådan en løbetur.

Efter at have nydt idyllen på St. John i et par dage, besluttede vi os for at sejle over til St. Thomas hvor vi ankrede i Honeymoon bay for natten, inden vi næste formiddag sejlede ind til Charlotte Amalie hvor vi ankrede i havnen (bugten foran byen). Chalotte Amalie er en meget travl turist by hvor det meste af byens handel er baseret på de mange krydstogtskibe der besøger byen. Næsten hverdag er der mellem 1 og 4 krydstogtskibe i byen. De fleste butikker sælger dyre smykker og ure og det er en gåde for os hvordan alle de smykke butikker kan overleve. Men det må jo skyldes at de Amerikanske krydstogt turister er vilde med smykker og ure.

Vi var dog mere interesserede i den danske historie i Charlotte Amalie og vi gik da også den historiske rute rundt i byen, hvor man ser alle de gamle bygninger, der ligner danske huse. Det er også ret facinerende at man har beholdt de gamle gade navne, som f.eks Toldbodgade og Hospitalsgade.

Det var planen at vi skulle have sejlet til St. Croix d. 12-4-2017, men vinden var direkte i mod, så vi valgte i stedet at sejle til St. John og ankre der. De næste dage er der lovet vindstille eller ret lidt vind og fra på mandag kommer der hård vind fra NØ, som skal blive ved en god tid fremover.

Derfor har vi droppet planerne om at sejle til St. Croix og satser i stedet for at nå St Martin i perioden med ingen eller kun let vind.

Her til morgen er Kristina og Tore afmønstret Barolo og taget færgen til St. Croix hvor de skal bo i 12 dage inden de flyver vider til USA. Vi har virkelig nydt deres selskab her på Barolo, og ønsker dem god tur videre på deres eventyr, som går over USA, Hawai og Australien.

Kristina og Tore inden vi måtte vinke på gensyn til dem.

Kristina og Tore inden vi måtte vinke på gensyn til dem.

Lige nu 14-04-2017 kl 17:30 er vi godt på vej mod St. Martin hvor vi forventer at ankomme i morgen tidlig. Vi sejler pt. for motor på et helt fladt Atlanterhav og vi har lige fået dagens dukkert på 1300 m vand. Det er fascinerende men også lidt skræmmende med det helt dybblå vand omkring en.

****

Omkring ved 21.00 tiden gav det pludselig et bump i Barolo lidt ligesom vi gik på grund, men der var over 1000 m vand under os. Heine og Helle sad i cockpitet mens det skete og så en stor luft boble komme op til overfladen lige bag Barolo, samtidig med at der var noget plasken i vandet. Vi regner med at vi må have stødt på en sovende hval. Håber ikke den tog skade.
Heine havde iøvrigt hans første vagt på dette tidspunkt så den var da lidt spændende 🙂

Vi er nu ankommet til St. Martin på den franske side, hvor vi ligger for anker i Marigot bay. Vi ankom hertil 15-04-2017 kl.8:00 og fik en rigtig god morgenmad med yoghurt samt bacon og æg. Der er drønhedt da det stadig er totalt vindstille.

Lige over middag blev vi ramt af et enormt regnvejr, hvor det stod ned i stænger i flere timer, med det resultat at kloakkerne på land løb over.

Her på St. Martin har vi en del der skal ordnes inden vi vender snuden mod Azorerne. Vi skal have fixes vores batterier, lavet service på motoren og have fat i en ny Gybsy til ankerspillet da kæden ikke længere kan få ordentlig indgreb i denne, med det resultat vi ikke kan rykke ankeret helt op med spillet.

Desuden skal vi jo have provianteret ind til turen over Atlanten. Vi forventer tidligst at sejle herfra i starten af maj.

UA-12793885-2