7. døgn mod Azorerne

Det sidste døgn har ligesom det forrige været præget af lette vind, da vi ligger i et højtryks område.
Kl 13:00 måtte vi starte motoren for at få lidt fremdrift og den kørte frem til kl 19:30. hvor det pludselig rystede i hele båden og motoren gik ned i omdrejninger.
Helle fik hurtigt stoppet motoren og skipper kom ud af køjen. Vi kunne ret hurtigt konkludere at der var kommet noget i skruen, vi forsøgte lidt frem og bak på skruen, men det hele vibrerede stadigt når skruen blev slået til.
Det var mørkt og derfor forsent til at se havd der var under båden, så vi trimmede sejlene og sejlede langsomt gennem natten. Vinden var mellem 1-6 kn.
Her til morgen kom vinden så det var med at komme i vandet inden der kom for mange bølger. Kl. 06 30 sprang skipper i vandet med snorkel, svømmefødder og en dykkerkniv. Der sad et lille stykke fiskenet, som var viklet ind i det ene propelblad. Det blev hurtigt skåret frit og vi kan nu igen bruge motoren, når der bliver behov.
Lige nu ligger med 14 kn vind agten for tvært og sejler 7 kn, direkte kurs mod Azorerne.
Vores position 14:00 UTC 29:47.75N 52:45.33W
Afstand St. Martin 900 nm, Afstand Azorerne 1426