Heidi, Henriette og Hans er nu færdig med første del af PADI dykker kurset.
De sidste dage har den stået på dykkerkursus her i Bequia, hvor pigerne og jeg har gennemgået PADI Scuba diver uddannelsen. Vi har i dag været igennem de sidste prøver og dyk og må du kalde os PADI Scuba Diver. Jeg forsætter i morgen med PADI Open Water diver, der giver ret til at dykke uden instruktør.
Pigerne har klaret det super flot, selv om der var lidt sommerfulge i maven i morges. De vidste at vi idag skulle ud på to dyk hvor det første gik ned på 8 m og dyk nr. 2 gik ned på 11 m.
Det første dyk var på et rev her i bugten, vandet var lidt uklart p.g.a de høje bølger, men det var en fantastisk oplevelse. De sidste dyk var i en anden bugt hvor der også var store bølger, men vandet her var meget mere klart og vi havde et helt fantastisk dyk hvor vi så mange fisk og en enkelt Moræne ål der var tæt på at bide mig hvis ikke en af instruktørerne havde trukket mig væk. Gys…
Pigerne er ret stolte af at det har gennemført det, og er sikre på at det er en oplevelse de aldrig glemmer. Vi kommer nok til at bruge nogle penge på en del flere dyk rundt omkring her i Carribien.