Kurs mod Falmouth

Efter 16 dage i Horta er Barolo endelig på vej mod Falmouth i England.
Grundet voret lange ophold i Horta har vi droppet planerne om at gå via
skotland hjem.
Vi forlod Horta igår kl 12:00 UTC sammen med en hel armada af både, som
havde ligget og ventet på det rette vejr vindue.
Vi følges med Emblem. Amor Fati, Mango og Colin Archer fra norge.
Mango, Amor Fati og Barolo sejler mod Falmouth og Emblem og Colin Archer
sejler mod Irland, så når vi kommer nogle dage nordpå deles vi op.
Bag os ligger et også et felt af norske både som sejler lidt langsommere
end os. Den danske båd Agro Navis sejlede også fra Horta med kurs mod
Irland.
Det er dejligt at man kan se andre både omkring en, selv om vi er langt
til havs.


Lige inden vi skulle afsted igår vrikkede Helle om på foden, så hun
humper rundt med en hævet og lettere forstuvet fod.


Vejret har været tæt på perfekt. Det meste af døgnet har vi haft vind
fra WSW og vi har holdt omkring 7 kn fart indtil midt på natten hvor
vinden drejede mere i SW og løjede lidt. Men vi kan stadig holde omkring
de 5 kn for sejl alene.
Vi har desværre modstøm på +0.5 kn


Har haft besøg af delfiner 3 gange i formiddag.



Log data:


Position: 40:19.20N 26:23.04W 12-06-2009 12:00 UTC
Triplog 158.5 nm
GPS log tur ialt: 9599 nm
Motor: 1123.2 t
Sidte døgn: 148 nm
COG: 45, SOG: 5.2

Afgang fra Horta i morgen Torsdag

I morgen torsdag d. 11-juni, ser det endelig ud til at vi får et fornuftigt vejr vindue mod nord.
Indtil videre har vi besluttet os for at droppe skotland og sejle mod Danmark via den engelske kanal.

Vi er en hel armada fra skandinavien der sejler fra Horta i morgen nogen med kurs mod Irland andre med kurs mod UK. Den seneste uge i Horta har vi virkelig hygget os med besætningerne fra alle de andre skandinaviske både.

I går fik vi besøg af Jørgen fra støvring, han var her på cahter tur men havde set i avisen og på vores hejmmeside at vi var her og så ville han lige besøge os. Ret sjovt.

Nu håber vi på nogenlunde ordentlig vejr de næste 7-9 dage, hvor vi forventer at være på havet. Vi for regner med at anløbe enten Falmouth eller Plymouth når vi kommer til UK.

Vi er stadig i Horta

I søndags var vi ude at se på Horta sammen med besætningen fra Mirna, samt Bjørn og Allan fra hendholdsvis Chili og Avalon. Vi havde lejet en bus, så vi alle kunne køre sammen. Vejret var ikke det bedste da der stadig var en del skyer og regn, samt en del vind.

Horta er en utrolig frodig Ø og alt var grønt så det nærmest skar i øjnene. Det var en voldsom kontrast til de afsvedne Øer på BVI. Vi kørte hele øen rundt og så på det to vulkaner på øen. Begge er inaktive. Det store vulkan krater midt på øen var fuldstændig indhyllet i skyer, så her så vi ikke meget. Men det var alligevel en spændende tur, som varmt kan anbefales.

 

Barolo ligger stadig fortøjet i Marinaen i Horta. Vi ville have sejlet onsdag sammen med Yr og Mirna, men vi syntes at vejret længere nordpå er for ustabilt.

Desuden kom Amor Fati og Emblem ind i tirsdags, og dem ville vi også gerne hilse på. I går kom så Mango ind fra Newyork, det var virkeligt hyggeligt at mødes med dem igen.

Børnene nyder virkeligt at de igen er forenet med alle deres norske venner og der er fuldgang i bådene til langt ud på aftenen.

I går var vi ude at spise med besætningen fra Mango, det var spændende at høre om deres tur til Newyork, turen gik via Cuba og Miami. Men vi er nu glade for at vi valgte at blive i Carribien og nyde solen. Mango har sejlet rigtigt mange dage for at komme op til Newyork, mens vi har nydt det i solen.

Efter at have set den sidste vejrudsigt, er vi rigtig glade for at vi valgte at blive i Horta. Det ser ud til at lav trykkene står i kø for at komme ind ude fra nordatlanten. På mandag placerer en storm med vind på 50 kn (25 m/s) på ruten op til England. Vi håber at Tempest, Pigalopp og Aurelia når nord for stormen. Det ser lidt værre ud for Yr og Mirna, hvis ikke de ændre kurs de næste dage vil de sandsynligvis blive ramt.

Efter dette lavtryk er placeret, kommer et nyt ind lidt tættere på Azorene med næsten samme styrke.

Så vi er lidt usikre på hvornår det skal lykkedes at komme herfra.

Hvis der er nogen af jer der har forbindelse med vejrguderne, så vil vi gerne bede om en stabilisering i vejret på nord atlanten J.