Tilbage på Dominica

Efter at have været på Les Saints i 6 dage har vi igen vendt skuden syd over. 

Planen var egentlig at vi ville sejle nord over til Guadeloupe og sende Inge og Bent med en færge til Martinique næste søndag. Men situationen på Guadeloupe, hvor der er general strejke på 3 uge, gør at vi har besluttet at sejle tilbage til Martinique, så vi er sikre på at Inge og Bent når deres fly (og vi kan købe mad).

Les Saints er også en del af Guadeloupe, men her mærkede vi ikke meget til strejken. Penge automaten var tom så vi kunne ikke lave penge, men vi kunne heldigvis bruge visa kort i alle butikker. De sidste dage vi var på Les Saints var hylderne i supermarkederne dog ved at være tomme, da der ikke kom nye forsyninger fra Guadeloupe, hvilket også var medvirkende årsag til vi har valgt at sejle tilbage med vores gæster. 

På Les Saints har vi gået en del rundt på hoved øen Terre den Haut, hvor vi blandt andet har været oppe at se Fort Napoleon, der ligger på toppen af øen.

Vi har lagt for anker i nogle dage, ud for Bourg des Saints, der er hoved byen i Ø gruppen. Bourg Des Saints er en charmerende lille by med en hel del butikker og nogle små hyggelige supermarkeder hvor der kan købes forsyninger (når de da ikke lige er ramt af strejke på Guadeloupe)

Mens vi lå for anker ud for Bourg des saints, blæste det meget kraftigt og vi kom til at rulle en del. Vi flyttede over på anker pladsen ved den lille Ø Iles Cabrit, hvor vi også lå den første nat, her ligger man meget mere roligt.

På Iles Cabrit var vi også oppe og se på et gammelt Fort, her så vi også en masse firben og en slange. Det var Heine der først så alle dyrene, men han var dog lidt rystet da han fandt slangen der snoede sig forbi helt tæt på hans fod.

Inden vi sejlede fra Les Saints var vi ovre at tanke vand ved en bøje, hvor der var trukket en slange ud til inde fra land. Vandet var meget dyrt (30 eur) men så kunne vi også tage alt det vi ville.

Vi havde kun meget lidt vand i tanken, så vi var nødt til at fylde op.

Derefter sejlede vi mod Dominica. Det var en dejlig sejlads med vinden foran for tværs og halvvind, det blæste konstant mellem 7-10 ms og ingen squalls.

Vi ankom til Dominica, Prins Rubert Bay ca kl 14:30 hvor vi fik frokost og pandekager. Solen har været hård ved os alle i dag, ikke kun ved de to ”bleg ansigter”.

Les Saints galleriet er opdateret med flere billeder 

Log data:

Trip log: 24.84 nm

GPS tur i alt: 6314 nm

Motor: 723.8 t

Vind: 7-10 ms