Barolo er pa Gran Canaria, Puerto Rico

I formiddags kl 10:15 anløb vi Puerto Rico på Gran Canaria efter en hård
nat sejlads fra San Miguel på Tenerife.
De sidste dage havde det blæst en del på Tenerife og der er lovet mere
vind idag og i morgen 10-15 m/s. Lørdag eftermiddag kom nogle hollændere
ind i San Miguel som havde sejlet fra Gran Canaria om morgenen og de
frarådede os nærmest at sejle ud pga. af 4 meter brækkende bølger og
15-16 ms vind.
Derfor besluttede vi os til at sejle fra San Miguel i nat, i håb om at
vinden løjede henunder natten (Vi skal til Gran Canaria da Nanna +
famile kommer dertil på mandag).
I san Miguel stod vi op kl. 01:45 i næsten vindstille, så vi motor
sejlede ud af havnen kl. 02:15. Da vi når fri af Tenerife efter en halv
times sejlads får vi 10 m/s vind fra Nordøst hvilket giver os halvvind
til Gran Canaria, huhej hvor det går også selv om bølgerne er lidt høje.


Efter et par timer øger vinden til 14-16 m/s konstant og drejer mere i
øst hvilket giver os modvind (40 grader). Vi sætter motor på og reber
storsejlet. Bølgerne øger tilsvarende og vi får nogle gevaldige ture i
vaskemaskinen. Ungerne sover fra det hele mens Helle og jeg er spændt
godt fast i livlinerne, men vi får en ufrivillig saltvands vask. Det gør
ikke så meget for vandet er dejligt varmt.


Ved 9 tiden om morgenen kommer vi i læ af Gran Canaria og både vind og
bølger aftager. Da vi ankommer til Puerto Rico kl. 10:15 er de nærmest
vindstille og solen skinner fra en skyfri himmel. Termometeret viser 26
grader i skyggen.


Vel ankommet til Puerto Rico får vi checket in i havnen, hvorefter vi
strakt tager på stranden og bader nogle timer. Helle og jeg får
samtidigt en velfortjent lur på stranden.


Log Data:
Trip log: 52.19 nm
GPS log tur ialt: 2860 nm.
Motor: 461.1 t


Total log: 4298.4 nm
GPS total: 4302 nm
Vand: 23.3 grader