Vlissingen(Holland) – Ostende (Belgien)

Mandag morgen kl. 8:00 startede vi med at tanke 170 l. diesel i Vlissingen og kl. 9:03 sejlede vi gennem slussen ved Vlissingen. Vores destination var Dunkerque i Frankrig ca. 54 nm fra Vlissingen. Vi sejlede ud mens tidevandet var på vej ind, så vi startede ud med vind og strøm i mod os. Der var imidlertid kun 5 s/m vind så vi kørte for motor og storsejl. Turen til Dunkerque regnede vi med ville tage 9-10 time. Ved 11 tiden friskede vinden til 10 m/s imod os og strømmen var ved at vende så fik den med os. Ret hurtigt rejse søen sig med bølger på ca 2 m ret imod, så vi fik virklig banket nogle pæle.

Efter nogen tid beslutted vi os til at vi ikke ville kæmpe mod søen hele vejen til Dunkerque og vi besluttede derfor at sejle ind til Oostende i Belgien. Kl. 16:35 ankommer vi til Oostende i ret urolig sø. Vi sejler ind i den inderste marina (RYCO), da den yderste ser ud til at være fyldt op. Da vi kommer til marinaen må vi konstatere at den er placeret midt i en meget støjende industri havn.
Vi overnatter her og da de lover vind på 10 m/s imod os imorgen har vi besluttet at blive i Oostende, men vi flytter til en anden marina.

Sejl aldring ind til RYCO hvis du skal besøge Oostende, den er støjende og urolig og så koster det tilmed 26 eur at ligge her. (man burde få penge for det)

Log data:

Trip: 42.01 nm
Total: 2108.6 nm
Vand: 19.7 C
Motor: 201.7
GPS tur ialt 680 nm. 

Bemærk GPS log (680-647) 33 nm mens vores log viser 42.01
(9 nm i modstrøm)