I morgen d. 1. nov sejler Barolo fra San Sebastian på La Gomera, med kurs mod Tenerife og derefter Gran Canaria, nærmere bestemt Puerto Mogan, hvor vi skal ligge fra den 3 -11 nov.

I Mogan skal vi forberede os på turen til Kap Verde og over Atlanten. Den. 5. nov ankommer to nye besætningsmedlemmer (Jan og Alex), der skal sejle med fra Gran Canaria og til Caribien.

Tiden på La Gomera er gået med sightseeing og vedligeholdelse på båden.
Vi syntes La Gomera er den hyggeligste og måske flotteste af de canariske øer vi har besøgt. Selve marinaen i San Sebastian er noget af det roligste vi længe har besøgt. Der er ingen swell der sniger sig ind i havnen og rykker med båden og der er ikke ret mange andre turister, end os der har sejlet hertil.

De turister der er her på øen er enten sejlere eller folk der skal op at vandre på de utallige vandre stier, som La Gomera er kendt for.

Her i San Sebastian føler man virkelig den spanske stemning og atmosfære, som man også oplever den i det spanske fastland. De andre store øer er langt mere turist prægede og her er der fuldt knald på og masser af sol hungrende scandinaver (som os selv), og ikke ret meget spansk atmosfære tilbage. “Pommesfrit helvede” var det udtryk, som nogle herboende dansker brugte om Tenerife og Gran Canaria.

Når man ankommer til La Gomera, fornemmer man straks roen og tempoet kommer igen ned på spansk niveau 🙂

Bevæger man sig op i bjergene, vil man opdage at La Gomera er en meget grøn Ø og at der rent faksisk er en regnskov midt på øen. Regnskoven er National park, men der er lavet en masse vandrestier, der giver mulighed for at møde naturen på helt tæt hold.

Husk at medbringe varmt tøj, da der kan være stor temperatur forskel mellem temperaturen i San Sebastian og i bjergene.

Den dag vi var på sightseeing tur var vi desværre ramt af en del regn først på dagen, hvilket udløste en del små stenskred, der bevirkede at vejene flere steder kun var åbne i en vejbane. Til trods for regnen havde vi dog en rigtig god tur, hvor vi så en stor del af øen på en enkelt dag.

For to dage siden ankom vores venner Gitte og Klaus på Margrethe, så vi har spist sammen de sidste par dage. For to dage siden blev der serveret  boller i karry på Barolo (hvor var det godt med lidt gammel dansk mad). I går var vi så på Margrethe og spise en to retters menu, hvor vi startede med Helles “Porre Kartoffel” suppe og sluttede af med mexikanske fajitas som Gitte og Klaus havde kokkereret. Der var selvfølglig også rødvin til.

Vores gast Jan kom også tilbage til Barolo i går, efter nogle gode sightseeing dage på La Palma.

Lørdag d. 22-10-2016, sejlede vi fra Las Galletas på Tenerife med kurs mod øen La Gomera der ligger omkring 25 nm vest for Tenerife. Turen herover forgik for motor, da der ikke var nogen vind til at fylde sejlene. Vi fiskede hele vejen og Heine og Jan var helt sikre på at vi ville fange en Bonita (lille tun) på vej her over, men heller ikke denne gang lykkedes det at få fisk på krogen. Heldigvis havde de helgarderet sig og købt 4 store Bonita bøffer om morgenen i Las Galletas. De var rigtigt gode, også selv om de ikke var “hjemme fangede”.

La Gomera set mod vest

Tenerife agten for Barolo

Vi ankom til byen San Sebastian ca kl. 14:30 hvor vi fik anvist en plads i marinaen, hvor vi bliver liggende en uges tid. Her er rigtig hyggeligt og de næste dage glæder vi os til at se nærmere på øen, som er en grøn ø, med en lille regnskov midt på øen, men mere om det senere.

Indsejlingen til San Sebastian på La Gomera

Marinaen i La Gomera, der ligger godt beskyttet.

Her for man et indtryk af den høje mole (breakwater), der beskytter havnen.

I dag søndag, har vi faktisk haft en smule rigtigt regnvejr, hvor man kunne blive rigtigt våd :-), noget vi ikke har oplevet meget længe. Dog lå temperaturen stadig omkring de 25 gr.
Her i havnen ligger der i øvrigt to andre danske både, nemlig Gwendoline M og Ajoupa.

Regn over San Sebastian

Mens vi lå på Tenerife lejede vi en bil i to dage for at køre rundt og se lidt på Tenerife. Den første dag (20-11-2016) kørte vi op for at se på Teide og Santa Cruz og næste dage kørte vi op langs Tenerifes nordvestkyst.

Her besøgte vi byen Garachico der ligger ret neden for en 500 meter høj klippe skrænt. Garachico er en utrolig hyggelige by, som vi varmt kan anbefale at besøge. Her kommer man lidt væk fra den fortravlede del af Tenerife og kan opleve lidt ægte spansk stemning. Byen har også en helt nybygget og vel beskyttet marina.

Turen der op og hjem er et kapitel for sig selv, hvis man ikke kan lide at køre på smalle og snoede bjergveje skal man hold sig væk.Vi kørte via Buenavista og byen Masca hjem og her er vejene virkelig små, stejle og snoede, men det er en fantastisk flot tur.

Den 15-10-2016, hentede vi vores nye gast Jan Mohr Nielsen og fik ham indkvarteret på Barolo. Dagen derpå stod på afslapning, da skipperen på Barolo trængte til at slappe lidt af. De sidste 4 dage havde stået på at fixe Raymarine på Margrethe, servicere motor og montere ny autopilot på Barolo, så der havde slet ikke været tid til at lege turist i Puerto Rico.

Nu er vi spændte på om vores nye Raymarine Evolution autopilot vil undlade at gå standby på de mest tilfældige tidspunkter, men det vil de næste sejladser vise.

Efter at have ligget i Puerto Rico i 6 dage sejlede Barolo, 17-10-2016, små 5 nm mod vest, for at besøge Puerto Mogan. Puerto Mogan er en rigtig hyggelig havn, hvor der er en god atmosfære.

Det er lidt svært at få plads i Mogan på denne tid af året men vi var heldige at få en enkelt overnatning.

Mogan og Puerto Rico er populære steder på Gran Canarias sydskyst, da temperaturen her ligger godt over tempersturen andre stder på Gran Canaria. Det skyldes at begge steder ligger helt i læ for de nordlige accelerations vindene omkring Gran Canaria og derfor, som regel kun har lokale vinde mod kysten, hvis der da overhovedet er noget vind.

Sidst på formiddagen d.18-10-2016 sejlede vi fra Mogan i næsten vindstille og det var meget varmt omkring 30 gr. Kursen var sat mod San Miguel på Tenerifes sydkyst, en tur på omkring 54 nm. Af de lokale var vi blevet anbefalet at sejle lidt nord på, op af Gran Canarias kyst, for at komme bedre gennem accelerations vinden, af inden vi satte kursen mod Gran Canaria. Det viste sig at være unødvendigt da der stort set ikke var noget accelerations vind.

Vi havde en rigtig god sejlads over til Tenerife, vinden lå mellem 10 og 15 kn, startende med foran for tværs og sluttende med agten for tværs det sidste stykke. Bølgerne var  kun omkring 0.5 m så det var en meget rolig sejlads i forhold til hvad vi er blevet vant til.

Tenerife set fra vandet

Ca kl. 17:30 ankom vi til San Miquel Marina, hvor vi blev anvist en plads med det samme, marina kontoret var lukket så checkin måtte vente til næste morgen.

San Miquel er en noget kedelige marina, som er tilknyttet et golf resort, men der ikke nogen rigtig by, men kun et turist område og der kun findes små turist supermarkeder, hvor det er svært at finde ordentligt mad. Vi mødte en dansk kvinde i havnen som anbefalede os at sejle videre til Las Galletas, som ligger et par sømil nede af kysten. Her var der en rigtig spansk by :-).

Næste morgen (19-10-2016) sejlede vi så videre til Las Galletas (Marina del Sur), hvilket vi bestemt ikke har fortrudt. Her er atmosfære og en god by. Her bliver vi indtil på Lørdag hvor vi sejler videre til San Sebastian på La Gomera.
De næste dage står den på sightseeing, da vi har lejet en bil. I dag har vi kørt hen over øen og besøgt Teide, som er spaniens højeste bjerg på  3718 m. Denne gang var vi dog ikke på toppen som vi var, da vi sidst var her i 2008. Landskabet er helt fantastisk på Tenerife og vi holdt ind mange gange, på både op og ned turen, for at nyde den helt fantatiske natur.

Dagens tur endte hovedstaden Santa Cruz, hvor vi gik en tur i byen og selfølgelig besøgte marinaen, hvor Georg Stage lå fortøjet. Vi havde håbet på at blivet inviteret ombord til en kop kaffe, men der var tilsyneladende ingen ombord.

Georg Stage i havnen ved Santa Cruz

Natten til tirsdag sejlede vi fra Fuerteventura til Gran Canaria. Vi sejlede fra Gran Tarajal mandag eftermiddag og ankrede op i Morro Jable for at spise aftensmad og hvile lidt inden turen til Gran Canaria.

Anker pladsen udenfor Morro Jable Marina, på Fuerteventura

Omkring kl. 21:30 lettede vi anker og satte kurs på Puerto Rico på Gran Canaria. En tur på omkring 73 nm, som burde passe nogenlunde med ankomst til Puerto Rico ca. kl. 8.00 når det igen er blevet lyst. Sejlturen over var meget behageligt i forhold til hvad man nogen gange oplever når man sejler mellem de Canariske øer. Mellem øerne er der vind accelerations zoner, hvor vinden kan øge kraftigt og søen ligeså. Vi havde behagelige vinde på mellem 15-20 kn agten for tværs, det meste af vejen. Kun i accelerationszonen de sidste 10-15 nm ind til Gran Canaria havde vi vind op til 28 kn, men stadig agten for tværs. Det betød at vi sejlede pænt hurtigere end vi havde regnet med, så vi måtte rebe lidt mere for ikke at komme frem inden det blev lyst.

Da vi først kom ind på syd siden af Gran Canaria døde vinden helt, og motoren måtte igang for at vi kunne komme det sidste stykke ind til Puerto Rico, hvor vi ankom kl 08:20.

Vi har checket ind i marinaen nogle dage, da vi skal have lavet service på motor og lave andet vedligehold på båden. På lørdag skal også have et nyt besætningsmedlem ombord på Barolo.

Vi skal også have lidt tid til at lege turister sammen med alle de andre turister her i Puerto Rico. Kig forbi hvis i er på ferie her, vi er altid glade for besøg på Barolo.
Vi vil sejle rundt mellem de Canariske øer indtil omkring d. 10-11 nov. hvor vi håber på at komme afsted mod Kap Verde.

Barolo har nu tilbragt en del dage på Fuerteventura. Søndag d. 2 okt. sejlede vi til Fuerteventura, nærmere bestemt byen Correlejo, der ligger aller nordligst på øen. Vi skulle aflevere Henriette og Christian som skulle flyve hjem til Danmark efter en uges ferie ved os. Vi ville egentlig bare aflevere dem i Corralejo og så sejle længere syd på.

Corralejo
Guide bøgerne fraråder at sejle ind i Corralejo, fordi det er stort set umuligt at få en plads i Marinaen. Vi gik ind på en af de lokales pladser for at aflevere Henriette og Cristian og der gik da heller ikke mange sekunder før security vagterne var nede ved båden for at jage os væk. Vi fik dem forklaret at vi bare skulle aflevere vores gæster og så ville vi sejle igen.

Da vi havde fået sendt Henriette og Christian med en Taxi, gjorde vi klar til at sejle igen, mens jeg via en blanding af engelsk/spansk og tegnsprog, fik spurgt vagterne om der var mulighed for at vi kunne blive til i morgen, og det var der sørme. Vi skulle sejle over på den yderste bro hvor der rent faktisk var tre tomme pladser. Vagter og havne personale taler ikke engelsk eller kun dårligt engelsk og mit spanske er også meget dårligt.

Men efter at have fået gang i dialogen med security vagter og dagen efter havne kaptajnen, endte det faktisk med at alle var ret venlige og vi kunne faktisk blive så lang tid vi havde lyst. Pris pr. døgn var 13,36 EUR, så det var enda ret billigt.

Det viste sig at Corralejo rent faktisk var en ganske fin og hyggelig by, med en masse lokale og ikke bare turister, som vi havde været vandt til fra Playa Blanca/Rubicon på Lanzarote. Der er rigtige spanske supermarkeder et par hundrede meter fra havnen og selvfølgelig en masse restauranter og barer langs havnen og stranden.

Ankerpladsen ved Gran Tarajal

Så til andre langturssejlere: Corralejo er et besøg værd, og i de 3 dage vi var der var der kun ganske få andre langtursbåde på besøg (der var 2 ledige gæste pladser ved siden af os i alle 3 dage vi lå der). Det er langt nemmere at købe ind i Corralejo end i Rubicon, hvor man skal langt væk for at finde andet end turist supermarkeder.

I Corralejo kan der også findes gode tilbud på iskolde store fadøl til 1 EUR 🙂

Vi lejede en bil i Corralejo og tog på sightseeing på Fuerteventura. Hele Nordøen består mest af bjerge og klipper, med undtagelse af de store klitter øst for Correlajo. Den sydlige del af øen omkring Morro Jable består af store sandstrande med en masse tyske turister, samt surfere og kite surfere, der nyder godt af accelerations vinden. Vi syntes at det er en lidt kedelig og gol ø, hvor landskabet ikke er så flot og dramatisk, som på Lanzarote. Men smag og behag er jo forskelligt.

Efter at have ligget 3 dage i Corralejo sejlede vi mod syd og endte i Gran Tarajal, hvor vi ville ligge for anker. Vinden kom undtagelsesvis fra sydøst, hvilket gjorde ankerpladsen ret gyngene, så vi endte med at gå i Marina.

Gensyn med Gitte og Klaus fra Margrethe.

Dagen efter fik vi kontakt med vores venner Gitte og Klaus fra Magrethe, som var sejlet til Fuerteventura dagen før. Vi endte med at mødes på ankerpladsen ved Gran Tarajal, hvor vi fejrede gensynet med drinks og fælles spisning på Barolo. I går stod den så på grillmad lavet på stranden, hvor mændende grillede på stranden, mens pigerne dækkede op til middag på Margrethe.

Vi indtog en fantastisk middag på Margrethe, vi havde faktisk ikke fået grillmad siden vi forlod Danmark.

Her til morgen blæste det pludselig op fra øst, så bølgerne stod lige ind på ankerpladsen. Så nu ligger både Barolo og Margrethe i Marinaen på Gran Tarajal. Gran Tarajal er i øvrigt, den eneste Marina på Fuerteventura, hvor man kan være rimelig sikker på at finde en plads.

Selve byen Gran Tarajal er nok noget af det mest “Spanske” vi til nu har mødt på Canaria øerne. Der er ikke mange turister, men byen har stort set alt hvad man kan ønske sig som sejler, og ligesom i Corralejo er havnepengene her kun 13,36 EUR for vores båd.

Ankerpladsen ved Gran Tarajal

Den dramatiske sydøst kyst på Fuerteventura.

I morgen regner vi med at sejle længere ned af Furteventura’s kyst, for så at sejle til Gan Canaria på mandag.

Efter at have tilbragt 17 dage i Marina Rubicon, er vi i dag sejlet ca 7 nm fra Rubicon til Corralejo på Fuerteventura. Grunden til at vi skulle herover i dag, var lidt træls, da vi skulle sige på gensyn til Henriette og Cristian, da de skulle flyve hjem fra Fuerteventura. Henriette og Christian har været på besøg ved os i en uge, som bare er fløjet afsted.

Vi har været på sightseeing på Lanzarote, hvor vi kørte rundt på øen og så vulkaner er andre seværdigheder.

Ellers er ugen gået med hygge ved stranden eller ved marinaens pool og nogle dage lå vi få anker ved Papagaya beach, som ligger lige ved Marina Rubicon.

Henriette og Christian nyder solen på Ankerpladsen ved Papagaya

Kortspil på Stranden i Playa Blanca

I fredags da vi skulle spise aftensmad, var Henriette og Christian pludselige ilet ud og se solnedgangen, mens Helle og jeg hentede grillede kyllinger. Vi kunne ikke rigtigt forstå hvorfor de ikke kom tilbage, men efter et stykke tid kom de tilbage og Henriette var meget stor smilende og meget rørt. Det viste sig at Christian havde friet til Henriette på et romantisk klippe fremspring lige øst for Marinaen. Christian havde givet Henriette et flot ring, som hun stolt viste frem. Vi blev alle lidt paf men også meget glade. Vi skulle jo have haft en festmiddag, men måtte nøjes med de grillede kyllinger som allerede var på bordet.
Så nu har vi en datter der er forlovet med en rigtig skøn svigersøn og vi glæder os meget på deres og egne vegne.

Her i Corralejo fik vi mulighed for at få en plads i marinaen, hvilket kan være lidt svært da den er ret lille. Så indtil vi har lagt yderligere planer ligger vi her. Vi har været et smut oppe i Corralejo, som ser ud til at være en hyggelig by, der ikke kun består af turist byggeri, som er mere eller mindre tilfælde i Rubicon/Play Blanca.

Vi er alle lidt nedtrykte i dag og føler et tomrum efter at have sendt Christian og Henriette hjem med flyveren i dag. Men vi glæder os over de rigtig gode dage vi har haft.
I morgen skal vi igen igang med den daglige rytme og Heines skole, som har stået lidt på standby i den forløbne uge.
Vi skal være på Gran Canaria d. 15 okt., hvor vi får Jan med som gast.

Det er nu muligt at se Heines’s youtube videoer direkte via vores hjemmeside.

Du finder videoerne under menuen Aktuelt på toppen af siden. Vælg så “Videoer om vores eventyr”.

På siden kan du også abonnere på Heine’s youtube kanal ved at trykke på den røde knap: “Abonner på min Yoytube kanal”

Gå direkte til siden her

Den 14. sep. sejlede vi fra Calero til en ankerbugt (Papagaya) på det sydligste af Lanzarote. Vi sejlede hele vejen på en meget rebet Genua, da farten skulle holdes nede fordi der nu skulle fiskes Big Game fiskeri. Heine havde rigget alt det fiske grej vi havde til, og der blev fisket efter alle kunstens regler, for at fange en Tun eller måske en kæmpe sværd fisk.

Til trods for vores anstrengelser lykkedes det desværre ikke at fange noget. Det var dog en lille trøst at det heller ikke så ud til at de andre, store Big Game motor både, fangede noget.

Far og søn med Puerto Calero i baggrunden

Så er der gang i Big Game fiskeriet på Barolo.

Vi kastede anker i bugten ved Papagaya og så blev der ellers badet og snorklet i det 24 grader varme vand. Vandet her er helt klart og man ser tydeligt bunden på 10 m vand, og her skortede det ikke på fisk , for dem var der masser af. Vi valgte at overnatte i bugten, til trods for at der var lidt uroligt. Næste morgen hoppede skipper i vandet, med dykkerudstyret og så stod den ellers på vask af Barolo’s bund, hvor der visse steder var et tyndt lag grøn begroning. Så nu er Barolo’s bund og propel helt ren, og vi kan formodentlig holde den ren langtid endnu.

Snorkling ved Papagaya

Rensning af Barolo’s bund

Efter at have ligget en døgn for anker ved Papagaya beach, sejlede vi godt en sømil for at ligge os i Marina Rubicon lige ved Playa Blanca. Vi har checke os ind i Marina Rubicon i 15 dage, da vi får besøg hjemmefra den. 25 sep, hvor vores datter og svigersøn (Henriette og Christian) kommer på på besøg.
Marina Rubicon er en super lækker Marina med alle ønskelige faciliteter og mere til. Der er fri bad, strøm, vand, egen pool, strand tæt på, meget venlig personale og et super wifi net. Det bedste er, at prisen er meget rimelig, i forhold til hvad vi har oplevet andre steder. Vi giver godt 20 EUR for 13 m, når rabat for FTLF medlemskab og 15 dage er trukket fra.

Heine har også skiftes hans sædvanlige skole og nogle gange skrappe lærer, ud med en ny skole og ny lære. I går startede han nemlig på at tage PADI Open Water certifikat i det lokale dykker center. De sidste dage inden han startede på kurset har han derfor haft travlt med at læse dykker teori og se DVD, for at få de mest basale ting på plads inden han startede kurset.

I går stod den så på teoretisk undervisning og de første dyk og her til formiddag blev vi enige om at han lige så godt kunne tage den teoretiske prøve, som han klarede med kun 2 fejl. Nu er han så ud med dykker båden mens, vi sidder og opdatere bloggen. I morgen står den så på yderlige 2 dyk inden han er færdig med kurset.
Kurset og test foregår på engelsk, så der er jo også sprog undervisning inkluderet 🙂

Første dyk på PADI open water kursus

Dykkerelev på vej op efter første dyk.

Det er hårdt at vedligeholde Barolo’s blog 🙂

Her til morgen kl. 08:40 anløb Barolo, Puerto Calero på Lanzarote. Turen fra Sines i Portugal til Puerto Calero på Lanzarote er på 600 nm, som vi tilbage lagde på knap døgn 4 døgn (94 timer).

Vi har for engang skyld kun brugt motoren til at komme ind og ud af havnene, da vi har haft vind at sejle på hele vejen. Det første døgn havde vi dog rigeligt med vind, lidt mere end vi havde forudset. Vi startede fra Sines torsdag d. 8-9-2016 kl. 10:45 med 15 kn vind agten for tværs, hvilket jo var perfekt. Op af dagen øgede vinden til, 25, 30 og så 35 kn agten for tværs, hvilket var lige rigeligt nok. Søen byggede sig noget op og vi havde desvære flere søer der brækkede ind i cockpittet så vi endte med at være godt våde og salte. Sejladsen var selvfølglig heller ikke den mest behagelige, da vi ind imellem fik nogle ordentlige ture ned af de store bølger der kom skråt bag fra. Som Heine sagde “Far jeg kan ikke lide den lyd det siger når roreret går fri af vandet”, det kunne jeg kunne give ham ret i.

I løbet af natten faldt vinden til 25 kn og søen blev heldigvis også en smule mere rolig og i løbet af 2 og 3 døgn havde vi en stabil vind roligt skiftende mellem 18-25 kn og nu med helt medløbende bølger. Genuaen blev spilet til styrbord om morgenen på 2 dagen og først pillet ned igen ved Lanzarote.

Trade vind sejlads

Det 4 døgn var meget behagelig sejlads, både vind og sø kom ret agten fra og Barolo lå nu forholdvis behageligt i søen. Vi havde besøg af en flok delfiner, som  åbentbart savnede legekammerater, de blev i hvertfald ved båden i flere timer. Så længe har vi aldrig været priviligeret med delfin besøg (se kommende video).

Vi har også fisket undervejs, men eneste fangst var to blæksprutter der blev skyllet på dækket på natten til andet døgn.

Dagens dæk fangst

Vi kunne på kortplotteren se at vi måske ville anløbe Puerto Calero, før solopgang hvilket vi helst ikke ville, men der var lovet mindre vind i løbet af natten, så hvis farten kom lidt ned ville vi nå frem liget til solopgang. Det kom til at holde stik og på de sidste par mil ind til Puerto Calero, kom solen frem og vi kunne ankomme i dagslys. Nat sejladsen ned langs Lanzarotes kyst var virkelig smuk og ankomsten til Puerto Calero i den tidlige morgensol var om muligt smukkere.

Nu har både besætningen og Barolo fået skyllet salten af og vi sidder og nyder formiddags solen. Vi er alle lidt trætte da både Helle og Jeg var på vagt fra kl 01:00, for at holde udkik ned langs kysten. Heine fik dog lov til at sove indtil vi anløb.

De næste dag står den på skole og båd vedligehold, men vi glæder os til at få besøg af Henriette og Christian d. 25 sep.

Barolo er netop nu ved at smide fortøjningerne i Sines og sætter derefter kurs mod Lanzarote. Det er en tur på knap 600 nm, som vi forventer at bruge godt 4 døgn på. Der er lovet at vi får lidt vind, så forhåbentlig kan vi sejle for sejl det meste af vejen.
Vi glæder os til at komme til Lanzarote, hvor vi får besøg af vores datter og svigersøn (Henriette og Christian).

Marinaen i Sines

Her til morgen sejlede Barolo fra Cascais med kurs mod Sines, hvor vi efter godt 50 nm ankom ca kl. 18:00. Turen i dag var udelukkende for motor, da der var helt vindstille. Men solen skinnede varmt på os hele dagen, selv om der var en del varme dis i luften.

Vores afsejling fra Cascais betød også at vi måtte sige på gensyn til vores gode sejlervenner gennem de sidste mange dage, Ja helt fra Guernsey hvor vi mødte besætningerne på North Star og Margrethe for første gang.
Gitte og Klaus fra Margrethe satte kurs mod Madeira i går aftes, så dem møder vi igen et sted på Canaria øerne og Marie og Kim for North Star sagde vi farvel og på gensyn til i morges, inden vi sejlede fra Cascais. I går aftes spiste vi en god middag sammen med Marie og Kim (North Star), det var rigtig hyggeligt og vi glæder os allerede til at vi forhåbentlig kan mødes igen, et sted ude i verden og få endnu flere hyggelige stunder. Marie og Kim sejler ind i Middelhavet for at overvintre båden, så dem møder vi nok ikke mere i år.

Vi har været 8 døgn i Cascais, hvor de 7 var for anker og 1 døgn i Marina. Det er ret dyrt at ligge i Marina i Cascais (43 EUR for vore båd). Det har været super at ligge for anker i bugten, der er gratis wifi og det er bedre end det i Marinaen. De sidste dage har været meget varme, med over 30 gr. nede i skyggen. Derfor har vi for det meste opholdt på båden hvor den har stået på badning og sejlads på padle boardet.

Anker bugten i Cascais

Barolo har nu sejlet rund i Portugal siden 20. august.
Vores første destination i Portugal var Viana do Costello. Vi sejlede fra Baiona omkring middagstid Lørdag d. 20-08-2016, nogle timer efter den anden danske båd Margrethe var sejlet fra Baiona.

Da vi kom ud af bugten ved Baiona var der 2-3 m dønninger (swell), som gjorde sejladsen en smule urolig. Efter noget tid kom vinden også, hvilket gav os mulighed for at sejle, hvilket vi ikke har haft nok af syntes vi selv.

Vi ankom til Viana do Costello omkring kl 17.00 eller nærmere betegnet kl. 16, fordi i Portugal skal vi stille uret en time tilbage i forhold til spanien. Indsejlingen til Viana do Castello er præget af en kraftig accelerations vind, hvilket også bestyder at det vrimler med Kite surfere, vi undgik dem alle men de var tæt på. 

Nøjagtigt som da vi var her sidst for 8 år, siden vi ankom midt i den lokale byfest og det lokale båd optog. Marinaen var stop fyldt og Magrethe, der var ankommet før os, blev anvist den sidste plads på vente pontonen udenfor havnen. Vi måtte gerne ligge os uden på Margrethe for natten, men vi skulle ankre op på den anden side af floden indtil båd optoget var overstået.

Der stod mellem 25-30 kn vind på anker pladsen, men Rocna ankeret stod os bi som altid.

Efter noget tid startede optoget og et hav af både kom i mod os der var anvist ankring på pladsen og det endte da også med at de sejlede hulter til bulter omkring os, med fare for påsejling, til trods for alle både der lå der havde anker kuglen oppe. Det endte da også med at en lidt mindre motorbåd fangede vores ankerkæde med hans drev, hvilket ikke lød særlig godt, kæden holdt men jeg er ikke sikker på at hans drev og skrue var helt fri fra skader. Men så kan de jo lære at holde afstand, fra både der er ankret op og speciel i hårdvind, hvor kæden jo indimellem bliver strammet godt op. Da optoget var forbi lagde vi os ind på siden af Margrethe, og næste morgen fik vi plads i Marinaen. Margrethe ville hellere blive liggende på vente pontonen.

Margrethe ved venten pontonen i Viana do Costello

Søndag nat skulle der være kæmpe fest fyrværkeri og en hel række flåder med fyrværkeri blev arrangeret op ude på floden, hvor de blev behørig bevogtet af det maritime politi.

Inden fyrværkeriet var der et kæmpe optog med en masse gruper der spillede på trommer, det lød ret fedt. Her er en kort stemnings video fra byfesten – tromme det kan de…

Søndag aften sad vi på Margrethe og så fyrværkeriet og det var de flotteste og længste fyrværkeri nogen af os havde set. Se kommende video fra Heine.

På havne kontoret næste dag fortalte de, at der tæt ved byen ligger en stor fyrværkeri fabrik, der bruger byfest fyrværkeriet i Viano do Castello som showroom og præsentation for deres store kunder og alle det andre byer som også bruger fest fyrværkeri. Derfor er fest fyrværkeriet i Viana do Castello en stor attraktion. Efter fyrværkeriet gik vi på bar med Gitte og Klaus fra Margrethe, hvor der blev drukket Portugisisk Cabrihina. Hvad de blander i det ved vi ikke, men det giver nogle forfærdelige tømmermænd.

Povoa de Varzim og Porto.

Næste formiddag  ( 22-08-2016) gik turen mod Povoa de Varzim, som ligger små 20 sømil længere nede af kysten. Det var strålende vejr men der var som sædvanlig ikke megen vind. Det gjorde ikke så meget for nattens udskejelser sad stadig i kroppen.

Vi ankom til Povoa de Varzim kl. 14.30 og lidt tid efter ankom også Margrethe.Marinaen i Povoa de Varzim er lidt kedelig, men den er Portugals billigeste og den ligger forholdsvis tæt på byen. Povoa de Varzim er en badeby omkranset af strande og hoteller langs kysten.

Det er nemt at taget metroen til Porto, hvad vi da også gjorde efter at have udforsket Povoa de Varzim. Porto er en rigtig hyggelig by hvor der er en helt speciel atmosfære når man går langs bredden af Douro, hvor man på syd siden af Douro finder alle de kendte Portvins huse, med mulighed for rundvisning og efterfølgende prøve smagning.

Denne gange valgte vi dog at gå lidt mere rundt i Porto til fordel for portvin smagning, som vi gjorde sidst vi var her.

Galleri fra Porto:

Vejret i Povoa de Varzim var plaget af tåge næsten hver dag vi lå der og det var forholdsvis køligt  om natten og når vi stod op om morgenen. Det er lidt små koldt at stå op til 17 gr. i båden.

Cascais

Efter 5 dage i Povoa de Varzim, sejlede vi Lørdag d. 27-08-2016 kl. 08:20 ud af Marinaen, efterfulgt af Klaus og Gitte på Margrethe. Der var som sædvanligt tåget og ikke megen vind, så besætning holdt koncentreret udkig, for at sikre vi kom uden om de hundredevis af fiske bøjer der er ned langs kysten i Portugal. 

Kursen var sat mod Figura da Foz som ligger 74 sømil mod syd, men hvis der kom mere vind ville vi muligvis sejle natten over og forsætte direkte til Cascais.

Efter at have motorsejlet det første 50 nm, fik vi mere vind, tågen lettede og solen kom frem (skønt). Via VHF’en konferede vi lidt med besætningen på Margrethe, og vi blev ret hurtigt enige om at sejle natten igennem. Vi ændrede kurs således vi fik lidt skæring til vinden og ligeledes kom uden for fiskeri zonen og derved slap for de mange fiskebøjer.

Vi havde en dejlig sejlads natten igennem, der var ikke så meget vind (10-16 kn), men nok til at sejle 5-6 kn over grunden. natten var dejlig lun og temperaturen nede i båden nåede aldrig under 20 gr, hvilket jo føltes lunt i forhold til det vi var vandt til fra Povoa de Varzim. Selv om der var lidt swell, var ingen ombord ramt a rumlen i maven.

Næste morgen måtte vi ændre kurs så vi fik vinden in ret agten fra og det var kun 8-10 kn vind, så motoren måtte igen igang for at få lidt fremdrift.

På vej ind til Cascais laver vi en lille video hilsen, hvor der vi ikke har meget vind. Kun få minutter efter vi har lavet videoen, bliver vi ramt af accelerations vinden der dannes langs de høje fjelde på kysten og i løbet af 2 minutter øges vinden fra 8 kn til 32 kn (omkring 16 m/s), hvilket får os til at surfe afsted med 8-12 kn på storsejlet alene. Søen rejser sig også hurtigt og inden længe er vi nødt til at tage 2 reb i stor sejlet da Barolo surfer nærmest ustyrligt afsted på de høje bølger.

Efter vi fik rebet ned bliver farten lidt mere håndterbar (stadig 7-8 kn). Vi søger helt ind under kysten ved Cascais og inden længe kommer vi i læ for både bølger og vind og d. 28-08-2016 kl. 14:30 ankommer vi til ankerpladsen ved Cascais i strålende solskin og en skøn varme.

Sidst vi var i cascais for 8 år siden lå vi her sammen med kongeskibet, da prinsen var nede og sejle drage sejlads. Lidt skuffede måtte vi konstatere at det ikke var tilfælde denne gang.

Efter at ankeret har fået godt greb i bunden ved Cascais, varer det ikke længe før hele besætningen er hoppet i baljen. Vandet er stadig køligt 18-19 gr, men langt varmere end længere oppe langs kysten.

I løbet af eftermiddagen flytter vi båden et par gange, da de er ved at sætte flåder med fyrværkeri op og det ender med at havne politiet til sidst sende alle både en 1/2 sømil længere væk fra byen.

Margrethe ankommer til Cascais til aften og de ankere op længe ude i bugten.

Vi er trætte og må gå i seng inden fyrværkeriet, men bliver dog vækket da det starter. Det var flot men kunne nu ikke helt måle sig med det vi så i Viana do Costello.

Mandag d. 29-08-2016 ankom vores venner Marie og Kim fra North Star til anker pladsen ved Cascais. De kom sent og var trætte da de havde sejlet 90 nm fra Figura da Foz og der havde også været ret godt med luft.

Cascais er en rigtig hyggelig by og vi bliver helt sikkert liggende her nogle dage, men denne gang bliver det mest på ankerpladsen da marinaen er ret dyr (43,5 Eur om dagen for vores båd).

Vejret her har vist sig fra sin gode side og det har været dejligt varmt med lune nætter, dog var der i går ret hård vind men dagen i dag har så til gengæld været vindstille. Så der er blevet badet og sejlet på padle board.

Galleri fra Cascais:

Barolo har nu sejlet ned langs den spanske nordkyst og er nået til Baiona, som er den sidste spanske havn inden vi sejler til Portugal.

Vi nød virkelig at være kommet ned til lidt varme i Spanien og det endte da også med at vi tilbragte 6 dage i La Coruna. Der var Tall Ship de sidste dage vi var i La Coruna, så der var masser at se på og mange af mennesker i byen.
Heine var så uheldig at falde i vandet fra broen, hvor han tabte sin Rayban briller, så skipper fik nu mulighed for at prøve dykkerudstyret af. Brillerne blev da også samlet op, men uha hvor er vandet koldt.

Dyk efter Heines Rayban solbriller i havnen ved La Caruna

Den sidst aften vi var i byen var der stor koncert, som vi ville op at se på, men der var stuvende fuldt af mennesker, så det var svært at komme frem. Desværre fik skipper stjålet sin tegnebog af en spansk lommetyv. Der var ikke så meget pengene der var der i, men mere de 2 kreditkort og kørekortet som nu er væk, øv, øv, øv. Der er bestilt nye kreditkort, men kørekortet ved vi ikke lige hvordan vi får. Hvis der er nogen der ved hvordan man får et nyt dansk kørekort mens man opholder sig i udlandet, så send os en mail. 

Fredag d. 12-8-2016 kl. 09:50 sejlede vi fra La Coruna med kurs mod Camarinas, hvor vi ville ligge for anker et par dage. Solen skinnede og der var lidt vind at sejle på i starten, men ret hurtigt døde vinden og vi måtte have gang i motoren igen, igen. Vi kastede anker i Camarinas kl. 17:30 og kort efter ankom North Star, som også smed anker i bugten. Turen fra La Coruna til Camarinas var på 45 nm. Den anden danske båd Margrethe var komme lidt senere afsted fra La Coruna og valgte at ankre op i en bugten lidt længere oppe af kysten.

Næste morgen stod vi op til en lidt kold og diset morgen, hvor der hang en kold dis over bugten. I løbet af et par timer lettede det dog, men selve indsejlingen til Camarinas var dækket af tåge hele dagen. Det skulle vise sig at være noget der kom til at genere os de kommende dage.

Da disen var lettet havde Heine bestemt sig for at den skulle stå på undervandsjagt, så han iførte sig våddragt og fandt harpunen frem. Nu skulle den prøves for første gang.

Vi sejlede over til den anden side af bugten og Heine sprang i vandet og jagten blev indledt. Efter et par skud med harpunen lykkedes det ham at skyde en fisk og sikke et smil den glade jæger kom op af vandet med.

Næste morgen havde vi bestemt os fra at sejle videre fra Camarinas, sammen med North star. Vi lettede anker kl. 09:25 med kurs mod Ria de Arosa, hvor vi ville ligge for anker.

Lige da vi kom ud af bugten fik vi radio kontakt med Margrethe, som lå 3 nm bag os. Tågen hang desværre tungt over kysten, så den stod på instrument sejlads og koncentreret udkig. Hvor var det ærgerligt at sejle forbi den flotte kyst ved Capo de Finisterre, uden at kunne se andet end en hvid tåge.

Da vi ingen radar har, forsøgte vi at ligge lige efter North star, som så gav os et praj om både uden AIS. Efter at have sejlet i tåge hele dagen, var de fantastisk at sejle ind i bugten ved byen Ribera, og se at tågen lettede og solen gav os lidt varme igen. Vi ankom kl. 18:00 og turen fra Camarinas til Rebeira var på 52 nm.

I løbet af en halv time havde både Margrete, North star og Barolo kastet anker side om side. Besætningen på North star, var som sædvanligt hurtige til at tage en dukkert i det 15-16 grader kolde vand. Der må være masser af Vikinge blod i den familie. Vi lå i Rebeira 2 dage, men var desvære stadig plaget af den kolde tåge dis om morgenen.

Tirsdag d. 16-8-2016 sejlede vi fra Rebeira til byen Vilanova, hvor vi lagde os i marina, mest på grund af at der var lovet regn om natten og næste formiddag. Dette er en virkelig kedelig marina, men den ligger tæt ved byen Cambados, hvor det er værd at besøge den gamle bydel.

Efter vi var ankommet gik vi en tur op i byen og fik en kop kaffe sammen med Kim, Marie og Michaela fra Norh star. Mens vi drak kaffe fik Marie arrangeret at vi kunne besøge vingården, Martin Codax, som ikke ligger langt fra Cambados.

Vi fik fat i et par taxier og snart var vi på vej til Martin Codax, samtidig fik vi fat i besætningen på Margrethe, som også sprang i en taxi og fulgte efter os.

Vi startede rundvisningen på Martin Codax kl 17:00, hvor vi under rundvisningen blev belært om de forskellige metoder man brugte på Martin Codax for at frembringe den helt rigtige smag på vinen. De laver kun hvidvin på Martin Codax i Cambados, alt vin bliver lavet på den samme drue men efter forskeligge metoder.

Efter besøget ved Martin Codax, tog vi en taxi til Cambados hvor vi var på rundtur i den gamle by, med et lille futtog.

Derefter tog vi på Restaurant sammen med besætningen på North star og Margrethe, hvor vi havde en rigtig hyggelig aften.

Onsdag d. 17-08-2016 sejlede vi fra Vilanova til øen Islas Cies hvor vi kastede anker og nød solen.

Det var en tur på 25 nm, hvor vi havde vind til at sejle det meste af vejen.

Sjovt nok lå vi på nøjagtigt samme sted, for præcist 8 år siden da vi sidst var på langtur. Her fejrede vi nemlig norske Elma’s 7 års fødselsdag, i dag blev hund 15. Det var sjovt at sende hende en fødselsdagshilsen fra Islas Cies præcist 8 år efter.

Nu er vi som tidligere nævnt sejlet til Baiona, hvor det har regnet her i formiddag, så den har stået på intensiv skole for Heine og storvask på det lokale vaskeri.

Nu skal vi op at se lidt mer på byen.

Efter at have ligget i Brest nogle dage, så det ud til at vejrudsigten tillod at vi kunne sætte kurs over Biscayen og mod La Coruna eller A Coruña, som det hedder på spansk.

Torsdag d. 4-8-2016 kl. 09:10 stævnede vi ud fra Brest med Kurs mod La Coruna i nord spanien. Det 2 andre danske både, North Star (HR 49) og Magrethe (43” stålbåd) afgik også fra Brest kort efter os.
Vi forventede at bruge mellem 2 og 3 døgn på sejladsen over Biscayen på ca. 350 nm.
Der var lovet vestlig vind på det første stykke ud fra Brest, derefter skulle vi igennem et højtryk i Biscayen, for så at få op til 15 ms vind agten for tværs det sidste stykke ind mod La Coruna – og for engangsskyld holdt vejrudsigten som lovet.

Det første stykke (30 nm) ud fra Brest, sejlede vi for motor, indtil vi var fri af grundene og kunne falde af for vinden og sætte kurs direkte mod La Coruna. Det rullede noget og hele besætningen var plaget lidt af rumlen i maven, men vi så tilgengæld en masse delfiner på det første stykke udfra Brest

Delfin der springer foran North Star

I løbet af natten løjede vinden og hele fredagen var der helt vindstille og strålende solskin og en smule swell. Vi havde løbende kontakt med North Star der lå 7-8 nm foran os.

I løbet af dagen, så vi også et par hvaler og vi kunne nu også mærke at vand temperaturen var steget en del. Midt i Biscayen målte vi 22 grader varmt vand.

Højtryk midt i Biscayen

Fredag nat kl 24 kom vi ud af højtrykket og fik vind nok til at vi kunne sejle. Dejligt at få stoppet motoren. I løbet af natten øgede vinden langstomt og omkring kl 8 om morgenen havde vi 15 ms vind agten for tværs og vi fik nogle ordentlige rideture ned af bølgerne. Søen var nu blevet noget uroligt og det var ikke så nemt at bevæge sig for meget rundt i båden, men La Coruna kom hurtigt nærmere da Barolo nærmest skøjtede afsted med maksimal fart.

Fyrtårnet ved La Coruna

Kl. 14.15 anløb vi Marina Real midt i La Coruna centrum, hvor vi blev modtaget af besætningen fra North Star, der var ankommet til La Coruna allerede kl. 09:30, hvilket betød at de lige var sluppet fra den hårde vind længere oppe af kysten.

Vi fik hurtigt skyllet saltet af Barolo hvorefter vi alle fik et tiltrængt bad, efter 2.5 døgn i søen.

Kl. 17:00 modtog vi alle Margrethe, som også var glade for at få lidt ro i båden efter en lidt urolig tur. Magrethes besætning bød på Champagne, for at fejre at vi nu var ovre Biscayen.

Margrethe og Barolo ved siden af hinanden i Marina Real

Livet i spanien er dejligt, maden er billig og temperaturene kan vi ikke tillade os at klage over. Hvor er det dejligt at vågne om morgenen og blive mødt af varmere luft udefra end nede i båden, når lugen bliver åbnet.

Vejret i La Coruna er bogstaveligt talt STRÅLENDE, her skinner solen og vi har badet og hygget og blevet lidt solskoldet, men vi nyder nu en tiltrængt sommer, som vi ikke har fået for meget af ned gennem den engelske kanal.

Søndag brugte vi på afslapning d.v.s badning og her fik Helle også mulighed for at lege lidt med vores paddle board.

Helle på Paddle board

La Coruna er en meget smuk by, her er noget for både den historie interesserede og for dem der bare vil shoppe.

Som nævnt er maden billig og de første par dage stod den på tapas i de hyggelige restauranter og i går lavede vi frisk tun med kæmpe rejer.

Rigtige sømænd skal have god mad.