Amsterdam 6. Juli

Vi er stadig i Amsterdam (nu på 3. dag). Vi er ved at være mæt af alt storby ræset, så i morgen formiddag sejler vi videre af kanalerne mod Rotterdam. Vi har i de sidste dage gjort Amsterdam usikker og besøgt jeg ved ikke hvor mange tøj butikker. I går var selv Henriette træt af at Powershoppe, og der skal altså noget til.

Vi er stadig i sixhaven marina, som i aften er pakket fuldstændig til briste punktet. Hvis man nogen gange syntes at kanalen i Løgstør har været godt pakket, ja så tag et kig på billederne fra Sixhaven Amsterdam i vores galleri.
 
I går ankom Kurt Jensen "Carba" fra Glyngøre, han skulle skifte besætning her i Sixhaven.
 
Vi kan varmt anbefale Sixhaven Marina den ligger i centrum af Amsterdam på den stille side af byen. Man tager en gratis færge til centrum på 5 minutter, og så er man midt i det hele.
 
Man bør komme tidligt på dagen hvis man vil have en plads man kan blive liggende på i nogle dage. Sixhaven marina drives på frivillig basis af de folk der har både liggende fast i havnen, og det er virkelig venlige mennesker. De har hver nogle dage om året hvor de skal fungere som havne mestre, og de nyder virkelig at anvise og hjælpe ankomne både en plads i havnen. De skal nok finde en plads, men hvis det er sent bliver det sandsynligvis midt ude i havnen.
 
Vi har i aften haft besøg af Erik fra Octopus, som er ved at sejle sin båd hjem fra Caribien. Vi fik en rigtig hyggelig snak og en masse ”guldkorn” fra Caribien.
 
se billeder her
 
UA-12793885-2