Kameller og vulkaner

Vi har lejet bil i 2 dage 1-2-okt for at køre lidt rundt og se på øen. I dag d. 1. oktober havde vi bestemt os for at se på vulkaner. Derfor gik turen til national parken Timanfaya for at se på Montanas del Fuego (Fire Montain). Området er det område hvor der sidst har været vulkan udbrud, og er nu blevet omdannet til en national park.
 
Vi startede dagen med at ride på kameller (eller var det drommedarer, de havde kun e pukkel ?)
Det var virkelig sjovt. Heidi, Heine og jeg red på en kamel mens Henriette og Helle red på en anden. Vi red en tur op over bjerget og ned igen. På vej ned begyndte den kamel Helle og Henriette red på, at danse disco. De vuggede i hvert fald gevaldigt fra side til side hele vejen ned af bjerget, til stor morskab for os og resten af de mange kamel ”riddere”.
Det var virkelig sjovt også selv om vi kom til at lugte lidt af kamel. Og nu er vi jo også med i ”kamel ridder klubben”.
Efter kamel turen kørte vi op på vulknen hvor vi så hvordan der blev stegt kyllinger over et hul i bjerget, hvorefter vi kørte med bus rundt i vulkan landskabet. Det var et imponerende syn og ikke mindst Heine syntes at det var virkeligt spændende.
 
Efter vulkan turen kørte vi en tur til La Santa og så La Santa sports centeret, hvorefter turen gik til Arrecife, der er den største by på øen. Her fik vi sen frokost og kørte hjemover. På vej hjem besøgte vi Reidun og Finn fra Hilde, i Puerto Calero. Det var glade for at få besøg.