Willemstad ved Hollands Diep

I dag vågnede vi i Strijensas Marina til regnvejr, det havde regnet siden i går kl. 16:00. Vi besluttede derfor at sove længe dvs. at vi først fik morgenmad kl.10:00.

Derefter beluttede vi at sejle til Willemstad, der lå 6 sømil længere fremme. Her var vi ca. kl 12:45, hvor vi ligger i Jachthaven de Batteriij. En dejlig Marina og en idylisk by der ligger placeret midt i et fæstningsværk. Det har regnet hele dagen, så den har stået på indkøb, hygge og små reparationer i båden.
I eftermiddags mødte vi igen vores australske venner fra "Rea", som ligger helt inde i voldgraven rundt om byen.

Se billeder fra Willemstad her.

Amsterdam – Braassemermeer – Jachhaven Strijensas BV 8-9 Juli 2008

Efter 4 dage i Amsterdam lykkedes det at komme ud af Sixhaven marina. Vi
ville have sejlet fra Amsterdam d. 7 Juli men havnen var så proppet at
det var umuligt at komme ud af havnen. Det var dårligt vejr, det regnede
og blæste 13-15 ms, så ingen ville forlade havnen, som var stoppet helt
ud til indsejlingen.
Erik Hyldager fra Octopus, bød på hjemme fanget tun som vi tilbredte i
vores båd og vi hyggede os alle med et "pumpe" Erik for oplysninger om
Karibien. Det blev igen sent inden vi gik til ro. Det var en rigtig
hyggelig aften. Kurt fra Carba havde også budt på Rødvin, men det nåede
vi desværre ikke. Carba sejlede næste morgen uden vi nåede at sige
farvel (hav en god tur hjem Carba).
Den 8 Juli om morgenen var det stadig dårligt vejr (regn men knap så
meget vind). Vi ville ud idag, så vi forklarde dem der spærrede for os
at vi sejlede kl. 9:30 så de var nødt til at flytte sig.
Vi kom ud af havnen kl. 9:50 og satte sammen med "Rea" kurs ud af
Amsterdam af "dag" ruten, der går vi Haarlem og Gauda.
Der var flere jernbane broer der skulle times ret præcist ellers
risikerede vi at skulle vente flere timer.
Det er en virklelig flot tur, hvor man både ser by og land. Vi forlod
"Rea" i Haarlem da de ville kigge lidt på byen, men vi vil godt lidt
videre syd på så vi fortsatte.

Aftensmaden blev indtaget mens vi ventede 2 timer på at komme igennem en
Jernbanebro.
Vi stoppede for at overnatte i Braassermermeer kl. 19:45.

Log data 8-7-2008:
Trip log: 30.91 nm
Total log: 1970.7 nm
Motor: 173.9 t
Vand: 18.0 C
GPS log tur ialt: 556

Den 9-7-2008 sejlede vi fra Brassermermeer kl. 7:50 da vi skulle nå en
jerbanebro nær Gauda kl. 10:13 ellers måtte vi vente til kl 13.13 hvor
den åbnede næstegang.
Vi røg ret hurtigt ind i en konvoj af både som skulle i samme retning og
det gik forholdsvis smertefrit med at passere de mange broer. Men vi
ankom alligevel 10 min forsent til jernbanebroen og måtte derfor ligge
at vente på at broen igen skulle åbne kl. 13:13. Det gjorde ikke så
meget for vejret var skønt. Ungerne legede i gummibåden og ved frokost
tid roede vi over kanalen til en Mcdonald og hentede burgere.
Kl.13:30 fortsatte vi syd på. Da vi nærnede os Rotterdam, hen på
eftermiddagen, begyndte det at regne og det gjorde det stadigt da vi kl.
19:10 lagde til i Jachthaven Strijensas Bv. der ligger i Hollands Diep,
nordøst for Willemstad.
Helle lavede hakkebøffer mens Hans vaskede båden i regnvejret.
Efter aftensmaden tog vi alle et langt og dejligt varmt bad.

Log data 9-7-2008:
Trip log: 43.62 nm
Total log: 2014.3 nm
Motor: 182.6 t
Vand: 18.8 C
GPS log tur ialt: 595 nm
GPS log ialt: 2037

 

Se billeder her

Amsterdam 6. Juli

Vi er stadig i Amsterdam (nu på 3. dag). Vi er ved at være mæt af alt storby ræset, så i morgen formiddag sejler vi videre af kanalerne mod Rotterdam. Vi har i de sidste dage gjort Amsterdam usikker og besøgt jeg ved ikke hvor mange tøj butikker. I går var selv Henriette træt af at Powershoppe, og der skal altså noget til.

Vi er stadig i sixhaven marina, som i aften er pakket fuldstændig til briste punktet. Hvis man nogen gange syntes at kanalen i Løgstør har været godt pakket, ja så tag et kig på billederne fra Sixhaven Amsterdam i vores galleri.
 
I går ankom Kurt Jensen "Carba" fra Glyngøre, han skulle skifte besætning her i Sixhaven.
 
Vi kan varmt anbefale Sixhaven Marina den ligger i centrum af Amsterdam på den stille side af byen. Man tager en gratis færge til centrum på 5 minutter, og så er man midt i det hele.
 
Man bør komme tidligt på dagen hvis man vil have en plads man kan blive liggende på i nogle dage. Sixhaven marina drives på frivillig basis af de folk der har både liggende fast i havnen, og det er virkelig venlige mennesker. De har hver nogle dage om året hvor de skal fungere som havne mestre, og de nyder virkelig at anvise og hjælpe ankomne både en plads i havnen. De skal nok finde en plads, men hvis det er sent bliver det sandsynligvis midt ude i havnen.
 
Vi har i aften haft besøg af Erik fra Octopus, som er ved at sejle sin båd hjem fra Caribien. Vi fik en rigtig hyggelig snak og en masse ”guldkorn” fra Caribien.
 
se billeder her
 

Den Helder – Amsterdam, 3-4 Juli 2008.

Torsdag d. 3. Juli sejler vi fra Den Helder via ”NoordHollands Kanaal” mod Amsterdam. Vi har fået at vide at vi skal være ved kanalslusen i Den Helder senest kl. 10:00 da dele af kanalen, lige efter slusen bliver lukket i flere timer, da dykkere leder efter miner fra 2 verdenskrig i kanalen.
 
Vi når det ikke helt til tiden, men sluse mesteren er flink og vi bliver lukket igennem slusen og derefter går det for motor mod Amsterdam. Vi følges med ”Rea” vores Australske venner Andrea og Daniel.
Der er en del trafik på kanalen med flodpramme og ”krydtogt” pramme der sejler med turister. Vi er 3 sejlbåde der nærmest sejler i konvoj, hvor vi er den sidste båd. På et tidspunkt passere vi en kabel færge og da vi passere som sidste båd ser skipper pludselig at kablet der trækker færgen, begynder at røre på sig. Man tror det er løgn, men kabel færgen har sat i gang mens vi passere og vi fanger kablet med kølen og det lyder rigtigt grimt mens kablet skurer under kølen og slipper med et ordentlig smæld. Skipperen af kabel færgen farer ud og siger det er Ok, Ja men hvad med vores båd, det var jo ikke os der startede kabel færgen mens vi passerede og desuden gav han ikke signal om at færgen skulle sejle. Men vi sejlede videre og så må vi se på kølen når vi kommer til noget vand hvor sigten er mere end 10 cm.
 
Det er en meget flot tur på kanalen hvor man sejler tæt på både by og land. Man ser rigtigt mange spændende huse og ikke mindst gamle Hollandske vindmøller. Vi har ikke tal på hvor mange broer vi har passeret, men det er mange. Det er de færreste broer der er bemandede, men de er så forsynet med videokammerare så brovagten fra et centralt sted kan se os. Man kalder alle broer op via VHF, kanal nummeret står på broen og i kortet.
 
Hen på efter middagen bliver vi enige med Rea om at vi vil finde et sted at ligge for natten og så sejle til Amsterdam næste morgen. På dette tidspunkt vil det alligevel være umuligt at finde plads i Six haven marina. Undervejs forsøger vi at ligge til flere steder dels i mindre byer og dels i marinaer, men alle steder går vi på grunden.
Til sidst ligger vi os ved en yder bro ved Dehler Marina ca. 4 nm fra Sixhaven Marina i Amsterdam. Vi ligger os uden på ”Rea” og snupper en velfortjent pilsner. Det ender med at Andrea og Daniel spiser til aften ved os og ungerne for rigtigt trænet deres engelsk.
Det bliver sent inden vi går til køjs.
 
Næste morgen sejler vi til sixhaven marina. En rigtig hyggelig marina lige midt i centrum af Amsterdam. Marinaen ligger på den modsatte side af kanalen og man tager en færge over til centrum. Færgen er gratis og sejler hver 5. minut.
 
Amsterdam er en meget livlig by og der er meget liv (og larm) og rigtigt mange menneske ”typer”. Tøserne gik amok i de mange tøj butikker, specielt Henriette havde store julelys i øjnene.
 
Log data 3-Juli-2008:
Trip log:   38.24 nm
Total log:  1935.6 nm
Vand 21.3 C
Motor: 165 t
GPS tur ialt: 523 nm
 
Log data 4-Juli-2008:
Trip log:    4.24 nm
Total log   1939.8
Motor:      165.8
GPS log tur ial: 527
GPS log ialt: 1969 

Langtur fra Cuxhaven i tyskland til "Den Helder" i Holland (175 nm) 1-2 Juli 2008

Barolo er nuet nået til Holland og vi er begyndt at føle os lidt som
langturs sejlere.
Vi sejlede ud fra Cuxhaven kl 00:50 den 1. Juli 2008 i næsten
vindstille. Den sene/tidlige tidspunkt skylde at vi ville sejle ud med
tidevandet, der var på sit højste lige før midnat. Vi “fløj” også
nærmest ud af Elben med 8.5 knob over grunden og 5.3 gennem vandet.


Når man sejler udfra Cuxhaven om natten ligner det nærmets et vel pyntet
juletræ p.g.a af alt trafikken indtil Kieler kanalen og den vel
afmærkede indsejling til Elben. Her gælder det om at slå koldt vand i
blodet og huske på at “alt” der blinker er farvands afmærkninger og
resten sandsynligvis er skibe. Her er god lejlighed til at genopfriske
lanterne føringen for de forskellige skibe.


Vores mål var egentlig den friesiske Ø Nordeney, men det ændrede sig
undervejs. Som sagt startede vi for motor pga mangende vind. Kl. 11:30
kom vinden og vi kunne sætte sejl. Vinden var østlig hvilket var plat
læns, ca 8-10 m/s. Det gav lidt høje dønninger, men de var med os så det
gik helt fint.
Da vi var udfor nordeney ca. ved middgstid, besluttede vi at sejle til
Borkum som vi burde kunne nå ca. kl 16:30 (90 nm fra Cuxhaven)
Da vi var ca 2 sømil fra den lange indsejling til Borkum (ca. 12 nm),
beslutted vi os for at gå direkte til “Den Helder” hvilket lagde
ca. 80-90 nm til turen, men vinden var rigtig og vi skød en god fart, så
vi besluttede at tage den lange sejlads.


Ca. kl. 18 lavede Helle pandekager til ungerne hvilket var en stor
succes og det lykkedes også Helle at undgå pandekager over hele båden,
til trods for de store dønninger.
Skipper og skipper konen fik en gang ristede pølser.


Under hele turen fra Cuxhaven fulgtes vi med 3 store fuldriggere og en
skonnert. Det var virklig flot når alle klude var sat.


Hen under aftenen løjede vinden og vi måtte igen have gang i jern
genoaen.


Ca. kl. 22:00 gik Henriette, Heine og Helle til køjs og Heide og Hans
tog nat tjansen. Heidi lavede matematik mens far holdt udkik.
Vinden var nu rigig igen og vi satte igen sejl.
Da der var rigtigt mørk fik Heidi en lektion i nat sejlads og lanterne
føring og vi havde et par hyggelig timer. Til sidts måtte Heidi opgive
og måtte kravle til køjs, mens far nød den lange indsejling til Den
Helder, med vinden tværs og en fart på 7-8 kn.


Ca. kl 2:00 kravlede Helle af køjen og blev briefet om hvor vi var og
hvilke skibe der var omkring os, hvorefter skipper blundede lidt i
cockpitet.


ca. Kl. 04:00 var vi ved indsejlingen til Den Helder (gennem
indsejlingen ved øen Texel). Det var lidt spændende da der var mange
grunde og mange lys omkring os. Det gik godt og kl. 05:00 lagde vi til i
den yderste lystbådhavn i Den Helder.
Vi var trætte og efter at den Hollandske gæsteflag var sat sprang vi
straks til Køjs.
Vi stod op igen kl. 10:00 til 30 graders varme Pyha. Herefter stod den
på bytur.


I dag har vi også drukket kaffe med et dansk par som var på vej hjem fra
6 år i middelhavet.


I morgen går turen videre til Amsterddam, sammen med vores australske
rejse fælder Andrea og Daniel, som vi har fulgtes med siden Brunsbuttel.
De skal følge samme rutte som os, på deres færd hjem til Australien.
De har været i Polen og hente deres båd, en ny Delphia 40, som de regner
med at skal bruge det næste år på at sejle hjem til Australien.


Log data:
Trip: 170.58 nm (175 GPS nm)
Total log: 1897.4 nm
Vand: 17.2
Motror 155.9 t
GPS log tur ialt: 485 nm
GPT total 1927

Brunsbüttel – Cuxhaven 29 Juni 2008

Så er vi ude af Kieler kanalen og har idag sejlet fra Brunsbüttel til Cuxhafen. Turen igennam slusen gik fuldstænddigt smerte frit, besætninger er allerede professionelle sluse mestre.
Vi afsejlede fra brunsbüttel kl. 10:06 og sejlede ud af slussen kl. 10:30.
Vi havde vinden ret imod så vi kørte på jerngenoa hele vejen.

Vi gik ud af slussen ca. en time før højvandet toppede, så vi havde lidt modstrøm den første time. Men da vi efter nogle timer gik inde i havnen i cuxhafen gik det stærk 8.5 knop overgrunnden, pyha der bliver flyttet noget vand.

Vores næste destination er Norderney en af det øst frissiske øer ca 70 nm fra cuxhaven. Derfra går Delfziel i Holland.

Logdata:

Trip 14.97 nm
Total 1729 nm
Motor 140.5 t
GPS tur ialt: 310 nm

 

Kieler kanalen (Nord- Ostsee kanal) Kiel-Rendburg-Brunsbuettel 26-27 Juni. Nu med billeder

Kiel-Rendsburg-Brunsbüttel 26 og 27 Juni

Så er Barolo nået igennem Kieler kanalen med en overnatning i Rendsburg.
Vi kom ført igennm slussen ved Holtenau (kiel) kl. 15:40 torsdag d. 26
Juni og defra sejlede vi til Rendsburg, hvor vi ankom kl. 19:30.

Vi lagde os ind i den inderste marina, et virkeligt idylisk sted.
Solen skinnede og det var virkelig dejligt.

Vi lavede mad og hyggede os hvorefter ungerne løb op og legede med en
stor kugle fender der var hængt op i et træ. Den kunne svinge et godt
stykke ud over vandet (men ingen faldt i). Mens ungerne hyggede sig,
hyggede Mor og Far sig osse med en weissbeer på en hyggelige Restaurant
lige ved Marinaen. ca kl. 22:30 blev unger indfanget og alle fik et bad.

Næste morgen sejlede vi fra Rendsburg kl. 10:00, i øs regnvejr. Far
styrede, mens resten af familien havde skoledag i kahytten. Ungerne gik
virklig til den med lektierne. I løbet af dagen stoppede regnen men
vinden var ret frisk 10-14 mS (men det mærker man ikke i kanalen).

Under vores tur gennem kanalen noterede ungerne alle erhvervsskibe som
passerede os. Skibs navn, hjemsted, og farve blev noteret på små sedler,
som Heine senere skrev af til en liste på ialt 39 skibe. Virkelig god
øvelse i at skrive bogstaver. Det knep dog lidt med de russiske (også
for de voksne)
En flyvende færge...Forstoppelse i kanalen
Nu ligger vi i Brunsbüttel og håber bå at vinden ligger sig til i
morgen. Vi ligger i marinaen, der er placeres lige op af slussen, så det
er noget støjende når der sejelr både ind og ud af slussen.
Lystbåd havnen ligger lige op af den nye slusse
 

Vi er nu kommet til et område med tidevand….


 

Så er vi på vej mod Cuxhaven:

Log data Kiel-Rendsburg
Trip log: 23.53 nm
Toltal log: 1677 nm
Motor: 130:9
GPS tur ialt: 256 nm

Log data Rendsburg-Brunsbüttel:
Trip log: 34.98 nm
Toltal log: 1712 nm
Motor: 137.2
GPS tur ialt: 292 nm
GPS ialt: 1734 nm

 

Kerteminde-Kiel 25-06-08 (80 nm) En dejligtur med masser af sol. Nu med billeder

Kerteminde-Kiel, Onsdag d. 25-06-2008

Så er Barolo endelig nået ud af dansk farvand. Efter diverse
reparationer er de ny lykkedes Barolo at komme til Kiel.

Vi sejlede fra Kerteminde i morges kl. 04:15 med kurs mod Kiel. I løbet
af natten var vinden løjet til nærmest ingenting (1-2 ms), så vi sejlede
for motor mod storebælts broen. Vores højde ligger over
gennemsejlingshøjden på vestbroen, så derfor har vi kurs mod øst broen.
Kl. 06:30 passere vi øst broen mellem fag 4 og 5 fra sprogø siden.


Det er køligt men dejligt vejr.
Udfor langeland frisker vinden lidt og der sættes sejl, men efter kort
tid må vi indse, at hvis vi skal nå Kiel mens der er lyst må vi
fortsætte for motor.
Vi ser rigtigt mange marsvin, de er bare søde.
Kl. 10:40 ligger vi til ved bunker kajen i spodsbjerg for at tanke
diesel. Vi har under en 1/4 tank tilbage. Tanken i spodsbjerg kan kun
åbnes af havnefogden, så vi ringer til ham for at høre om det er muligt
at få åbnet tanken. kl:11:10 tanker vi 170 liter Diesel (2000 kr) og
sejler fra spodsberg kl. 11:20.
Nu burde vi være rustet til en lang motor tur gennem Kieler kanalen og
evt. til Kiel hvis ikke vinden frisker op.
Kl. 12:30 frisker vinden så meget at vi kan forsætte for sejl med vinden
agten for tværs (øst 5-8 ms), vi går mellem 6-7 kn. og sådan forsætter
det hele vejen til Kiel.
Kl. 15:15 sejler vi ind i tysk farvand.
Der var en del sø i østersøen og Heine blev også en smule søsyg, men
efter en lille lur var han ovre det. På vej ind til Kiel var der meget
trafik både fra erhvers fartøjer og lystbåde. Det lykkedes Heine at
finde ikke mindre end 2 Pirat skibe.


Kl 18:15 har vi fortøjet i Moeltenort/Heikendorf marina overfor sluserne
ed Holtenau. Solen skinner og det smager lidt af sommer.
Der blev straks sat en Culotte steg over, som lidt senere blev indtaget
med stor appetit fra alle besætningsmedlemmer.
Der er planen at sejle ind i Kielerkanalen i morgen.

Log data:
Trip log 78,48 nm
Total log 1653,6 nm
Motor: 125,4 t
Vand: 16 C
GPS tur ialt 232 nm
GPS total 1674

(Siden opdateres med billeder når vi har adgang til bredbånd)
 

Grenaa – Kerteminde, Lørdag d. 21. Juni til 24-Juni

Lørdag d. 21 Juni sov vi længe og om formiddagen gik vi ind til centrum af Grenaa (der var bare langt).
Efter aftensmaden gik Henriette i bad i båden og pludselig var der også dampbad i Henriettes kahyt. Det var en slange til varmtvands beholderen der var sprunget. Vi øsede vand op og Hans reparerede slangen.
Kl. 23:00 var vinden løjet og vi besluttede os for at sætte kurs mod Kerteminde. Vi sejlede ud af Grenaa havn og satte sejl.
Kl. 01:47 modtog vi en SMS med en glædelig nyhed, Helene og Anders havde fået en søn 3979 g og 53 cm. Besætningen på Barolo ønsker tillykke.
Det var en virkelig flot natsejlads med en konstant vind omkring 5-6 mS.
Kl. 04:15 døede vinden ud for Samsø og vi startede motoren. Solopgangen var helt fantastisk.
Da vi kom ned til fyn friskede vinden, men desværre var det ret i mod vores kurs. Vi fortsaate for storsejl og motor. 22. Juni Kl. 09:00 ankom vi til kerteminde. Her spiste vi morgen mad og derefter fik Helle og Hans en lille Lur mens ungerne så DVD film.
 
Log data 22-06-08:
Trip               57.97 nm
Total              1572.2 nm    
Motor:           116.6
GPS tur ialt: 150 nm
GPS total:     1591             
 
Mandag 23-06-08, Skt. Hans.
Mandag aften springer slangen på varmtvands beholderen igen læk og denne gang stod der blankt vand I bunden af båden (ca 50 liter).
Hans forbander Bavaria for ikke at bruge pex rør der kan holde til varmtvand. Vi laver en nød reparation og undlader at tænde for det varme vand.
Derefter tager vi på Restaurant og til et kæmpe sankthans bål på kerteminde Nordstrand.
 
Tirsdag 24-06-08
Hans tager i byggemarkedet og køber pex rør der kan holde til 95 grader samt fittings så vi kan få monteret en blande ventil på varmtvands beholderen og derved undgå at skolle os når der åbnes for det varme vand. I løbet af dagen bliver nyt pex rør og blande ventil monteret.
 
Vi har også haft nogle problemer med fejl alarmer på lade systemet på motoren, hvilket også bevirker at vandtemperatur alarm pæren ikke tænder når motoren får tænding. (Alarmen virker godt nok)
Men for at være på den sikre side har vi i dag også monteret termometer på motorens kølevand, så vi kan følge med i motor temperaturen.
 
I morgen tidlig regner vi med at sætte kurs mod Kiel (ca 80 sm)

Fredag d. 20-06-2008 Aalborg-Grenaa med et par uheld undervejs

I dag havde vi vækkeuret til at ringe kl 6:30 hvor vi stod op og gjorde båden klar til sejlads. Vi sejlede fra Aalborg marina kl. 7:30 (ungerne sov stadig). Broerne blev passeret kl 8:10.
Ved Vensysselværket satte vi sejl med kurs mod Hals. Vinden var ret frisk 10-15 mS, så vi sejlede mellem 7 og 9 knob for rebet fok.
 
Da vi næsten var ved Mou ville Hans afprøve vindmøllen, og det viste sig at vinden nu var stabil og kraftig nok til at der rent faktisk blev produceret strøm (op til 25A).
Glæden varede dog kort, da vindmølle tårnet, i et pust på > 15 mS, lagde sig op af sø gelænderet. Beslaget i den ene skråstiver var revet løs. Hurtigt fik vi det fikset i det beslaget kun var skruet på røret, hvilket tilsyneladende ikke var godt nok. Hans ringede til Karen, ved LP yacht i Mou, for at køre om der var nogen ved dem der kunne svejse i rusfristål (det var der heldigvis) og ca. kl 11:00 lagde vi til i Mou. Vi begyndte straks at afmontere skrå stiverne til tårnet og kort efter blev Hans afhentet af Henrik fra LP-Yacht. Efter 30 min havde Frits fra LP-yacht svejset stængerne og Hans var tilbage i båden og vindmølles tårnet blev rejst igen. Vi spiste en hurtig frokost og sejlede fra Mou kl. 12:30.
 
Kursen var sat mod Greenå og vi strøg afsted i den friske vind. Undervejs til Grenå friskede vinden ydereligere og søen var lidt krap. Der begyndte at komme høje skramle lyde når autopiloten lavede hurtige korrektioner på roret. Hans forsøgte at finde ud af hvad det var og efter nogen søgen viste det sig at top lejet til ror stammen kunne rykke sig en smule fra side når der blev korrigeret i en tværsø. Vi forsøgte at stramme boltene, men opgav. Det måtte vente til vi var i havn.
 
Undervejs kom der flere heftige byger hvor vinden var meget kraftig og ca. 2 timers sejlads fra Grenaa måtte både Heine og Helle ofre til havguden.
Vi ankom til Grenaa kl. ca. 19:30 hvor der blev hentet grilmad fra Havnens Pølse vogn.
 
Log data:
Position: 56 24.2526N, 010 55.4411E
Afgang Aalborg kl: 7:30
Ophold i Mou: 11:00-12:30
Ankomst: Grenaa kl. 19:30
Trip log: 55,47 nm
Max vind: 16.6 ms
Max fart i dag: 12.5 kn
Log total: 1517,3
GPS Log i alt for turen: 88.9
 
 
Lørdag d. 21 Juni.
Dagen er blevet tilbragt i Grenaa hvor vi gik en tur til centrum, der er meget langt og der kom en del byger mens vi gik. Efter byturen var der afslapning i båden, frokost med friske fiske frikadeller og nyrøget makrel. Eftermiddagen gik med at montere slingre køjer i båden.
Behøver vi at nævne at det i dag selvfølgelig også blæser mellem 10 og 16 mS.
 
 

Afrejse fra Løgstør (nu med billeder)

TUSIND, TUSIND tak for den overvældende afsked på havnen i Løgstør. Der var ingen af os der havde troet at der var så mange der ville møde op og tage afsked med os. Det er rart at vide at der er så mange der tænker på os.
Det var en rørende afsked og der blev grædt mange tårer og maverne knyttede sig sammen, men nu er vi kommet afsted og turen er i gang.
 
 
På grund af lavtrykkene der ligger som perler på en snor over nordsøen, har vi besluttet at ændre vores sejlrute, således at vi i stedet for at sejle til skotland starter med at gå øst om Danmark og ned i Kiel’er kanalen. Herfra går vi til Holland og følger den stående maste rute ned gennem holland.
 
Mange hilsner fra besætningen på Barolo til alle jer der mødte op på havnen og tog afsked med
 
Lige nu ligger Barolo i Fjordparken Marina i Aalborg, her bliver vi et par dage mens besætningen restituerer sig, efter nogle hektiske uger med at pakke hus ned og gøre båden klar.
 
Position:        57 03. 3568N,  9  52.4181E
Rute:             Løgstør – Aalborg
Trip:              21.64 nm
Total:             1461.9 nm
Motor:           106.2 t
Vand:            17.2 C
 

Afrejse dato er nu endelige fastsat til 17 juni 2008

Så er afrejse datoen sat, vi tager afsted den 17 Juni 2008, hvis da
ellers vejret arter sig fornuftigt.
Vi arbejder på højtryk med at få båden gjort klar og ikke mindst med at
pakke huset ned, det er udlånt fra den 14 Juni 2008.
 Vi har fået oprettet vores satellit telefon nr. (se kontakt os).
Redningsflåde er monteret, der er indkøbt masser af plastkasser til pakning af proviant og udstyr. I de nærmeste dage skal Vindmølle og solpanel monteres.