Roseau på Dominica

Vi sejlede i dag fra Portsmouth til Roseau der er hovedstaden på Dominica.

Inden vi sejlede fra Dominica, bunkrede vi diesel og vand. Det er det billigste diesel vi indtil nu har købt. Vi betalte 480 kr for 135 liter diesel eller 3.55 kr/l. bare ærgerligt at der ikke kunne være mere i tanken og at vi allerede havde 100 l i reserve dunke. 

Vi sejlede fra Portsmouth kl. 11:35 og ankom til Roseau kl 15:00. Der var ingen til en afveksling slet ingen vind og vi sejlede for motor hele vejen (ca 20 nm).

Vi havde fået at vide at vi skulle ligge ved moring bøje i Roseau, men en af de lokale både fortalte at det var ok at ankre tæt på krydstogt dokken. Så her ligger vi for anker på 7 m vand, midt i mellem Dominica Marine og krydstogt dokken. Pas på ikke at smide ankeret oven i den nedlagte pipeline (den kan tydeligt ses fra overfladen) 

Vi var inde at handle i byen og udvalget var noget bedre end i Portsmouth. Vi har købt ind til flere dage, da vi ikke er sikre på hvor mange forsyninger det er muligt at købe på Martinique.

Det ser ikke umiddelbart ud til at der er en løsning på general strejken på vej.

Vi håber at lufthavnen i Fort de France er åben på søndag, når Inge og Bent skal rejse hjem. 

Planen er at sejle til St. Pierre på nord Martinique i morgen. 

Log data:

Trip log 19.35 nm

GPS log tur i alt: 6334

Motor: 734.1 t

Vand: 27 C

Vind: 2-3 m/s