Camarinas-Portosin (13-08-2008)


Efter en dejlig nat for svaj i Camarinas, vågnede vi til totalt stille vejr kl 06:15. Vi ville sejle tidligt, men det skulle først være lyst, så vi kom først fra Camarinas kl 07:30. Vi fulgtes med den norske båd Mango og Rea var sejlet en halv time tidligere.

Det var lidt af en kontrast da vi sejlede ud fra Camarinas beskyttede bugt til det åbne Atlanter hav. Dønningerne var enorme og brød voldsomt på begge sider af indsejlingen til Camarinas. Vi forsatte ud gennem indsejlingen i håb om at dønningerne ville stabilisere sig når vi kom på dybere vand, men de blev blot endnu kraftigere da vi kom længere ud.

Heine havde heldigvis fået en søsyge pille en time før vi sejlede, men han blev alligevel lidt dårlig, men det var dog mor der denne gang måtte ofre til havguden.

Men ofringen hjalp ikke meget på dønningerne, som var meget, meget høje og samtidigt urolige så båden rullede kraftigt.

 

Vi var udsat for meget høje bølger da vi sejlede i kulling i biscayen, men der hjalp vinden med at stabilisere båden. Nu havde vi max 5-6 ms, men samtidigt kraftige dønninger og bølger som gjorde sejladsen ubehagelig.

Et plaster på såret var at vi så rigtigt mange delfiner som ”legede” med båden, de sprang ved siden af båden og dykkede under båden for derefter igen at springe rundt foran stævnen. Vi fik bare ingen billeder da det var svært at fange dem grundet den urolige sø.

En ting har vi lært af denne tur, vi skal ikke kunne undersøge vinden men også bølge højden, inden vi drager afsted.

 

De enorme bølger må stamme fra stormen som drev forbi os, mere ende 24 timer før vores afsejling fra Camarinas.

Det er svært at vurdere hvor høje bølgerne var, men det var ligesom at sejle på toppen af en rigtig høj bakke når vi sejlede på en af det høje dønninger. Hvis man skal sammenligne med noget i Løgstør, så svarede de nogenlunde til at stå på toppen af sønderport og kigge ned mod lyskrydset, både i højde og bølgelængde.

 

Det er svært at tage billeder af dette, men vi tog nogle billeder af Mango mens de sejlede bag os og her kan man kun se det øverste af Masten. Deres mast er 19 m høj. Mango fortalte os at vi flere gange var helt væk så de ikke kun se toppen af vores mast. Den er mere end 17 m høj.

 

I løbet af dagen stabiliserede det sig lidt, men det var alligevel dejligt at sejle i læ i bugten ”Ria de Muros” hvor Portosin ligger inderst i bugten.

Vi ankom til Portosin kl. 14:40 i dejlig solskin.

 se billeder her

Log data:

Trip log: 46.55 nm

Tur i alt GPS: 1682 nm

Motor: 327.4

Vand: 18 Grader

Total log: 3168

 

 

 

 

UA-12793885-2