Efter at have cruiset rundt i Grenadas farvande i næsten en uge, har vi i dag vendt stævnen mod nord og sejlet til Union Island, der hører under St, Vincent & the Grenadines.
De sidste dage har vi været i Prickley Bay på Grenadas sydkyst og i Grenada Marina på st. Georges.
Vi har været på sightseeing tur på Grenada, hvor vi hyrede en taxa til at vise os rundt på Øen. Turen tog omkring 4 timer hvor vi bl.a besøgte nogle vandfald og så regnskoven på øen. Alle syntes det var en rigtig god tur, og Taxa chaufføren var rigtig god til at fortælle om øen.
I Grenada marina lå vi sammen med Mango og Emblem fra Norge, så vi har haft nogle rigtigt hyggelige dage. Vi fulgtes med Emblem og Mango fra Grenada og på vej hertil smed vi ankeret ud for Sandy Island for at bade en times tid. Sandy Island er en lille Paradis Ø ud for Carricua.
Derefter sejlede vi det sidste stykke til Union Island, hvor også Amor Fati, Sagatiba og Rosea fra Norge ligger fortøjet. Så vi nåede knapt at smide ankeret før alle børnene havde forladt Barolo for at være sammen med deres norske kammerater.
I morgen sejler vi alle til Tobago keys, hvor vi vil tilbringe weekenden.
Log data:
Afgang st. Georges kl. 07:30, Sandy Island kl. 13:15, Ankomst Unions Island kl. 15:30.
Trip log: 37.37 nm
GPS tur i alt: 6031 nm (vi har rundet 6000 nm i dag)
Motor: 656.8 t
Vand: 28.6