post

Ændring af vores oprindelige plan

Vores plan var at bruge de næste par år på at sejle Barolo gennem stillehavet og opleve fransk polynesien og måske Australien og New Zealand.

Men en række forskellige omstændigheder har bevirket at vi nu har bestemt os for ikke at sejle Barolo gennem Panama kanalen og over i stillehavet. Vi skulle i løbet af de næste par uger have sat kurs mod Panama, men nu sejler vi i stedet Caribien tyndt og tager måske over Bahamas og USA’s østkyst inden vi i maj, igen sejler Barolo mod Europa. Om Barolo skal sejles hjem til Danmark eller måske til Canaria øerne er ikke endelig afgjort endnu. Skulle der være nogen der går med drømmen om at sejle på eventyr, vil det også være muligt at købe Barolo her i Caribien, for så at forsætte eventyret. Barolo er i god stand og er et skib der har bevist at det klarer selv de værste strabadser på havet. Barolo er godt udstyret til langturssejlads og bliver løbende vedligeholdt.

Vi vender hjem til Danmark til Juli/August, så Heine kan starte i 9. klasse efter sommerferien. Vi regner med at flytte ind i vores hus i Jernbanegade 66. Huset er udlejet, men nogle personlige forhold ved vores lejere har gjort at de ønsker at komme ud af lejemålet før tid, hvilket vi har accepteret. Vi vil dog stadig gerne sælge huset, så skulle der være nogen der er interesseret i at købe det kan i rette henvendelse til EDC i Løgstør (det kan ikke lejes).

Helle og jeg vil fra August 2017 stå til rådighed på arbejdsmarkedet, så er der nogen der kan bruge vores kompetencer så lad os få en snak om det. Vores kontakt oplysninger finder du her eller under “kontakt os”.