Barolo på de Dansk Vestindiske øer 15-05-2009

Vi har i morgen (16-04-2009) været på BVI i 30 dage, der er det tidrum
som man får lov til at opholde sig på BVI. Vi havde ikke lyst til at
sejle her fra endnu, men vi havde heller ikke lyst til at betale de 200
USD det koster at få en forlængelse af vores ophold på BVI.

Vi kunne vælge at sejle tilbage til St. Martin og vente der i 3 uger
inden vi sejler mod europa igen, vi kunne også forsøge at komme til US
Virgin Islands !!!

Igår mødte vi så en dansker i Road Harbour, han var kommet til at sejle
til St. Thomas uden Visum, hvilket ikke var smart, da de ikke ville
lukke ham ind. Men US Customs and Immigration på St. Thomas fortalte ham
at han skulle sejle til Tortola og så tage færgen over til St. Thomas
hvor han så fik en VISA Vaiver (grønt kort) af færge selskabet, som han
skulle udfylde og aflevere når han ankom med færgen til St. Thomas. Når
så US Customs og Immigration havde checket ham ind, kun han tage færgen
tilbage også sejle til St. Thomas i hans egen båd efterfølgende.

Der er ikke langt fra tanke til handling på Barolo, så i formiddags tog
vi færgen fra Road Town, Tortola til Charlotte Amalia, St. Thomas.
Det kostede 245 USD incl. tax for en retur billet for alle 5. Vi fik den
grønne VISA Vaiver, som vi udfyldte en for hver person.
Da vi ankom til Charlotte Amalia blev alle der ikke havde US pas kaldt
frem en efter en. Da det blev vores tur, gik vi alle til skranken hvor
den flinke tolder klarede indcheckningen smerte frit Helle, Henriette og
jeg fik scannet finger aftryk og blev fotograferet, hvorefter
formaliteterne var overstået. Heine og Heidi var dog lidt skuffede over
at det var for unge til at få scannet finger aftryk.
Jeg forklarede tolderen at vi var kommet hertil for at få den grønne
Visa Vaiver, for derefter at tage færge tilbage til Tortola også sejle
hertil i vores egen båd. Han kunne bekræfte at det var helt OK og vi nu
var velkomne til US Virgin Islands også i vores egen båd.
Derefter var din ind i færgen igen hvorefter det gik retur til Tortola.
Vi tog med færgen kl 09:45 og var tilbage i Road Town kl 14:00.

Vi checkede ud på BVI med det samme. hvorefter vi straks satte kursen
mod Charlotte Amalie. Vi valgte dog at ankre for natten ca. 10 nm før
Charlotte Amalie, i bugten Caneel Bay, på St. John.
Da vi havde ankret op, opfagede vi at den norske armada også lå her,
Tempest, Las Primas, Rattata og Saga Tipa.
I morgen sejler vi så til Charlotte Amalie for at checke ind endnu
engang, men denne gang fra egen båd.

Ovenstående procedure for at komme til US Virgin i egen båd er fuldt
lovligt og er billigere og nemmere end at få visum hjemme fra. I
hvertfald hvis man kommer fra Jylland. Pris i dk: Visum 600 dkk/person +
rejse til københavn, Her 1400 dkk for 5 personer.

Visumet er begrænset til 3 måneder, men hvis det alligevel kun er US
Virgin man vil besøge, så rækker det fint.
Både US Embassy og langturssejlerne FTLF har fortalt os at det ikke
kunne lade sig gøre på den måde som beskrevet ovenfor, men det kan det
alså.

UA-12793885-2