Lige nu er Barolo ved at lette anker fra St. Martin med kurs mod Azorerne.

Vejret ser rigtig godt ud, som det ses på nedenstående forventer vi at gå nordligt inden vi langsomt følger vinden over mod Azorerne. Til at starte med følger vi den røde linie der ligger nordligst (bugter sig lidt). Ruten er foreslået af fastseas.com.

Vi har nu tilbragt over to uger her i bugten ved Marigot, på den franske side af St. Martin og vi er nu ved at være klar til at sætte kursen mod Europa igen. Tiden her i Marigot har vi fordrevet med at lave service på motoren, udskiftet vores kun 1. år gamle batterier, checket riggen, skrubbet bunden af Barolo, provianteret og selvfølgelig hygget os med alle de andre både der ligger her og venter på det rette vejr til at sejle mod Europa.

I den kommende uge ser det ud til at lavtrykkende i bliver erstattet af højtryk, i vores sejladsområde, som holder lavtrykkende længere mod nord. Så vi regner med at sejle herfra omkring 3. maj. Den første uges vejrudsigt byder på 10-18 kn ØSØ vind, hvor vi kommer til at sejle bidevind eller foran for tværs, hvorefter vi formodentlig får en vestlig vind retning ind mod Azorerne. Pt. ser det ikke ud til at vi får store områder med vindstille
Den gode vejrudsigt har virkelig fået liv i byen og de lokale supermarked er fyld med sejlere der stor provianterer.

Mens vi krydser Atlanten vil vi dagligt lave små opdateringer på hjemmesiden, hvor vi angiver vores position og fortæller lidt om livet ombord. Der kommer ingen billeder, da vi kun kan kommunikere med internettet via vores Iridium Go, der har meget langsom forbindelse.
Turen er på ca 2200 nm og vi forventer at bruge 16-18 dage på turen til Azorerne.

Her under ses lidt billeder fra Marigot bay:

Det er efterhånden noget tid siden vi har ladet høre fra os, så nu er det nok på tide at vi kommer med en lille opdatering herfra besætningen på Barolo.

De sidste uger har vi sejlet rundt blandt jomfru øerne, henholdsvis de British Virgin Islands (BVI) og  US Virgin Islands (USVI eller Dansk vestindien). Vi har ikke indtryk af at have mødt mange jomfruer her, men der er til gengæld rigtig mange charterbåde.

På BVI har vi krydset rundt mellem de forskellige øer og nydt de gode snorkel og dykker muligheder der her. Den lille bugt “Little harbour” på Peter Island er dog stadig vores favorit sted, her ligger man med en line i land på helt fladt og krystalklart vand.

Helle havde fødselsdag d. 5. April, som vi fejrede på Just Vand Dyke, med en Painkiller i Soggy Dollar bar. Det er anden gang Helle holder fødselsdag her, sidstgang var i 2009.
Der var en del swell og vinden blæste ind i alle ankerbugterne på Just Van Dyke, så vi valgte at sejle til Sobers hole på Tortola og tilbringe natten der. Det gav os også mulighed for at tage på restaurant og fejre Helle.

Den smukke skipperinde nyder en Dark og Stormy på hendes fødselsdag.

Vi endte med at ligge på en Moring bøje i Sobershole et par dage inden vi bestemte os for at sejle til USVI. Inden vi kunne gøre dette, måtte vi dog en tur med færgen til St. John for at få et ESTA Visa til USA. Der har været meget skriveri om muligheden og lovligheden i dette og JA det er stadig muligt og meget praktiseret her. Når man har været ovre med færgen og fået adgang via ESTA (Visa Waiver) er det blot at  sejle båden over og checke ind ved US Customs and Border protection. Det giver adgang til at sejle med egen båd i USA i 90 dage. I det hele taget er checkin processen i USVI ret gnidningsløs i forhold til mange af de andre Caribiske øer.

Fredag d. 7. april kl 8:00 tog vi med færgen fra Sobers Hole til Cruz bay på St. John hvor vi fik klaret det formelle med ESTA Visa og kl. 14:30 var vi tilbage i Cruz Bay med Barolo, hvor vi fik checket ind på USVI. Herfra sejlede vi til Maho Bay på St. John hvor vi lå på Moring bøje.

Største delen af St. John er natur park og det er totalt forbudt at ankre, selv med dinghyen må man ikke ankre. Derfor skal man ligge på de udlagte moringbøjer og betale 26 USD/nat hvis man ønsker at overnatte. Både over 60 fod må dog ankre udenfor moring feltet i Francis bay.

St. John er virkelig skøn og man fornemmer tydeligt at der passe godt på naturen her. Vi har heller aldrig set så rigt et fiskeliv, som i Maho og Francis bay, der ligger lige op af hinanden. Dagen lang kunne vi se stimer at små og store fisk der sprang i overoverfladen fordi andre og større fisk jagede dem. Under båden lå der tit kæmpe store Tarpon fisk og lurede på andre bytte fisk.

Vi var også på besøg i den gamle Anna Berg sukkerplantage og se hvordan der her var blevet fremstilles sukker og rum, til de danske ejere. Her fik Heine en lidt udvidet Historie lektion, der også gav indblik i den lidt mere dystre side omkring slaveriet.

Tiden på St. John blev udnyttet til badning, snorkling og løbeture på land, hvor der dog er meget kuperet. Varmen og det kuperede terræn får virkelig sat gang i forbrændingen, så der skal hældes noget vand indbords efter sådan en løbetur.

Efter at have nydt idyllen på St. John i et par dage, besluttede vi os for at sejle over til St. Thomas hvor vi ankrede i Honeymoon bay for natten, inden vi næste formiddag sejlede ind til Charlotte Amalie hvor vi ankrede i havnen (bugten foran byen). Chalotte Amalie er en meget travl turist by hvor det meste af byens handel er baseret på de mange krydstogtskibe der besøger byen. Næsten hverdag er der mellem 1 og 4 krydstogtskibe i byen. De fleste butikker sælger dyre smykker og ure og det er en gåde for os hvordan alle de smykke butikker kan overleve. Men det må jo skyldes at de Amerikanske krydstogt turister er vilde med smykker og ure.

Vi var dog mere interesserede i den danske historie i Charlotte Amalie og vi gik da også den historiske rute rundt i byen, hvor man ser alle de gamle bygninger, der ligner danske huse. Det er også ret facinerende at man har beholdt de gamle gade navne, som f.eks Toldbodgade og Hospitalsgade.

Det var planen at vi skulle have sejlet til St. Croix d. 12-4-2017, men vinden var direkte i mod, så vi valgte i stedet at sejle til St. John og ankre der. De næste dage er der lovet vindstille eller ret lidt vind og fra på mandag kommer der hård vind fra NØ, som skal blive ved en god tid fremover.

Derfor har vi droppet planerne om at sejle til St. Croix og satser i stedet for at nå St Martin i perioden med ingen eller kun let vind.

Her til morgen er Kristina og Tore afmønstret Barolo og taget færgen til St. Croix hvor de skal bo i 12 dage inden de flyver vider til USA. Vi har virkelig nydt deres selskab her på Barolo, og ønsker dem god tur videre på deres eventyr, som går over USA, Hawai og Australien.

Kristina og Tore inden vi måtte vinke på gensyn til dem.

Lige nu 14-04-2017 kl 17:30 er vi godt på vej mod St. Martin hvor vi forventer at ankomme i morgen tidlig. Vi sejler pt. for motor på et helt fladt Atlanterhav og vi har lige fået dagens dukkert på 1300 m vand. Det er fascinerende men også lidt skræmmende med det helt dybblå vand omkring en.

****

Omkring ved 21.00 tiden gav det pludselig et bump i Barolo lidt ligesom vi gik på grund, men der var over 1000 m vand under os. Heine og Helle sad i cockpitet mens det skete og så en stor luft boble komme op til overfladen lige bag Barolo, samtidig med at der var noget plasken i vandet. Vi regner med at vi må have stødt på en sovende hval. Håber ikke den tog skade.
Heine havde iøvrigt hans første vagt på dette tidspunkt så den var da lidt spændende 🙂

Vi er nu ankommet til St. Martin på den franske side, hvor vi ligger for anker i Marigot bay. Vi ankom hertil 15-04-2017 kl.8:00 og fik en rigtig god morgenmad med yoghurt samt bacon og æg. Der er drønhedt da det stadig er totalt vindstille.

Lige over middag blev vi ramt af et enormt regnvejr, hvor det stod ned i stænger i flere timer, med det resultat at kloakkerne på land løb over.

Her på St. Martin har vi en del der skal ordnes inden vi vender snuden mod Azorerne. Vi skal have fixes vores batterier, lavet service på motoren og have fat i en ny Gybsy til ankerspillet da kæden ikke længere kan få ordentlig indgreb i denne, med det resultat vi ikke kan rykke ankeret helt op med spillet.

Desuden skal vi jo have provianteret ind til turen over Atlanten. Vi forventer tidligst at sejle herfra i starten af maj.

Farvandet omkring British Virgin Island byder på noget af det bedste dykning i det østlige Karibien. Det har sønnike og jeg udnyttet til at forbedre vores kompentencer inden for dykning, idet vi har brugt de sidst dage på en certificering som PADI Advanced Open Water Divers, med følgende specialer Deep Diving, Underwater Navigation, Wreck Diving, Peak Performance Buoyancy og Fish Identification.

Vi har bl.a lavet dybde og vrag dyk på RMS Rhone ved Salt Island og Wreck Allye ved Cooper Island. Det var utroligt spændende  at opleve RMS Rhone og dykke på vragene i Wreck alley.
Heine klarede alle dyk og prøver helt problemfrit, til trods for at alt teori jo foregik på engelsk. Så det var en stolt far der kunne lave det afsluttende Navigations dyk med sønnike her i eftermiddag. Jeg tror også at Heine syntes at de seneste dages skole på Barolo har være lidt mere spændende end normalt.
Herunder ses lidt billeder fra vores dyk:

Den 22-03-2017 kl. 19:30 sejlede vi fra St. Martin med kurs mod BVI. Vi havde valgt at sejle om natten da det var en lidt længere tur end vi er vandt til her i Caribien, nemlig ca 80 nm.

Tore og Kristina ville også gerne prøve en nat sejlads. Vi havde vinden direkte agten fra og der var ikke mere end 13-118 kn vind, så vi sejlede ikke specielt hurigt i forhold til de sædvanlige halvvinds sejladser, som vi efterhånden er blevet vænnet til.

Næste formiddag kl. 10:30 smed vi ankeret i Gun Creek i Gorda sound, hvorefter skipper straks sejlede ind til Customs og immigration for at checke ind. Efter en lille times tid, var formalteterne overstået og skipper vendte tilbage til Barolo hvor der ventede scramble  æg og bacon (mums).

Efter den lækre morgenmad var indtaget sejlede vi lidt rundt i Gorda sound, for at finde den helt rigtige ankerplads. Vi lagde os sammen med 2 andre både i en godt beskyttet bugt, hvor vi lå helt i læ for vinden som til en afveksling var sydlig.

Dagen gik med snorkling og med at se lidt på de forskellige steder i Gorda sound. Næste morgen var det gråvejr og regnvejr. Så vi sad og hyggede os lidt til morgen, mens vi ventede på at Heine fik lavet en ordentlig stak pandekager til os.

Så bages der pande kager.

Over middag var det tid til at få skrubbet bunden af Barolo. Vi havde fået noget begroning på bunden, som vi ellers ikke har være plaget af. Men mens vi lå i English harbour på Antigua havde vi desværre fået et tykt slimet lag fedt på bunden, som undervandsvæsnerne her åbentbart godt kan lide.

Så skipper iklædte sig dykkerudstyr og Heine snorkel og så fik Barolo den store tur med et par grove 3M svampe. Efter 1,5 time var Barolo igen ren, som efter en gang ny maling (Hurra for coppercoat). Havde det være selv polerende maling var den nok blevet skrubbet væk.

Næste dag (25-03-2017) var det også gråvejr, men vi valgte at sejle videre mod vest, for at ankre på en af de andre øer her. Vi endte med at ligge os for anker ved Salt Island, som ellers kun er anbefales som dag ankring. Men med den sydlige vindretning lå vi helt roligt her, og der var kun en 85 fods katamaran som eneste nabo. I løbet af dagen klarede det op og vi var inde på Salt Island og se lidt på øen, der er helt øde og forladt, lige med undtagelse af en million fluer og de genfærd fra den forliste RMS Rhone, som dog kun siges at gå rundt på øen om natten.

Næste morgen sejle vi lige rundt om hjørnet af Salt Island for at snorkle lidt på vraget af RMS Rhone (Royal Mail Steamer Rhone), som gik ned i 1867. Efter en god snorkel tur sejlede vi ned til Dead Mans bay på Peter Island. En kort tur på 2.5 nm. Her lå ud for en fantastisk palme strand, og der gik heller ikke længe før Barolos besætning havde indtaget stranden. Sidst på dagen stod den også på løbetur for Kristina, Tore og skipper. Selv om der ikke er meget på Peter Island var der faktisk nogle helt fantastiske nye veje at løbe på.

Dagen efter sætter vi kurs mod Road Town på Tortola, for at få fat i et data simkort til mobilen, så vi kan tage lidt vejrudsigter og ringe billigt hjem til pigerne i danmark. Turen fra Peter Island til Road Town er på ca 4 nm, så det er korte distancer vi sejler her i BVI. Vi ankrer op inde i havnen og tager dinghyen ind. Tore og Kristina tager på indkøb og Heine og skipper tager på simkort jagt.

Kl. 16:00 er vi tilbage på Peter Island hvor vi ankrer op i Little Harbour, som er en af vores favorit steder fra sidst vi var her i 2009.

Den 28-03-2017 kl. 09:45 sejler vi fra Little harbour, med kurs mod Pelican Island, som skulle være en af det bedste snorkel steder på BVI. Området er natur park så man må ikke ankre, men skal bruge en National Park moring bøje. Da vi ankommer er der ingen ledige, så vi vælger at sejle ind til The Bight på Morgan Island og smide ankeret. Det er kun få minutters sejlads Pelican Island.

Det er ikke længere nemt at ankre i The Bight, da bugten efterhånden er fulstændig plasteret til med moringsbøjer, til 30 USD/nat. Vi fandt dog et sted at smide krogen og efter ankeret var sat, tog vi dinghyen til The Caves, som er nogle huler som man kan snorkle ved. Her fik vi en god snorkel tur.

Efter frokost var vi en tur i land for at arrangere nogle dyk med en lokal dykkershop, hvor vi håber at komme ud at dykke på RMS Rhone en af de nærmeste dag.

Heine og skipper tilbragte eftermiddagen med et dyk ved Pelican Island, hvor der er et virkeligt smukt undervandsliv.

Efter en weekend med dårligt vejr har foråret også indfundet sig på BVI, hvor der nu ikke er meget vind, men til gengæld masser af sol. Det betyder at vi også kan mærke at det er blevet længere lyst om aftenen og en smule varmere. Vi ligger nu på omkring 30 gr om dagen.

De næste dage skal vi besøge The Bath og få dykket lidt.

Efter et par dage i Jolly Harbour Marina på Antigua, var det tid for Barolo og besætning at komme videre. Mandag d. 13-03-2017 kl. 09:15 sejlede vi fra Jolly Harbour med kurs mod Nevis der ligger godt 42 nm vest for Antigua. Vi havde en god sejlads med vinden ret bagfra, så vi sejlede med storsejl og spilet genua. På turen fangede vi iøvrigt også vores første Baracuda.

St. Kits og Nevis

Ca. kl 17:00 ankom vi til Charlestown på Nevis hvor vi lagde os på en moringbøje for natten. Nevis er den ene af to øer, som er den samme lille stat, nemlig “St. Kitts og Nevis”. Der er kun ganske kort afstand mellem de to øer. På Nevis er alt ankring forbudt og man skal benytte sig af de udlagte Moringsbøjer, mens man på St. Kitts kan ankre hvor man har lyst.

Efter at have overnattet på en bøje udfor Nevis besluttede vi os for at sejle videre til St. Kitts for at klare alt det formelle med told og immigration. Nevis så ikke umiddelbart ud til at have en helt masse at byde på.

Vi ankom til Basseterre kl 10:30 hvor vi kastede anker ud for havnen. Her var ret uroligt, men vi skulle kun ligge her for at klare alt papir arbejdet. Skipper og Tore tog dinghyen ind og efter 1 1/2 times tid var vi klar til at sejle syd på igen, for at finde en rolig bugt for natten.

Da vi hiver ankeret op, sætter ankerkæden sig fast lige der hvor kæden skal falde ned i ankerbrønden. Det giver et ordentlig smæld fra spillet og alt er blokkeret.  Skipper løber hurtigt op i stævnen og forsøger at hjælpe med at få kæden fri, men det næste kraftige vindpust klarer problemet og rykker kæden fri af blokeringen. Men desværre er der sket noget inde i ankerspillet, så det ikke længere kan køre rundt. Derfor mås kipper igen på dæk og trække kæde og anker op med håndkraft, det er virkelig en drøj omgang, så vi skal have fixet det hurtigst muligt.

Efter at have fået ankeret op sejler vi ned til Whitehouse bay, hvor vi for sat ankeret med håndkraft. Denne bugt er godt beskyttet og vi ligger roligt, selv om det blæser ret godt.

Skipper for spillet skilt ad og det viser sig desværre at der er knækket en gear aksel, så vi får ikke løst problemet før vi kommer til St. Martin.

Vi beslutter os for at blive et par dage i bugten, hvor tiden bliver fordrevet med snorkling, paddle board og løbeture på land.

St. Martin

Torsdag d. 16-03-2017 kl 07:05 letter vi anker fra St. Kitts og sætter kursen mod Marigot bay på St. Martin. Vi sejler tidligt, da det er en tur på omkring 62 nm. Ca. kl. 17:00 dropper vi ankeret i Marigot bay, på den franske del af St Martin. Vi ligger os på den franske del af St. Martin da det her er meget billigt at checke ind (2 EUR ved  Marine Waterworld), og der er super indkøbs muligheder.
Når først man er checket ind kan man med bus eller dinghy, færdes frit mellem den franske og hollandske del af øen. Fredag morgen får skipper tjekket ind og de lykkedes også at få bestilt en ny aksel til ankerspillet, som ankommer mandag eller tirsdag.

I går (Lørdag) tog vi bussen herfra Marigot til hovedstaden Phillipsburg, der ligger på den hollandske side. Det koster 2 EUR at køre med bussen og man kan blive samlet op hvor man nu står, når den kommer forbi og man siger bare til buschaufføren når man vil af, så standser han bussen. Det er jo ret nemt og bekvemt. Phillipsburg er fyldt med toldfri butikker, hvor man kan købe alt fra sko og cigarer til dyre urer og diamant smykker. Der ligger 4 krydstogt skibe til i Phillipsburg hverdag, så butikkerne får nye forsyninger af kunder hverdag.Vi syntes nu der er mere hyggeligt her i Marigot, hvor man ikke jagtes af emsige sælger. Her kan vi gå i fred og ro og vi kan få friskbagt Baguet hver morgen 🙂

I dag søndag har vi været på indkøb og på tur til Fort St. Louis, der ligger lige ovenfor bugten hvor vi ligger for anker.

Vi ligger i øvrigt nabo til en anden dansk båd, nemlig katamaranen Mandalay fra Aarhus, hvor Peter Wraa er skipper ombord. Så vi får os en hyggesnak ind i mellem.

Herfra går turen til de Bristiske Jomfru øer (BVI), så snart at ankerspillet er funktionsdygtigt igen.

Søndag d. 5-03-2016  kl. 07:00 sejlede vi fra Deshais på Guadeloupe med kurs mod English Harbour på Antigua. Vi sejlede tidligt for at udnytte et fordelagtigt vejr vindue, der ville give os en frisk find fra Ø indtil kl 16, hvor vinden ville dreje i NØ, hvilket ville give os delvis modvind.

Vi havde en helt fantastisk sejlads, hvor der gik lidt kapsejlads i den, da en masse andre både valgte at sejle på det samme vejrvindue.

Barolo på vej til Antigua. Billedet er taget af den svenske båd Ran

Vi ankom til English Harbour kl 14, hvor vi smed ankeret i Freemanns bay lige inden for indsejling til English harbour. Her er godt med både, men vi fandt som sædvanlig et lille spot hvor vi kunne presse os ind.

English harbour er en af de smukkeste havne i Caribien og her ligger man side om side med de historiske bygninger fra Lord Nelsons tid og på den anden de mange moderne superyachts, til milioner af dollars.

Efter ankomst sejlede skipper ind til Customs and Immigrations for at checke ind. Her på Antigua må kun skipper forlade båden, mens besætning må blive tilbage og vente på at skipper får afsluttet alle formaliteter. Til forskel fra sidste gang vi var her i 2009, gik processen forholdsvis let, fordi vi denne gang havde udfyldt alle data på nettet via eseaclear.com.

Efter af have overstået alle formaliteter, var vi klar til at gå i land. Samtidig kan vi høre at steelbandet er begyndt at spille på Shirley heights, som hver søndag holder party med rom punch barberque og steelband. Kursen blev sat mod nærmeste dinghy bro i bugten, hvorefter vi gik af en kringlet natursti “Lookout” trail op til Shirley heights. Det blev en virkelig hyggelig aften med masser af musik, mad, godt humør og spandevis af rom punch. Da vi ud på de sene aften timer var klar til at vende tilbage til Barolo, mente vi at det var bedst at tage asfalt vejen ned til English harbour. Her endte vi desværre langt inde i English harbour, hvorfra vi ikke umiddelbart kunne komme ud til English harbour. Vi mødte heldigvis en venlig englænder som ville sejle os ud at hent dinghyen.

Mandag morgen var der stille ret længe, inden de første fandt ud af køjen 🙂

Vi har været rundt at se på de historiske bygninger i English harbour og Heine har fået historie undervisning på Nelsons dockyard museum. Her får man et godt indblik i hvordan English harbour har udvikles sig gennem tiden.

I går havde vi lejet en bil, hvor vi kørte rundt og så de forskellige seværdigheder på Antigua.

Vi besøgte den forblæste østkyst bl.a. Nonsuch bay og Devilsbridge. Herefter kørte vi til hovedstaden St. John, hvor der var store kontraster mellem den flotte polerede Cruiseship dock, med masser af toldfri butikker og den gamle bydel med slidte huse og affald i gaderene. At dømme efter bilparken på Antigua er der ikke mange rigtigt fattige. Sammenlignet med Danamark kører her rigtigt mange store biler rundt, som vi slet ikke får se i Danmark.

Antigua er meget anderledes end de andre øer vi har været på de senest uger, da der her ikke er nær så frodigt og grønt. Det skyldes primært at Antigua ikke har nogle høje bjerge med regnskov, til at “fange” skyerne. Naturen på Antigua minder lidt om at køre rundt ved den danske vestkyst, bortset fra at der er en del grader varmere her.

Torsdag morgen havde vi fornøjelsen af, sammen med alle de andre både i english harbour, at tage imod Chris Bertish, som ankom til English harbour efter at have roet singlehand 93 dage over atlanten. Det er lidt af en præstation at ro alene over at Atlanten i en robåd, der ikke var meget større end vores dinghy. Han havde faktisk stået op og padlet, ligesom på et standup paddle board.

En glad Chris Bertish har passeret målstregen i English Harbour efter 93 dage til søs

De sidste dage har der været ret hård vind og store bølger på Atlanten og det ser ud til først at aftage hen over weekenden.

Vi er nu sejlet om på vestsiden af Antigua, hvor vi tog en nat for anker ud for Jolly harbour, her lå vi helt roligt og fik en dejlig rolig nats søvn. De sidste par nætter i Freemans bay havde været lidt urolige 🙂

Her lørdag formiddag d. 11-03-2017 sejlede vi 5 nm nord på for at dykke og snorkle på et vrag i deep bay, men sigtbarheden i vandet var virkelig dårlig, så vi vendte skuden og sejlede tilbage til Jolly Harbour, hvor vi nu ligger i Jolly Harbour Marina.

Her i eftermiddags mødte vi den danske sejler Poul Richard Høj Jensen og hans hustru Sophie, som inviterede på en drink i baren på Marinaen. Det var virkelig hyggeligt at få en snak med en af danmarks tidligere OL stjerner. Poul og hans hustru har et hus her på Antigua, hvor de bor i vinter sæsonen.

Vi sejler videre til Nevis når vi i løbet af i morgen har provianteret og tanket vand.

Efter at have udforsket Fort Shirley og Indian river fra Prins Rubert bay på Dominica, var det nu tid til at drage videre nord på. Derfor lettede Barolo anker fra Dominica d. 24-2-2017 kl. 09:30 og satte kurs mod Guadeloupe.

Guadeloupe er en fransk ø og en af de øer vi ikke besøgte da vi sidst var i Caribien i 2009. Egentlig ville vi først besøge Les Saints, som er en lille ø gruppe syd for Guadeloupe, men vinden var lidt i sydøst, hvilket er helt ideelt for at sejle til Point-a-pitre som ligger på øst siden af Guadeloupe. Derfor blev kursen sat mod Marina Bas-du-fort, som ligger lige i udkanten af hoved staden Point-a-pitre. Her ankom vi kl 15:15, efter en fantastisk sejlads på 37,5 nm.

Der skiftes fra Dominica flag til fransk flag

Vi endte med at ligge 6 dage i marinaen, da vi skulle have vasket tøj, vedligeholdt båd og selvfølglig også se lidt på Guadeloupe. Men vi lå der kom der et vejrskifte med masser af vind og regnbyger, og det samme ustadige vejr “bøvler” vi stadig lidt med.

Lørdag var vi inde og se lidt på Point-a-pitre og det viste sig at vi var kommet lige i karnevals ugen, som betyder at der festes igennem på Guadeloupe og at butikkerne kun har åbent i begrænset omfang. Det karnevalsoptog vi mødte i Pointe-a-pitre symbolerede slaveriet, som havde foregået her i Caribien. Forest i optoget var en gruppe slavepiskere, med meget højst smælende piske.  Efter dem fulgte “slaverne” som var klædt i bast og kokosnødder, samt indsmurt i sukker melasse.

Tirsdag havde vi lejet en bil og kørte ned på den sydlige del af øen for at vandre op og se på nogle flotte vandfald. Vejret var ikke det bedste, da vi havde masser af vind og en hel del regnbyger.
Det viste sig at være lidt af en tur hvis vi skulle besøge alle tre vandfald, så vi nøjes med at se det ene af dem, hvorefter vi vandrede ind i regnskoven for at komme til et mindre vandfald, hvor der også var mulighed for at bade. Da vi kom ind til området viste det sig at der også var en varmkilde, som vi kunne bade i.  Det var virkelig fedt at komme en tur i de varme vand, når vi nu havde vandret rundt i de til tider kraftige regnbyger.

Efter turen i regnskoven var vi blevet sultne, så vi kørte mod Basse-Terre for at få lidt mad der. Da vi kommer til Basse-Terre, som er den anden største by på Guadeloupe, viser det sig at der i dag er det store karnevals optog her og det er helt umuligt at parkere. Det ender med at vi må køre videre og købe lidt chips og andet “sundt” frokost i den eneste åbne købmand vi finder på vest siden af øen. Alt andet er lukket pga kaneval. Efter en begivenhedsrig dag, ankommer vi kl. 18:00 både trætte og sultne til marinaen, hvor vi hurtigt finder et sted der servere gode burgere. Godt mætte kan vi alle gå tidligt til køjs.

Vi sejler først fra Marina Bas-du-fort, torsdag morgen efter at have tilbragt 6 dage her. Vind og sø har nu lagt sig lidt, så vi får en god sejlads om på vest siden af Guadeloupe. Da vi runder sydspidsen af Guadeloupe, får vi et godt puf i bagdelen, af både vind og sø, som viser lidt tænder i de 30 kn vind.

Da vi kommer om på vestsiden af øen ligger søen sig helt og vinden svinger op og ned, så vi må sejle skiftevis for sejl og motor op mod Pigeon Island.  Pigeon Island er en del af national parken “La reserve Cousteau”, som er en marine national park navngivet efter den franske opdagelsesrejsende og kendte dykker Jacque Cousteau. I denne marine park kan man opleve meget smukke dyk og snorkel ture.

Vi ligger os for anker i bugten lige inden for Pigenon Island, da det er forbudt at overnatte ved øen.
Da Heine hopper i vandet for at checke ankeret er han omgivet af ikke mindre end 5 skilpadder.
Næste dag tager Kristina og Tore ud at dykke med et af de mange dykker firmaer i bugten, mens Heine og jeg selv tager dinghyen ud til Pigeon Island og laver vores eget dykkertogt.
Her er virkligt smukt, men der er også rigtigt mange snorklere og dykkere :-).

Her er lidt billeder fra vores dyk:

Der er lovet ret meget vind den næste uges tid og det ser ud til at der er et godt vejrvindue til Antigua på søndag, så derfor er vi i dag sejlet til Deshais på det nordvestlige Guadeloupe, for at checke ud og få handlet lidt. I morgen tidlig sætter vi kurs mod English Harbour på Antigua.

Den 14-02-2014 fik vi to nye besætningsmedlemmer på Barolo, nemlig Kristina og Tore. Dagen efter de påmønstrede i Le Marin. sejlede vi ud til Grand Anse på Martinique, hvor vi havde et par dejlige dage med snorkling med skilpadder og Heine og jeg havde også et enkelt dyk.

Fra Grand Anse sejlede vi mod den nordligste bugt på Martinique, nemlig Saint Pierre, der ligger for foden af Mount Pellee.

I Saint Pierre var vi på vandre tur hvor vi først gik op og så på ruinerne fra vulkan udbruddet i 1902, som udslettede ca. 29000 mennesker i Saint Pierre området. Derefter gik vi ud til et vandfald, hvor Heine og skipper tog en tiltrængt dukkert under vandfaldet, det var dejlig køligt.

Efter besøg ved vandfaldet gik vi lidt længere op af bjerget, hvorefter vi drejede af mod Hepatation Depaz, som er et stort rom destilleri. Desværre var det lukket for offentlig besøg denne dag, det så ud til at der blev afholdt et privat selskab. Så vi forsatte vores travetur tilbage til Saint Pierre hvor vi fik en god frokost på stranden. Hvorefter vi trætte og mætte vendte tilbage til Barolo.

Den 20-02-2017 fik vi checket ud fra Martinique og satte kurs mod Rosseau på Dominiqua. Her ankom vi omkring kl. 16, så vi nåede lige at få checket ind ved Customs og immigration inden lukketid.

Ved solnedgang gik vinden over i syd, hvilket resulterede i en ret urolig nat, da der ikke er nogen beskyttede bugt ud for Rosseau. Det resulterede i at vi alle sov ret uroligt og vi virklige glædede os til at få en rolig nat. Derfor sejlede vi tidlig morgen fra Rosseau med kurs mod Prins Rubert bay, ud for Portsmouth, på den nordlige del at Dominica. Her finder man læ for vind og  bølger fra alt andet end vest.

Da vi ankommer kan vi se at de både der ligger på den normale nordlige ankerplads er plaget af swell fra den sydlige vind. Derfor ligger vi os i læ i den sydlige del af bugten hvor vi ligger helt i læ. Det var desværre kun for en kort periode, da vinden langsomt drejer mod vest, hvilket er ret udsædvanligt i Caribien på denne årstid, hvor den normale passat vind burde blæse fra øst.

Vi ligger midt i et lavtryk som åbenbart har formodet at forstyrre den normale “trade” vind.

I følge vores vejrudsigt skal vinden i løbet af aftenen og natten gå i nord, så vi vælger at flytte fra den sydlige del af bugten til den nordvestlige del af bugten, hvor vi ligger mere beskyttet når vinden vender.

I løbet af eftermiddagen tiltager vinden fra vest, hvilket resultere i at store bølger ruller direkte ind mod alle bådene i bugten. De mindste både hopper nærmest ud af bølgerne når det ruller ind i bugten. Barolo tager også nogle ordentlige ture, og det lyder ret vildt når bovpropel røret, hopper ud af vandet for så sekunder efter at fyldes igen med et brag. Til aften forsvinder vinden, men nu vender alle både hulter til bulter, mens den opbyggede swell forsat ruller inden i bugten. Det betyder at vi ruller meget kraftigt fra side til side, når vi vender siden mod bølgerne, eller hopper op og ned når vi  vender stævnen i mod. Tore bliver også en smule dårlig at skibets ret ubehagelige bevægelser. Desværre ender det med endu en meget urolig nat, hvor kun Kristina for sovet nogenlunde.

I går var vi inde og se på Portsmouth by og været oppe og se Fort Shirley, som er et gammelt engelsk fort som har beskyttet bugten mod angreb fra den franske flåde. I dag er det et museum og natur park med nogle gode vandre stier, som vi også benyttede os af. Vi var også på besøg her i 2009, men fortet er blevet renoveret siden.

Det var først omkring kl 18:00 vi nåede tilbage til båden, hvor den stod på tiltrængt badning, inden aftens maden.

I løbet af dagen har de fæle dyndinger aftaget noget og der er kommet en smule vind fra den sædvanlige østlige kvadrant, så i nat har vi sovet nogenlunde roligt. Der har dog været høj regga musik til langt ud på natten.

I løbet af i dag regner vi med at tage på en tur op af indian river.

I dag er der også nærmest vindstille så vi håber vejret i Caribien, forhåbentlig er på vej tilbage til det normale 🙂

Vores plan var at bruge de næste par år på at sejle Barolo gennem stillehavet og opleve fransk polynesien og måske Australien og New Zealand.

Men en række forskellige omstændigheder har bevirket at vi nu har bestemt os for ikke at sejle Barolo gennem Panama kanalen og over i stillehavet. Vi skulle i løbet af de næste par uger have sat kurs mod Panama, men nu sejler vi i stedet Caribien tyndt og tager måske over Bahamas og USA’s østkyst inden vi i maj, igen sejler Barolo mod Europa. Om Barolo skal sejles hjem til Danmark eller måske til Canaria øerne er ikke endelig afgjort endnu. Skulle der være nogen der går med drømmen om at sejle på eventyr, vil det også være muligt at købe Barolo her i Caribien, for så at forsætte eventyret. Barolo er i god stand og er et skib der har bevist at det klarer selv de værste strabadser på havet. Barolo er godt udstyret til langturssejlads og bliver løbende vedligeholdt.

Vi vender hjem til Danmark til Juli/August, så Heine kan starte i 9. klasse efter sommerferien. Vi regner med at flytte ind i vores hus i Jernbanegade 66. Huset er udlejet, men nogle personlige forhold ved vores lejere har gjort at de ønsker at komme ud af lejemålet før tid, hvilket vi har accepteret. Vi vil dog stadig gerne sælge huset, så skulle der være nogen der er interesseret i at købe det kan i rette henvendelse til EDC i Løgstør (det kan ikke lejes).

Helle og jeg vil fra August 2017 stå til rådighed på arbejdsmarkedet, så er der nogen der kan bruge vores kompetencer så lad os få en snak om det. Vores kontakt oplysninger finder du her eller under “kontakt os”.